Chritine Antorini, Bjarne Corydon og Mette Frederiksen var idag indkaldt til samråd om lovindgrebet i lærerkonflikten. Det var Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der på baggrund af folkeskolen.dk's artikler havde indkaldt de tre topministre.

Samråd: Hvor tidligt undersøgte regeringen mulighed for lovindgreb?

Tre af regeringens topministre var i dag kaldt i åbent samråd om planlægningen og udførelse af lovindgrebet, der standsede lockouten af lærerne og sikrede de nye arbejdstidsregler, der muliggjorde den kommende folkeskolereform.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bjarne Corydon(S), Mette Frederiksen(S) og Christine Antorini(S) gjorde ikke meget for at skjule, at de mener, at forløbet omkring lockouten af lærerne og det efterfølgende lovindgreb er blevet behandlet grundigt. Alligevel afviste de at svare på en række helt centrale spørgsmål i forhold til forløbet

Mette Frederiksen: En helt sædvanlig fremgangsmåde

 "Jeg ser gerne, at regeringen lægger alle kort på bordet, det skal de gøre af hensyn til lærerne. Det er nødvendigt for at vi kan komme videre", sagde Alex Ahrendtsen i sin motivering af samrådspørgsmålene.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var den første til at svare.

"Tak for invitationen og muligheden for at redegøre for lovindgrebet, man fristes til at sige igen, igen, igen. Vi har afholdt en række samråd om samme indhold. Men vi stiller selvfølgelig op, når Folketinget beder om det", sagde ministeren, der herefter blandt andet forklarede, at et lovindgreb aldrig er ligesågod som en aftale.

Finansminister Bjarne Corydon konstaterede, at han gik ud fra, at han var indkaldt som arbejdsgiver på det statslige område:

"Da vi i foråret tog det meget alvorlige skridt på det statslige området at varsle lockout, så var det fordi, at indførelsen af nye arbejdstidsregler for lærerne efter vores overbevisning er en afgørende forudsætning for, at man tilbyder danske børn og unge den bedst mulige uddannelse", fortalte ministeren, der også konstaterede, at debatten om lovingrebet har været rejst en række gange tidligere i Folketinget.

Afsløring: Her er drejebogen for lovindgrebet

Afviste ikke tidlige sonderinger Alex Ahrendtsen ville herefter vide, hvornår regeringen havde drøftet et indgreb med resten af folketingets partier. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen svarede:

"For det første vil jeg gerne sige, at hvad vi som regering måtte have af drøftelser med politiske partier, vil vi selvfølgelig ikke redegøre for. Det er en helt naturlig del af at have et godt samarbejdsklima politiske partier imellem", sagde hun.

"Havde man politiske sonderinger før lockouten, eller havde man først sonderinger efter lockouten? Jeg må minde om, at det ikke er landets sikkerhed, vi taler om - det er et spørgsmål om, hvornår man begyndte at sondere terrænet hos de andre politiske partier", ville Alex Ahrendtsen vide.

Undervisningsminister Christine Antorini kaldte forårets forløb for "ekstremt udsædvanligt", og kaldte det helt naturligt, at man i det forløb løbende undersøgte, hvordan tingene udviklede sig.

I forhold til politiske sonderinger sagde finansministeren:

"Jeg har personligt haft fornøjelsen af en lang række sonderinger med politikere fra Dansk Folkeparti. Og hver gang har det været en fuldstændig klar præmis for de politikere, jeg har talt med, inklusiv partiets formand, at vi har kunnet arbejde professionelt politisk med det. Sådan gør vi jo alle sammen i det her folketing ellers tror jeg, at vi ville have svært ved at løfte vores embede", sagde Bjarne Corydon.

Alex Ahrendtsen opsumerede efter samrådet:

"Regeringen ville ikke afvise, at der har været tidligere politiske sonderinger også før lockouten, så de indrømmer indirekte at der har været et længere forløb end de hidtil har sagt", siger Alex Ahrendtsen.

Antorini slår fast: Lærerarbejdstid skal finansiere reform

Rapport bliver i skuffen Folkeskolen.dk havde efter samrådet en kort mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til Bjarne Corydon. Spørgsmålet angik den tværgående arbejdsgruppe, som er blevet nedsat med folk fra Finans- og Undervisningsministeriet samt KL. I planen for arbejdsgruppen står det blandt andet:

"Arbejdsgruppens kortlægning og vurdering af overenskomster og relevante dele af lovgivningen skal føre til en række konkrete anbefalinger til, hvordan folkeskole- og gymnasielærerenes undervisningstid kan øges ved ændringer i overenskomsterne og lovgivningen."

Her er planen for den hemmelige arbejdsgruppe

Men arbejdsgruppens arbejde er aldrig blevet kendt af offentligheden - blandt andet fordi, det er blevet afvist, at give aktindsigt i gruppens arbejde. En afvisning, der har fået Folketingets Ombudsmand til at skrive, at der er blevet gjort krumspring og tænkt offentligshedstænkning.

I nævnte flere gange på samrådet, at indholdet og forløbet omkring lovindgrebet er blevet diskuteret igen og igen. Der har været en tværgående arbejdsgruppe, som blev nedsat i december 2011, der har et kommissorium, der siger, at lærerne skal undervise en større del af deres arbejdstid. Og når det er blevet virkeligheden, så ville man kunne man stoppe den her diskussion ved at fremlægge den her rapport?

"Jeg synes ikke, der fremkom noget som helst nyt på det her samråd, og det havde jeg heller ikke ventet. I forhold til den problematik, som du rejser, så er der en årtier lang forhistorie for, at man beskæftiger sig med den her problemstilling mellem Kommunernes Landsforening og skiftende regeringer, så jeg synes heller ikke, at der er noget nyt på det punkt", sagde Bjarne Corydon.

Læs også live tweets fra samrådet nedenfor: