Små grupper af elever arbejder ved computerne, og i samme rum arbejder et par lærere ved et stort bord. Rummene er store, men kan deles af en halvvæg på hjul eller blive endnu større ved at åbne en fløjdør.

I et storrum ved siden af er der lige nu klasseundervisning i engelsk. Elever og lærere krydser igennem rummene, ingen lader sig tilsyneladende forstyrre af aktiviteter, som de ikke selv deltager i.

Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO) har til huse i en ombygget fabrik. Tidligere blev der produceret brød. Huset har også været alkoholfabrik og trykkeri - nu er det den vidensproducerende industri, der fylder bygningen, som souschef Nick Stær Andersen beskriver det.

Rummene er store og lyse. Man bliver budt velkommen på flotte trægulve i en stor reception, hvor skolens kontorpersonale arbejder. På væggen overfor har eleverne deres aflåste skabe. Elever fra de tre basisskoler til overbygningsskolen har været med til at diskutere indretning og indhold på HGO. Det har blandt andet resulteret i elevskabe og en stor kantine.

Kantinen har en stor tagterrasse, og 10.klasserne har grupperum på et tidligere korntørringsloft med fritlagte bjælker.

Lærerarbejdspladserne befinder sig i de rum, som teamet tilhører, og hvor eleverne arbejder. Lærerne indretter selv rummet, når de har brug for en halvvæg, et hjørne eller vil sidde midt i rummet. De forbereder sig her, arbejder og holder pauser. Det er ikke altid let, men indtil nu holder skolen fast i denne form for at nedbryde skellet mellem lærere og elever. Lærerne har dog også et fælles mødelokale.

Gymnastikrummet indeholder brugt udstyr fra et nedlagt fitness-center. Her bliver der dyrket idræt, men ellers er idræt tænkt anderledes her. Man kan tage en hel dag i grønne områder i nærheden, svømme eller tage ud at ro. Fitness-rummet kan, ligesom resten af skolen, også bruges efter skoletid.

Fem temaområder

HGO er opdelt i fem temaområder. Eleverne gennemgår to temaer i 8. klasse, to andre i 9. klasse, og så er der 10. klasse. Værkstedet er det praktiske/æstetiske temaområde, stationen det internationale/kulturelle område, studiet det kropslige/musiske område, og dertil kommer det naturvidenskabelige/eksperimenterende område.

'På den måde kommer eleverne igennem de forskellige intelligenser', siger Nick Stær Andersen.

'Skolen skal passe til det kvarter, den ligger i, og der skal være faglige udfordringer til alle. I dette kvarter bor mange med korte eller ingen uddannelser, men mange kanaler på tv. Det betyder, at vi ikke inddrager så mange bøger i undervisningen og kun bruger få lærebøger. Men vi abonnerer på mange artikler, bruger satellitprogrammer og internet. Opgaverne laver lærerne ofte selv'.

Han fortæller, at eleverne er delt op i storgrupper med 40 i hver. Alle elever har en kontaktlærer, der har den mere personlige kontakt med eleven og forældrene. To kontaktlærere følges med eleverne rundt i de fire temaområder, de gennemløber på to år. De andre lærere holder til i temaet.

Lærerne har også aflåste skabe. De er store og på hjul, så de kan flyttes med rundt.

Hver lærer har en bærbar computer, og mail er den mest benyttede kommunikationsform. Men alle lærere har desuden adgang til en trådløs telefon.

Plads til - næsten - alle

Eleverne er medbestemmende økonomisk. Det vil sige, at hvis intet bliver ødelagt, kan de være med til at beslutte, hvad de vil bruge penge på. En gruppe ønskede for eksempel puder, så de bedre kunne sidde i vindueskarmene.

Skolens sprogcenter og specialcenter er spredt ud på skolen. En speciallærer er med dér, hvor eleven er. Det samme gælder for observationsklassen.

'Vores holdning er, at der skal være plads til problematiske unge her. Vi prøver selv at klare problemerne, og indtil nu har kun én elev forladt skolen uden selv at ønske det', siger Nick Stær Andersen.

Han fortæller, at nogle lærere i en periode for eksempel ringer hver morgen for at vække en elev, der har problemer med at komme ud af sengen. HGO har også en socialarbejder ansat.

'Politikken er, at den, der står nærmest, når en konflikt opstår, ejer konflikten og skal tage sig af den. Hvis der er mange konflikter med samme elev, inddrages afdelingslederen, socialarbejderen og forældrene. Socialarbejderen tager også på ture med eleverne i fritiden', siger Nick Stær Andersen.

'Vi prøver at finde en form, så en enkelt vanskelig elev ikke ødelægger for meget for de andre. Men hvis vi smider en elev ud, har det en stor pris for eleven og for samfundet. Og vi har da et par succeser på dette område her'.

Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO) åbnede i august 2001. Det er en projektstyret skole med omkring 240 elever fra 8. til 10. klasse.

HGO er et femårigt projekt, der evalueres løbende frem til 2006. Ideen var at bygge en anderledes skole med en anderledes pædagogik specielt for de ældste elever. Som konsekvens af HGO's øgede elevdemokrati er skolebestyrelsen sammensat med fem elever, to lærere og to forældre. Undervisningsministeriet har givet dispensation.

Der har været meget diskussion om skolen, før den åbnede. Mange følte, at beslutningen om en anderledes overbygningsskole blev trukket ned over hovedet på dem af Københavns Borgerrepræsentation. I debatten lød det, at man ikke lærer noget på sådan en skole, og at det blev en ghettoskole med mange tosprogede elever.

HGO har tre basisskoler at få elever fra, Rådmandsgades Skole, Havremarkens Skole og Hillerødgades Skole, men flere af disse elever vælger andre skoler. I stedet vælger elever fra andre skoler i stigende omfang at gå på HGO.

Læs mere på www.hgo.dk