Anmeldelse Skønlitteratur
0   20

Hannah finder sin stemme

Selv om lixen er lav, kan historien godt være både stor, vigtig og medrivende. Sådan er serien om generte Hannah.

Hannah 1-3

Fakta


Titel
Hannah 1-3

Forfatter
Anne-Marie Donslund

Illustrator
Andreas Erstling

Sider
88


150 kroner per styk

Serie
Børneromaner

Forlag
Dansklærerforeningen

Hannah-bøgerne 1-3 – i Dansklærerforeningens Forlags serie ”Børneromaner” – handler om den ekstremt generte pige Hannah, der føler sig udenfor og helst undgår at tale med nogen.

Artiklen fortsætter under banneret

Serien ”Børneromaner” består af trebindsserier med farverige illustrationer med et læsevenligt sprog og layout. Serierne er planlagt til at udkomme i forskellige genrer og på tre niveauer fra 2. til 5. klasse. Hannah-bøgerne har lix 13 og henvender sig til de 8-11-årige.

Bind 1 - "Tale er guld" – præsenterer Hannah, der altså ikke vil tale, et eller andet blokerer, men til gengæld registrerer hendes sanseapparat dyrenes tale med stor tydelighed. Forældrene tager hende med til lægen, men heller ikke han kan finde ind til årsagen til Hannahs manglende taleevner.

Hannah bliver groft mobbet i skolen, og  klasselæreren Sten og forældrene fremstår nærmest uformående, så Hannah må kæmpe en ensom kamp. Kun katten Orla og hunden Gorm taler hun med. Her er hendes sanser helt i top, og der udspiller sig mange sjove og vigtige samtaler, som er sat med en fed typografi i teksten.

I bind 2 forsøger Hannah at forklare, hvad hun tænker, men det er svært, når man ikke kan tale. På et tidspunkt skriver hun et brev til moderen for at få lov til at deltage i et mimearrangement, der inkluderer en overnatning, og til et forældremøde mimer hun med stort held sin tale, og hendes onkel Bent får lært Hannah at bugtale med en hare på hånden. Det giver succes og er en forløsning hvad angår mobningen.

I bind 3 – "Hul i isen" – må Hannah yde sit absolut ypperste, da mobberen Sigga falder i et hul i isen, og det ændrer forholdet mellem de to piger radikalt.

De tre bøger udgør naturligvis en positiv udviklingshistorie som helhed, men først må Hannah gå en grusom masse igennem. Hannah ender med at tale igen og holder en fin lille tale, da mimekammeraten Sofus og hans mor, Anna, har fået en længe søgt lejlighed. Hun føler nu den fornødne tryghed i forhold til både sig selv, sin familie og i samværet med kammeraterne. Og man tror på, at hun kommer videre.

Anne-Marie Donslund er en ferm og dygtig skriver med meget på hjerte, og hun har skabt en vigtig historie om Hannah med de personlige vanskeligheder. Andreas Erstlings illustrationer er flettet ind på siderne på en fin og kreativ måde. De er farverige, og der er både vignetter og halv- og helsidesillustrationer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.396 andre er allerede tilmeldt