Lærerne er bekymrede for, at de læringsplatforme, der skal tages i brug efter ferien på alle landets folkeskoler, vil standardisere undervisningen, være en tidsrøver og ikke vil tilføre undervisningen værdi.

Desuden er de bekymrede for, at de ikke får indflydelse på, hvordan platformene bliver implementeret. Men hvis implementeringen af platformene skal blive en succes, er det vigtigt, at man tager lærernes kritik alvorligt.

Det var budskabet på en konference i København i dag, hvor forskere fra en række uddannelses- og forskningsinstitutioner præsenterede resultaterne af otte måneders arbejde med at undersøge, hvordan det går med implementeringen af læringsplatformene.

Rapport: Læringsplatformene bruges ikke til samarbejde

 "Der er et stort behov for et rum til kritik af platformene men også af de tidligere teknologiimplementeringer, der har været", lød det fra Karsten Gynther, docent ved UC Sjælland og en af forskerne bag projektet. 

"Det er et tydeligt fund, der går på tværs af skolerne, at der er behov for at facilitere dialoger om potentielle problemer og muligheder i læringsplatformen på måder, der understøtter et meningsfuldt fokus og muliggør reel kritik og inddragelse", lyder en af konklusionerne i rapporten.

Professor Morten Misfeldt, der er en anden af forskerne bag rapporten, var i sit oplæg også inde på, at man skal tage lærernes kritik alvorligt.

"Både kritikken af det rent tekniske men også kritikken af, hvad læringsplatformene kan gøre ved pædagogikken, skal tages meget alvorligt. Det er vigtigt, at lærerne ikke mister indflydelse på eget arbejde, og det er vigtigt, at man adresserer problemerne lokalt - ude på den enkelte skole", sagde han. 

Kritik skal påvirke praksis

I projektet har man i samarbejde med 15 skoler haft gode erfaringer med en model, hvor personalet i starten har kunne kritisere, herefter en fase, hvor man talte visioner, og til sidst en fase, hvor man har eksperimenteret med, hvordan platformene kan understøtte den ønskede pædagogiske praksis, man i forvejen arbejder med på skolen. 

Det vil sige, at lærernes kritik i sidste ende får mulighed for også konkret at påvirke praksis. 

"Det er vigtigt, at man skaber ejerskab ved at involvere alle brugere i implementeringen. Desuden er det vigtigt, at man arbejder ud fra, at det ikke i forvejen er givet, hvad platformene skal bruges til. Brugerne skal være med til at forme en ny fremtid med platformene", lød det fra Karsten Gynther.

Behov for systematisk vidensdeling

Herefter er det vigtigt, at man systematisk indsamler, evaluerer og deler sine erfaringer. På den måde kan man sikre, at den pædagogiske praksis på skolen kan styre brugen af læringsplatformen - ikke omvendt, lød det videre:

"I den danske skoleverden er man ikke så god til systematisk at lære af sine erfaringer og at dele dem. Men hvis man på en skole formaliseret opsamler viden om, hvor platformen giver mening i praksis, så kan man også gå skridtet videre og også udvikle praksis".

Det var et tilbagevendende tema på konferencen, at tid er en mangelvare i folkeskolen. Ifølge Kasten Gynther kan processen dog klares i de eksisterende fagteams.

"Hvis man årligt kigger på, hvor der er nogen i teamet, der har fundet spændende måder at bruge platformen på, så kan man diskutere det med hinanden. Så er man igennem den del med at lære af og dele erfaringer", siger han.

"Hvis man så samtidig formaliserer, at man en gang om året i fagteamet eksperimenterer med nye måder at bruge læringsplatformen på, så er anden del også hakket af".

Fokus væk fra superbrugerne

I 2016 kom Danmarks Evalueringsinstitut med den første rapport om implementeringen af læringsplatformene. Her blev det anbefalet, at skoler og medarbejdere skulle inddrages i valget af læringsplatform. Det er der mange, der ikke føler, de er blevet, viser den ny rapport.

"Dette forhold er sandsynligvis en del af forklaringen på den umiddelbare modstand og mangel på ejerskab, vi har kunnet iagttage i projektet. Samtidig viser interviews med skoleledere en ret stor forskel på, hvordan og i hvor høj grad medarbejderne og skolerne er blevet hørt i valget af læringsplatform", hedder det i rapporten.

EVA-rapporten anbefalede desuden, at man på skolerne bruger "stærke og motiverede didaktikere" som superbrugere i platformene. I den ny rapport lægger man op til en anden tænkning.

"Denne tænkning arbejder gennem fremtidsværksted og designworkshop aktivt med "den almindelige lærers" bekymringer og eventuelle mål med at anvende læringsplatforme. Det kan give anledning til problematiske situationer, hvis superbrugere i form af særligt motiverede didaktikere skal implementere platforme sammen med mindre begejstrede kolleger", lyder det i rapporten.

Endelig konkluderes det i rapporten, at implementeringen af læringsplatformene går bedst, hvis de løbende kan ændres, så de bedst muligt understøtter det pædagogiske arbejde, man i forvejen laver på skolen.