Elever lærer hurtigere at læse i kommuner, der tydeligt signalerer, at læsning er et vigtigt område.

Ovenstående er ikke en entydig konklusion, men at dømme ud fra den første delrapport i 'Projekt Danlæs' tyder meget på, at det ser sådan ud. I rapporten - som udkommer i denne uge - har seniorforsker Jørgen Christian Nielsen, Danmarks Pædagogiske Institut, kortlagt læseniveauet i slutningen af 1. klasse i 75 kommuner, og han har samtidig spurgt til forhold, der kan tænkes at have betydning for læseundervisningen.

'De ti kommuner, der har flest hurtige og sikre læsere, markerer alle, at det er vigtigt, at eleverne lærer at læse i løbet af det første skoleår. Samtidig følger de det op med flere penge til materialer til eleverne, til bøger på biblioteket og til kurser og efteruddannelse til lærerne. De har også en række netværk, hvor lærere, læsekonsulenter og andre taler om læsning, for eksempel læsekonferencer og temadage', siger Jørgen Christian Nielsen.

Han bruger ordlæseprøven OS64 til at dele eleverne op i tre kategorier: 'hurtige og sikre læsere', 'langsomme og sikre læsere' og 'usikre læsere'. I de ti højest placerede kommuner hører mellem 60 og 80 procent af eleverne til i den bedste kategori, mens kun 24 procent læser så godt i den lavest placerede kommune.

Det er kendetegnende for de kommuner, der har de lavest placerede læsere, at der ikke er sat kommunalpolitiske mål for læsning. Men Jørgen Christian Nielsen mener ikke, at det nødvendigvis betyder, at lærerne i disse kommuner ikke kan lære eleverne at læse.

'Det er for tidligt at sige noget om lærerne, for det har jeg ikke undersøgt, men lærere påvirkes af, om deres skoleleder og byråd sender kraftige signaler ud eller ej. Læseundervisning skabes ud fra de rammer og vilkår, lærerne har', siger forskeren.

Et oplæg til dialog

Jørgen Christian Nielsen har eksempler på kommuner, hvor man i skoleforvaltningen tror, at politikerne har gjort læsning til et fokuspunkt i kommunen alene ved at beslutte det.

'Det er ikke nok, at det står i den lokale avis, at politikerne har vedtaget, at det er vigtigt, at eleverne hurtigt lærer at læse. Tingene lykkes de steder, hvor PPR-kontorerne (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har kompetence og har haft tid til at udvikle netværk', siger Jørgen Christian Nielsen.

'Det er ikke mit mål at finde 'sandheden' om, hvordan vi skaber bedre læsere, de må selv diskutere, hvad de vil i kommuner med svage læsere. Nu ved de, at det kan være en god idé at se på deres signaler og deres netværk og ressourcer', siger seniorforskeren.

Første delrapport handler udelukkende om, hvad kommunerne gør. Men selv om skolerne i en kommune har de samme rammer, kan der være forskel på, hvor sikkert eleverne læser. Derfor vil Jørgen Christian Nielsen i næste omgang se på lærernes pædagogiske principper og den måde, undervisningen organiseres på. 'Projekt Danlæs' skal munde ud i forskningsbaserede redskaber, som kommuner, skoler og lærere kan bruge til at evaluere læseundervisningen med.

Svage læsere går langsomt frem

Ud over arbejdet med den almene læseundervisning skal Jørgen Christian Nielsen følge et antal usikre læsere gennem halvandet år for at finde ud af, hvordan man bedst støtter dem.

Ganske vist havde hver tredje elev svært ved at læse i 1987 mod hver fjerde i dag, så der er sket forbedringer. Men de står slet ikke mål med fremgangen i den anden ende, hvor de hurtige og sikre læsere er steget fra 37 til 53 procent på de samme 12 år.

Alene i løbet af de seneste tre år er antallet af hurtiglæsere vokset med syv procentpoint. De svage elever læser altså ikke kun usikkert. De oplever også, at flere og flere af deres klassekammerater stormer frem. Med andre ord er det langt lettere at gøre langsomme og sikre læsere hurtige end at hjælpe usikre læsere et skridt op ad stigen.

'Projekt Danlæs'' 1. delrapport er på 61 sider og koster 120 kroner. Rapporten kan bestilles på Danmarks Pædagogiske Institut, telefon 3581 0140, fax 3581 4551, e-mail: dpi@dpi.dk-Henrik Stanek er freelancejournalist