Se næstformandskandidaternes valgvideoer nederst i artiklen. Her udfordreren, Dorte Andreas, Odense.

Næstformandskampvalg i Skolelederforeningen

Den 31. marts er der repræsentantskabsmøde i Skolelederforeningen. Der er kampvalg til såvel bestyrelsen som til næstformandsposten. Formand Claus Hjortdal er eneste formandskandidat.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er har før været spænding om næstformandsposten i Skolelederforeningen. Da den nuværende næstformand Jørgen Mandrup for to år siden modtog valg, var det med mindst mulig stemmemargin: Han fik 55 stemmer, mens modkandidaten fik 54.

Valgdrama om næstformandsposten i lederforeningen

Igen i år er der to kandidater til posten, når Skolelederforeningens repræsentantskab mødes den 31. marts i Odense.

Dorte Andreas, der er formand for Odense-afdelingen af Skolelederforeningen stiller på hjemmebane op mod Jørgen Mandrup.

I sit valgoplæg skriver 44-årige Dorte Andreas:

"Folkeskolen står midt i et paradigmeskifte, og at være leder i den danske folkeskole er en kompleks og stor opgave. Ud over reformen, lov 409, strukturændringer og færre ledere, står vi overfor en værdi debat om folkeskolens pædagogiske sjæl og det særlige danske børnesyn. Skolelederne er garanterne for, at det hele implementeres og føres ud i livet! Og jeg vil arbejde for at styrke foreningen med fokus på følgende: 1) Samskabelse, 2) En klar stemme og  3) Balance mellem drift og udvikling".

Den siddende næstformand Jørgen Mandrup vil have lederne til at sige til og fra:

"På de netværksmøder, medlemsmøder og vinterkurser, jeg har deltaget i, er meldingen, at vilkårene for at løse ledelsesopgaven har nået grænsen. Tiden og økonomien er ikke tilstrækkelig i alt for mange kommuner. Skolelederne tager ansvaret og gør det fremragende. Men selv om reformen er et godt svar på skolens udfordringer, kan vi ikke garantere for kvaliteten, når besparelser, ledelsesreduktion, omstruktureringer mv. er virkeligheden i mange kommuner. Så vi skal skærpe retorikken. Lige så meget vi siger til, skal vi kunne sige fra!"

OK13 gjorde mere selvstændighed nødvendig

Formand og hidtil eneste kandidat til posten Claus Hjortdal fokuserer i sit oplæg på at Skolelederforeningen er tydelige og en markant stemme i medierne, derudover er han optaget af at foreningen skal være selvstændig fra Danmarks Lærerforening:

"Jeg har i snart mange år arbejdet for at selvstændiggøre os som forening, og løbende har vi flyttet os i den rigtige retning. Efter OK13 blev behovet for at tage et ryk imidlertid igen meget synligt, og det er nu lykkedes gennem forhandlinger i LC at kunne skabe en klar og tydelig selvstændig platform for skolelederne", skriver Claus Hjortdal.

2014: Skolelederkandidater vil ud af DLF

Der er ni kandidater til hovedbestyrelsen - læs alle valgoplæggene via linket til højre for artiklen.

 Dorte Andreas' valgvideo

 Jørgen Mandrups valgvideo

Læs mere

Valgoplæg (pdf)