Kommunal økonomi
0   334

Konsekvens af økonomiaftale: Nedskæringer på skoleområdet

Lærerne får sparekniven at føle de kommende år. Sådan lyder analysen fra DLF af den kommunaløkonomiske aftale, som regeringen og KL indgik fredag aften.

Nedskæringer på skoleområdet gennem de næste år. Det bliver sandsynligvis konsekvensen af den aftale om kommunernes økonomi, som regeringen og KL indgik fredag aften.

"Aftalen kommer med stor sandsynlighed til at betyde serviceforringelser på blandt andet folkeskoleområdet", siger økonomisk konsulent i Danmarks Lærerforening (DLF), Lars Salmonsen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Aftalen er nemlig skruet sådan sammen, at der i bedste fald vil være nulvækst i kommunerne i 2017 og de følgende år. I værste fald vil der være minusvækst", tilføjer han og fortsætter:

"Og begge dele vil sandsynligvis komme til at gå ud over skoleområdet, for kommunernes udgifter til ældre og flygtninge vil vokse de kommende år, og så må kommunerne jo hente pengene andre steder, for eksempel på skoleområdet".

Sådan ser regnestykket ud

Regnestykket ser sådan her ud:

Pengene fra staten til kommunerne bliver i 2017 skåret med 200 millioner. Disse 200 millioner skal staten - eller rettere Folketinget - bruge på "borgernær velfærd", som det kaldes i aftalen.

På grund af en tidligere aftale med Dansk Folkeparti kan disse 200 millioner ikke blive brugt til for eksempel sygehuse; de skal bruges på 'kommunal velfærd'.

Hvilken 'kommunal velfærd', der bliver tale om, vil blive afgjort under finanslovforhandlingerne i Folketinget i efteråret - og mon ikke ældreplejen står foran folkeskolen, når regeringen skal forhandle med Dansk Folkeparti.

Barberingen kunne have været større

Barberingen af de kommunale budgetter kunne have været endnu større, nemlig på de 2,4 milliarder kroner, som Claus Hjort Frederiksen krævede sidste sommer som nytiltrådt finansminister, det såkaldte 'omprioriteringsbidrag'.

Under forhandlingerne her i maj og juni om den kommunale økonomi i 2017 lykkedes det imidlertid KL at komme af med omprioriteringsbidraget.

Prisen er så de 200 millioner kroner, som Folketinget altså kan bestemme over i 2017.

Og prisen er desuden det såkaldte "moderniserings- og effektiviseringsprogram", der beløber sig til en milliard om året i 2018, 2019 og 2020.

Den ene halve milliard af denne effektiviserings-milliard kan kommunerne selv beholde.

Den anden halve milliard kan Folketinget bestemme over. Denne halve milliard skal bruges på "prioriteringer bredt i den offentlige sektor", som det udtrykkes i økonomiaftalen - og det kan meget vel være, at Folketinget bestemmer, at de 500 millioner skal komme sygehusene til gode.

En halv milliard er mindre end 2,4 milliarder

Men en halv milliard om året er selvfølgelig mindre end de 2,4 milliarder om året, der var lagt op til med det nu afskaffede omprioriteringsbidrag.

"Den risiko for minusvækst, der er både i 2017 og i de følgende år, er ganske vist på beskedne beløb sammenlignet med de 2,4 milliarder kroner om året i det planlagte omprioriteringsbidrag", siger Lars Salmonsen.

"Men det skal ses i sammenhæng med et demografisk udgiftspres fra blandt andet flere ældre og flere flygtninge, som skal have velfærdsydelser inden for en i bedste tilfælde uændret udgiftsramme", tilføjer han.

"Der er dermed klart lagt op til lavere udgifter per borger i de forskellige aldersgrupper og dermed risiko for lavere serviceniveau", fastslår Lars Salmonsen.

Med andre ord - i de kommende år vil der komme nedskæringer på folkeskoleområdet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ