Kort om Feuerstein
Udviklingspsykolog, lærer og professor Reuven Feuerstein blevfødt i 1921 og døde i 2014. Han brugte det meste af sit liv på atudvikle træningsredskaber og metoder til kognitiv træning og var i2012 nomineret til Nobels Fredspris.
"Jeg måler ikke intelligens, jeg skaber den", var hansmotto.
Tusindvis af kognitivt udfordrede børn har modtaget træning påFeuerstein Instituttet i Jerusalem. I dag bruges hans metoderverden over, også i normalskoler.
Kilde: feuerstein.dk
Campen byder på to spor
Stadig flere speciallærere, pædagoger og forældre anvenderFeuersteins metoder. Derfor har foreningen Kogle i år valgt at delesin camp om intelligensskabende kognitiv træning op i to spor:
Det ene spor giver en introduktion til medieret læringserfaringog Feuersteins teori og metoder i praksis.
Det andet spor byder på supervision og træning for lærere,pædagoger og forældre, som er uddannet i metoden.
Grunden til at arrangørerne kalder det en boost-camp er på grundaf de to spor: De, der har været i gang et stykke tid, kan få et'boost', mens de sidste år sparkede det hele i gang med en 'bootcamp'.
Foredraget 'Hvordan ændrer man sin hjerne? Og hvordan hjælperman andre med at ændre deres?' ved hjerneforsker og professorJesper Mogensen fra Institut for Psykologi på KøbenhavnsUniversitet og psykolog Grethe Damon fra Ellebjergskolen i KøgeKommune er fælles for de to spor. Det er her violinstykket medAnnissa Gybel indgår.
Der deltager små 100 mennesker i campen, heraf flere lærere, somenten arbejder efter Feuersteins metoder eller gerne vil gøredet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For andet år i træk holder foreningen Kogle (Kognitiv Læringserfaring) fredag, lørdag og søndag i næste uge en boost camp på specialskolen Ellebækskolen mellem Køge og Ringsted om kognitiv træning for at give lærere, pædagoger og forældre til børn og unge med indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser indsigt i, hvordan de kan hjælpe børnene til at fungere bedre ved at træne deres hjerner.
Den intelligensskabende træning bygger på principper udviklet af den nu afdøde rumænsk/israelske udviklingspsykolog Reuven Feuerstein. I hans tilgang til indlæringsproblemer handler det om at hjælpe barnet til at lære at lære og til at lære at tænke. Barnet skal derfor hjælpes til at udvikle strategier til at løse opgaver og til at forstå og begribe verden.
Det betaler sig for børn med indlæringsvanskeligheder at øve sig
Programmet på campen byder blandt andet på et stykke klassisk musik af Bach for soloviolin. Stykket fremføres af 11-årige Annissa Gybel, som har øvet sig hver eneste dag, siden hun begyndte at spille violin som fireårig. Hun har blandt andet optrådt solo i Tivolis koncertsal og blev som tiårig optaget på det konservatorieforberedende Musikalsk Grundkursus, som ellers er forbeholdt musiktalenter fra 14 til 25 år.
Forældre vil øge kendskabet til særlig intelligenstræning
"Jeg er gode venner med Annissas forældre, så jeg har fulgt hende, siden hun var helt lille. Hun har haft lærere, som har formået at motivere hende til at forstå kompleks musik i en meget ung alder og til at øve sig hver dag. Ellers var hun ikke nået så langt", siger Grethe Damon, som er psykolog på Ellebækskolen og næstformand i foreningen Kogle.
Når Annissa Gybel er færdig med at spille, interviewer Grethe Damon og hjerneforsker Jesper Mogensen fra Københavns Universitet hende om, hvad det betyder at øve sig, og hvordan hun bærer sig ad.
"Når Annissa øver sig i hurtige stykker, bruger hun ikke altid buen, men øver fingerbevægelserne separat. Pointen er, at det også kan betale sig for børn har indlæringsvanskeligheder at øve sig, hvis det foregår på den rigtige måde", siger Grethe Damon, som har en baggrund som lærer.
Undervisningen skal brydes ned i små bidder
Det handler om at tilrettelægge undervisningen, så børnene har mulighed for at blive bedre.
"Vi skal ikke bare smide børnene ud på dybt vand i den tro, at så lærer de at svømme. De ting, et barn skal indlære, skal tilrettelægges på en måde, så det giver barnet de rette stimuli. Hvis barnet har svært ved at forholde sig til mere end én information ad gangen, må man bryde læringen ned, så man for eksempel ser på farve før form. Den voksne medierer undervisningen, så barnet ikke bliver frustreret, men oplever undervisningen meningsfuld", siger Grethe Damon.
Feuersteins læringsmetoder giver gode resultater
Når man arbejder på den måde, behøver der ikke været et loft for, hvor langt man kan nå, tilføjer hun.
"Hvis et barn kan lære 20 ord, hvad skal så forhindre barnet i at lære 200 ord? Det kan godt være, at det vil gå langsomt, men det kan lade sig gøre".
Når det hele bare bliver mad
På campen kobles violinstykket med et oplæg af hjerneforsker Jesper Mogensen fra Københavns Universitet. Han har udviklet en model for reorganisering af hjernens elementære funktioner. I praksis betyder det, at hvis vævet i et område af hjernen er ødelagt, kan de omkringliggende dele af hjernen gennem træning komme til at overtage funktioner, som oprindeligt var lokaliseret i det 'døde' område.
Når omstruktureringen er sket, og man iagttager barnets adfærd, vil hjernefunktion virke intakt. Men det kommer ikke af sig selv.
"I kognitiv træning ser vi på, hvilke funktioner vi skal arbejde med, så barnet får et bedre grundlag at stå på. Hvis barnet ikke ved, hvordan man grupperer mejeriprodukter, kød, frugt og grøntsager, bliver det hele bare 'mad', og barnet får svært ved at huske de enkelte ting og forstå deres sammenhæng. De bliver episodiske for at bruge et udtryk fra Feuerstein. Det ser man for eksempel hos børn med autisme. Det kan godt være, at de kan lære at gå over en bestemt fodgængerovergang, men de kan ikke overføre indlæringen til andre fodgængerovergange", siger Grethe Damon.
Barnet skal lære at løfte det indlærte til den virkelige verden
Feuersteins tænkning lægger netop vægt på, at barnet skal lære at bygge bro mellem forskellige begreber, så de kan bruge dem i praksis.
"I genoptræningen af hjerneskadede med venstresidig neglect bruger man ofte computerprogrammer til at træne patienten i at opfatte, hvad der sker i deres venstre side. Men de kan ikke overføre det, de lærer ved computerskærmen, til virkeligheden, så når de skal over gaden, ser de ikke den bil, der kommer fra venstre, og risikerer i værste fald at blive kørt ned. Det er et eksempel på, at det er vigtigt at indbygge en overførsel til virkeligheden i medieringen, så det indlærte kan bruges i andre sammenhænge", siger Grethe Damon.
Det kaldes medieret læringserfaring og kræver, at tre parametre er opfyldt:
Mediering af intentionalitet og gensidighed: Den voksne har en intention, som barnet responderer på, fordi intentionen skal indfange barnets opmærksomhed. Mediering af mening: Medieringen skal give mening for både barn og voksen. Det er den voksnes ansvar at skabe meningsfuld undervisning og mediering. Mediering af trancendens: Det lærte skal kunne løftes ud af den konkrete kontekst og overføres til det generelle, som kan bruges i andre situationer. Barn og voksen går i fællesskab på opdagelse efter at udlede principper og egenskaber i de opgaver, de arbejder med, og snakker om, hvordan det indlærte kan bruges i andre sammenhænge. Hvad gør Polle med strithår til en hest?
Grethe Damon giver et eksempel med hesten Polle, som er lille og grå og har strithår.
"Her skal barn og voksen ikke kun tale om Polle. De skal også tale om, hvad der gør Polle til en hest og ikke en ko. Begge dyr har en mule, men hvad har Polle til fælles med en flot væddeløbshest? Jo, begge har blandt andet hove i stedet for klove. Ved at se på hestens kendetegn bevæger man sig fra Polle til det generelle begreb hest. Det samme kan man gøre med andre dyr, ting og begivenheder", siger Grethe Damon.
Hun giver et andet eksempel:
"Når jeg fortæller dig, at jeg har sandaler på, så ved du, at sandaler indgår i overbegrebet fodtøj, som ingen indgår i beklædning. Og selv om du ikke kan se netop mine sandaler, ved du også, hvad der adskiller sandaler fra gummistøvler. Et barn uden den begrebsforståelse forholder sig kun til sine egne og måske sin mors sandaler uden at kunne rumme hele begrebet fodtøj. Og så er vi tilbage ved violinspillet: For at kunne spille komplekse musikstykker skal underviseren kunne nedbryde stykket i delelementer, så teknik, toner og dele af en samlet sats som hurtige stykker formidles og læres langsomt".
Det samme gælder, når børn med indlæringsvanskeligheder skal have en større begrebsmæssig verden og lære komplekse ting som for eksempel at læse.
"Ligesom man ikke sætter fem-seks årige til at læse Harry Potter i den allerførste læseindlæring i børnehaveklassen, gælder det om at finde nøglen til den begyndende indlæring for alle børn, også for de som lærer på andre måder end det fleste", siger Grethe Damon.
Køge på vej til at udvikle sig til centrum for kognitiv læring
Boost campen om intelligensskabende kognitiv træning foregår på Ellebækskolen i Køge Kommune fredag, lørdag og søndag i næste uge. Du kan læse mere om campen via dette link:
