Anmeldelse

www.evolution.dk

www.evolution.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle med interesse i emnet evolution kan få et udbytte af hjemmesiden www.evolution.dk, som i dette "Darwins år" er endnu et tilbud, der omhandler livets udvikling. Denne gang er afsenderen Københavns og Aarhus Universiteter, og hjemmesiden er tænkt at skulle fungere som et leksikon.

Fakta:

Titel: www.evolution.dk

Type: Internet

Forlag: Københavns UniversitetAarhus Universitet

Hjemmesiden er meget enkel i sin opsætning med otte overordnede temaer centralt placeret med billede midt på siden, som man til hver en tid kan vende tilbage til, når man har forvildet sig ned i diverse link. De otte temaer er blandt andet evolution, debat, myter og undervisning. Når man fordyber sig videre i hvert tema, sker det via undertemaer i kort artikelform. Intentionen har været at formidle et komplekst, abstrakt og vidtfavnende emne på en enkel og lettilgængelig måde.

Jeg vælger at tage underviserbrillerne på i denne anmeldelse. Spørgsmålene hvad, hvorfor og hvordan er gennemgående i undervisningstemaet, som er målrettet henholdsvis grundskolens mellemtrin, udskoling og gymnasiet. Overordnet kan man sige, at der mange steder mangler illustrationer, der understøtter tekstens indhold og dermed kan bidrage til at konkretisere et ellers meget abstrakt emne.

Ud over et spil, som er udviklet i samarbejde med Experimentariet, og som er målrettet 5.-6. klassetrin, består undervisningsdelen primært af spørgsmål til eleverne, som de selv skal finde svarene på under hjemmesidens forskellige temaer. Dette er i og for sig udmærket, men da spørgsmålene er meget overordnede, og da der findes mange steder at søge, ville det nok fungere bedre med et hint til eleverne om, hvor de skal lede efter svarene.

Når dette er sagt, så er siden, med nogle små justeringer, et rigtig godt tiltag. Den samler viden inden for det brede område evolution og gør et helhjertet forsøg på at formidle dette på en tilgængelig måde.

Powered by Labrador CMS