Konservative
19   822

Konservative: Folkeskoleforliget hænger i en tynd tråd

Det åbne samråd om skoledagens længde i næste uge er et skæbnemøde for folkeskoleforliget, mener De Konservatives skoleordfører Mai Mercado, som oplever, at hun ikke kan genkende den reform, hun selv var med til at vedtage.

"Forligskredsen er ved at slå revner, og der er nok nogle partier, der kommer til at forlade den", siger Mai Mercado fra De Konservative. Selvom hun stadig synes, hun får mest ud af at være med ved rundbordet, spår hun forligskredsen bag folkeskolereformen en usikker fremtid.

Skoledagene er for lange, og der er for meget ukvalificeret tid i folkeskolen, mener hun. Og det er hun ved at være alvorligt træt af:

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg genkender ikke den reform, vi var med til at indgå. Bevægelsen bliver til en gåtur, lektiecafeen bliver til 60 elever under opsyn af en lærer og pædagog, og skoledagene er alt for lange. På et tidspunkt vil enhver forligspart spørge sig selv, om man får nok ud af at være med i forliget. Og der kan jeg ikke afvise, at jeg siger: nu er nok nok".

Spørgsmål stillet af mai mercado

Samrådsspørgsmål A:

Hvor lange skoledage, mener ministeren, er passende for folkeskoleelever, set i lyset af at der i forbindelse med årets skolestart har været eksempler på folkeskoleelever, som har skemaer med timer til kl. 16.40? 

Samrådsspørgsmål B:

Vil ministeren præcisere, på hvilke områder ministeren agter at dispensere fra folkeskoleloven, idet ministeren har udtalt, at der vil blive "kigget positivt" på ansøgninger om at fravige folkeskoleloven? Der henvises til artiklen "Frihed er mit nøgleord" af 13. august 2015 bragt på folkeskolen.dk.

Samrådsspørgsmål C:

Er ministeren enig med sin partifælle og medlem af Viborgs Byråd, Jens Rohde, som i forbindelse med en dispensationsansøgning fra Viborg Kommune om at stoppe understøttende undervisning og tvungne lektiecaféer har udtalt, at ansøgningen fuldt ud flugter med Venstres holdning, og er ministeren generelt positivt indstillet over for at tildele lignende dispensationer? Der henvises til artiklen "K og Venstre i Viborg vil udfordre skolereform" af 25. august 2015 bragt i Viborg Stifts Folkeblad.

Mai Mercado har kaldt undervisningsministeren Ellen Trane Nørby i åbent samråd i børne- og undervisningsudvalget onsdag den 30. september. Det bliver et skæbnemøde, mener hun:

"Ministerens indstilling er altafgørende. Enten vil vi se en minister, der erkender, at der er alvorlige problemer, som skal løses, eller også vil vi se en minister, der læner sig tilbage og grundlæggende er glad for reformen og ikke synes, der skal ændringer til".

Mai Mercado er ikke i tvivl om, hvor hun og De Konservative står:

"Der skal laves lovændringer, det er jeg nødt til at holde fast i. De problemer der er nu, er ikke nogen, der forsvinder af sig selv".

Ministerens svar på dispensationer er afgørende

Mai Mercado regner med, at de første ansøgninger om dispensationer fra folkeskoleloven snart begynder at ramme ministerens bord. Blandt andet en henvendelse fra Viborg Kommune, om at få lov til at droppe understøttende undervisnigng og lektiehjælp/faglig fordybelse.

Ellen Trane Nørby har tidligere sagt i Folkeskolen opfordret skolerne til at søge dispensationer.

"Jeg vil tage det som et meget klart signal fra ministeren, hvis hun vælger ikke at give dispensation til eksempelvis Viborg. Jeg vil nærmest synes, det er forræderi i forhold til, at hun i jeres fagblad opfordrede til at søge dispensationer. Det her er lakmusprøven på, om man rent faktisk vil give mulighed for ændringer," siger Mai Mercado. 

Der er ikke tale om indkøringsproblemer

Et af de spørgsmål, Mai Mercado har stillet undervisningsministeren er, hvor lange skoledage, hun synes er passende for folkeskoleeleverne.

"Jeg har indkaldt til samråd, fordi der sidder partier i forligskredsen, som synes, det er fint, at elever bliver institutionaliseret fra 8 til16 lige fra vuggestuealderen og opefter. Jeg oplever, at Socialdemokraterne og De Radikale er fuldstændig stejle på det her med de lange skoledage. Det er et kæmpe problem for mig. Diskussionen er så interessant, at jeg synes, vi skal have den ud i offentligheden", siger hun og henviser blandt andet til den undersøgelse, Epinion har foretager for Undervisningsministeriet. Den viser blandt andet, at over 75 procent af eleverne på mellemtrinnet har senere fri end 14:30.

"Jeg synes, man som minister skylder at fortælle, hvorfor man står på mål for en reform der åbenlyst virker så dårligt, og jeg køber ikke at der bare skal mere tid til. Der er ikke tale om indkøringsproblemer - eleverne bliver for eksempel ved med at have lagt til skole. Man kan ikke nøjes med at lave et servicetjek af reformen om et år. Det er at gamble med eleverne på en for hasarderet måde". 

KL har svigtet kommunerne

Mange kommuner er økonomisk pressede, og de manglende resurser rammer implementeringen af folkeskolereformen. Det kan Mai Mercado nikke genkendende til: 

"Det er en vanskelig fremtid, skolerne står og kigger ind i. Ikke mindst fordi kommunerne skal levere et omprioriteringsbidrag på en procent fra næste år. Og det kan blive vanskeligt for nogle kommuner at løfte", siger hun med henvisning til Venstre-regeringens krav om, at kommunerne skal betale en procent af deres budget tilbage til staten.

"KL skal på banen. Jeg savner dem virkelig i det her. Jeg synes ikke, KL er en medspiller for skolerne i forhold til at flage de problematikker, der er forbundet med reformen, både når det kommer til indhold, udmøntning og finansiering".

Det er vel politikernes ansvar, hvis der ikke er styr på finansieringen?

"Jeg har sagt hele vejen igennem, at jeg er åben overfor at kigge på det. Ikke nødvendigvis finde flere penge, men så må vi løsne nogle opgaver, så det kommer til at hænge sammen. Når man ikke kan få enderne til at mødes, så må man løsne op på nogle af de ambitioner, der er sat. For eksempel den tvungne lektiecafe".

Den 26. august blev forligsparterne, med undtagelse af De Konservative, enige om at sende et hyrdebrev ud til skolerne, der præciserede muligheden for at veksle understøttende undervisning til tolærerordningen. Mai Mercado mener, at kravet om to lærere skal stryges. På den måde kan skoledagen blive kortere, og skolerne kan spare resurser.  

 Lærerne skulle have været tættere på

"Jeg har været med til at forhandle mange reformer på Christiansborg, men jeg tror aldrig, jeg har oplevet en reform, der er kommet så skidt fra start", siger Mai Mercado. Skoleordføreren peger blandt andet på, at reformen blev indført for tæt på lockouten, og at lærerne ikke blev hørt nok.

"De, som har en stemme i skolen, skulle have været meget tættere på. Men vi fik at vide, at parterne var blevet taget i ed. At der var godt styr på det. Christine (Antorini, red.) havde jo partnerskabet i Ny Nordisk Skole. Og efterfølgende må man så sige, at det var de ikke. "

"Jeg synes, jeg hører lidt for mange christiansborgpolitikere, der siger, at nu må lærerne bare holde op med at tude. Sådan noget får bare alt i mig til at stritte. For jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen, uanset hvilket job de har, går på arbejde med et ønske om at være frustreret og demotiveret. Men der er skabt en situation, hvor det er det, mange er, og det må man finde en løsning på". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ