Den 4. maj var skolens 9.-klasseelever til prøve - i tre en halv time kunne alle landets elever for første gang i skriftlig dansk bruge internettet næsten ubegrænset i den såkaldte iprøve.

De tre en halv times prøve er ikke bare kulminationen på ni års skolegang med undervisning og øvelser for eleverne. I år var prøven også kulminationen på en proces, der har varet siden slutningen af sidste årti, og som har medført, at en meget veletableret prøveform har fået ny elektronisk indpakning: Afgangsprøven i dansk, skriftlig fremstilling, er blevet internetbaseret.

"Omkring 2009 begyndte vi at tale om at udvikle en prøveform, der var mere tidsvarende. Digitale medier fylder mere i folkeskolen, og prøveformen trængte til en modernisering, så prøven fortsat er relevant, nærværende og motiverende for eleverne", siger Jørgen Reeckmann, han er formand for opgavekommissionen i skriftlig dansk og har været en del af kommissionen i 24 år.

"Vi var begrænsede i mulighederne, dengang det var seks opgaver i et trykt prøvehæfte. Jo mere vi har lukket op for det digitale, des mere er det blevet muligt at inddrage nye fagområder. Vi kan nu præsentere alle mulige medieudtryk i form af lyd og billeder. Og eleverne har næsten ubegrænset adgang til nettet, den eneste begrænsning er, at de ikke må kommunikere med hinanden eller andre", fortæller Jørgen Reeckmann. Han opsummerer behovet for en reform af prøveformen i to punkter:

iprøve, søgemaskine og links

Kan det lade sig gøre?

Processen fra idé til færdig prøve har samtidig været en proces, hvor nogle hundrede elever først har forsøgt sig med prøveformen - det er så løbende blevet opskaleret til årets afgangsprøve, hvor alle eleverne tog iprøven. Både for at finde ud af hvilket indhold, der passede til den nye prøveform, men også for at afklare: kan det overhovedet lade sig gøre?

2012: Skriftlige prøver begynder med www

"En stor bekymring var, om det teknisk ville være muligt at rulle det ud", siger Jørgen Reeckmann, den tekniske viden er ikke en del af Opgavekommissionens kompetencer, så de har arbejdet sammen med Undervisningsministeriet om spørgsmål som: "hvad sker der, når 60.000 elever gør det her på en gang"?

En anden problematik i arbejdet med en internetbaseret prøve er, at links og hjemmesider risikerer at blive inaktive eller ændret i månederne fra opgaven bliver udformet, til eleverne skal binde an med den. Derfor kan indhold i nogle tilfælde klippes ud og blive lagt ind på sider, hvor alle kan få adgang, når prøven skal afvikles.

Dagens dansk-iprøve startede med nedbrud

Fra seks til fire

I de tidligere trykte opgavesæt har der været seks opgaver, som eleverne har kunnet vælge imellem. Men i år er det skåret ned til fire. En manøvre, der primært skal give plads til et muligt øget tidsforbrug til elevernes søgning.

"Når man skal til at sætte sig ind i et område, så vil det kræve væsentligt mere at skulle sætte sig ind i seks end fire opgaver. Så det var noget med at vurdere, om vi kunne nå de samme ting og dokumentere lige så stort udbytte med fire som seks emner", siger Jørgen Reeckmann. Han fortæller desuden, at elevernes søgekompetencer bliver "uhyre væsentlige" med den nye prøveform, men understreger alligevel:

"Det er en skriftlig fremstillingsopgave, og eleverne skal producere tekst. Det ville vi sætte dem bedst mulig i stand til, derfor skar vi ned fra seks til fire opgaver"

Medbringer forslag

Omkring et år før årets prøve mødtes kommissionen og begyndte at lægge sporene ud, der førte frem mod prøven torsdag den 4. maj. Hver især havde kommissionens fem medlemmer forslag og skitser med: fra faglitteraturen, nyhedsmedier - diverse blogs, nyhedssider, reklamer, videoer m.m..

"Vi er selv nysgerrige og skal have næsen nede i det spor, der på et tidspunkt kan føre til en god opgave for eleverne", siger Jørgen Reeckmann. I år har der været en del kritik af, at det ikke var muligt for eleverne at skrive en novelle, men hvis man tror, at der hvert år skal være mulighed for at skrive en novelle, så tager man fejl, siger Jørgen Reeckmann, der i øvrigt peger på, at novellen er en svær genre.

"Novellen er sværere at håndtere, end mange tror. Niveauet er nogle gange helt nede på 5. eller 6. klassetrin, når eleverne skriver en novelle. Det kan være den sværeste opgave, og desværre tror mange elever, at det er den letteste at gå til", siger opgaveformanden. Han fortæller, at en novelle eller kortprosa selvfølgelig kan komme igen, selvom det er en relativt svær genre. Jørgen Reeckmann peger endvidere på, at fiktionen er en del af en opgave, hvor eleverne skulle skrive blogindlæg om en strandet færge.

"Der er elementer af fiktionsskrivning i færge-opgaven, og elever, der følte sig solgte, kunne søge derhen. Fiktionen er ikke bevidst holdt ude af prøven, men der er så meget andet i danskfaget, som også skal tilgodeses", siger Jørgen Reeckmann.

Den nye iprøve er født

Er selv censorer

Alle medlemmer af opgavekommissionen arbejder samtidig som beskikkede censorer, så Jørgen Reeckmann er lige nu i gang med 300 besvarede danskopgaver, som skal rettes. Og indtil videre oplever han ikke, at niveauet er markant forandret.

"Det går i hvert fald ikke dårligere, end da vi kun havde papir. Der er selvfølgelig nogen, der knækker nakken, nogen der prøver at snyde, og nogen der ikke har fået det ud af undervisningen, som de burde, men det var der jo også tidligere", siger Jørgen Reeckmann.

Alligevel kan den erfarne censor, der har rettet opgaver i afgangsopgaver i et kvart århundrede mærke en forandring i år: Opgaverne blev tidligere både vurderet af elevernes lærer og en censor, men nu er det alene censoren, der vurderer opgaverne. Samtidig er karaktererne i dag adgangsbilletten til en ungdomsuddannelse.

"For mig personligt har det understreget det ansvar, der er for at give en retfærdig karakter. Det ansvar var jeg også bevidst om før, men det er ikke blevet mindre, når man sidder alene med det. Også fordi karaktererne får direkte konsekvenser", siger Jørgen Reeckmann.

Jørgen Reeckmann stopper i opgavekommissionen den 1. juli, hvorefter kommissionen udvides fra fem til seks medlemmer.

Engelsk-skandale: Elever googlede i strid med prøvereglerne