Samfundsfag skal tage udgangspunkt i elevernes eget liv

Af: Stine Grynberg

Det er ikke alene ok at lade sine elever snakke løs om eget liv i samfundsfagstimerne. Faktisk er det et vigtigt element i deres demokratiske dannelse. Men det kræver at læreren har sin faglighed i orden, hvis den løse snak skal hæve sig over en typisk diskussion omkring middagsbordet, siger forfatteren til ny bog om samfundsfagsdidaktik.

Illustration fra Fagdidaktik i samfundsfag

Samfundsfag i grundskolen er ofte blevet betragtet som et "snakkefag" uden substans og teori. Et sted hvor eleverne kunne diskutere deres holdninger, uden at skulle belemres med krav om at begrunde dem. Af samme grund har faget ikke altid haft den højeste status i blandt lærere grundskolen. Det siger Torben Spanget Christensen, lektor på Syddansk Universitet og redaktør af og medforfatter til bogen "Fagdidaktik i Samfundsfag", som udkommer denne uge.

Bogen præsenterer en forståelse af samfundsfag som et fag, der består af fire dele med stigende teoretisk niveau. I den ene ende af skalaen finder man område et, som forfatterne kalder Elevens livsverden. Område to er de faglige metoder, område tre er indhold i form af for eksempel aktuelle problemstillinger. Det mest teoretiske område kalder forfatterne "samfundsfag som videnskabsdiscipliner", for eksempel økonomisk teori og sociologi. Dette område er det mest akademiserede og teoretiske.
Det er forfatternes pointe, at folkeskolens undervisning skal lægge vægten på elevernes livsverden, også selv om det betyder at der skal formuleres holdninger først og findes argumenter for dem senere.

"Det er jo forudsætningen for at man som elev overhovedet kan begynde at deltage i demokratiet" siger Torben Spanget Christensen. "At man tager nogle holdninger i sin mund og prøver dem af: 'Mener jeg i virkeligheden det her?' Man skal have noget at argumentere for, før man kan begynde at argumentere."

Det nære udgangspunkt
Hvis klassen skal have et tema om arbejdsløshed, findes der viden om emnet på forskellige niveauer. Fra forskning på universitetsniveau over statistikker fra a-kasser og artikler i dagspressen til elevernes egne oplevelser af, hvordan arbejdsløshed har påvirket for eksempel et familiemedlem.

Det sidste udgangspunkt er ifølge forfatterne det mest relevante at bruge i grundskolen, fordi det er noget i hvert fald nogle af eleverne har direkte adgang til. Ellers har de i hvert fald relativt let adgang til den viden, der formidles i pressen. Så det er her, eleverne skal mødes.

"Det er så lærerens opgave at hæve diskussionen, så den ikke bare bliver en gentagelse af den snak, man kan have rundt om middagsbordet med sin familie eller sine venner" siger Torben Spanget Christensen. "Det skal læreren gøre ved at inddrage viden fra de andre niveauer, for eksempel det akademiske. Når eleven kan kombinere viden fra de forskellige niveauer, er han eller hun selv producent af ny viden. Eleven lærer noget, man ikke bare kan gå hen og slå op i en bog, og det er en ganske væsentlig kompetence at have."

Dårlig linjefagsdækning er et problem
"I grundskolen skal det akademiske og metodiske vidensniveau ikke nødvendigvis være eksplicit til stede i samfundsfagstimerne. Men det skal være til stede i lærerens bevidsthed" understreger Torben Spanget Christensen.
Det forudsætter selvfølgelig at læreren har den krævede viden, ikke bare om fagets indhold, men også om dets metoder og teorier. Og i den forbindelse kan fagets relativt lave linjefagsdækning blive et problem. En opgørelse for skoleåret 2014/15 viser at næsten en tredjedel af samfundsfagstimerne blev varetaget af en lærer uden linjefagskompetence i faget.

"Man kan ikke forlange af lærere, der ikke har faget som linjefag, at de skal kunne løfte faget over op over holdnings- og diskussionsniveauet, samtidig med at de fastholder udgangspunktet i elevens egne erfaringer" siger Torben Spanget Christensen.

"Fagdidaktik i historie" af Torben Spanget Christensen, Anders Stig Christensen, Jesper Krarup og trine Søndergaard Paludan er udkommet på forlaget Frydenlund.