Forskning Pædagogik
2   1262

Sådan motiverer du dine elever

De gider godt, eleverne. Passe deres skole og løse deres opgaver. Nogle gange ved de bare ikke, hvordan de skal gribe det an, siger motivationsforsker. Det kan lærerne hjælpe dem med. Lærerne kan også 
styrke elevernes modvindskompetencer. Her er otte råd til at højne dine elevers engagement.

Umotiverede elever.

Skoletrætte elever.

Artiklen fortsætter under banneret

Irriterende elever.

Modvillige elever.

Sløve elever.

Triste elever.

Sådan er de, mange af eleverne i skolen. De har tilsyneladende mistet deres engagement i skolearbejdet. Hvordan kan lærerne hjælpe dem tilbage på sporet?

Det har Dorte Ågård, Aarhus Universitet, tænkt grundigt over. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om motivation. Og nu har hun oven i hatten udgivet en letlæst bog, »Motivation«, der giver lærere råd om, hvordan de bedst kan motivere deres elever.

NY BOG

»Motivation« hedder en ny bog, som forlaget Frydenlund udgiver som den første i en serie om didaktik. Det er en letlæst guide på 80 sider om, hvordan lærere kan gøre elever mere motiverede. Den er skrevet af en af Danmarks førende forskere i motivation, ph.d. Dorte Ågård, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet. Hendes ph.d.-afhandling, som hun færdiggjorde i 2014, er udkommet i forkortet udgave på forlaget Systime: »Motiverende relationer - lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning«.

MOTIVATIONSDRÆBERE

• Angst for nederlag.

• Distancerede eller utrygge relationer til lærerne og kammeraterne.

• Uklare rammer og 
forventninger.

• Oplevelse af ikke at slå til.

• Selvhandicappende undgåelsesadfærd.

• Manglende oplevelse af faglig relevans og formål.

• Negative strategier til følelsesregulering, ringe planlægning og selvkontrol.

I denne samtale med Folkeskolen fremlægger Dorte Ågård de vigtigste råd og kommer med konkrete eksempler på, hvordan lærerne kan motivere eleverne, i alt er der otte gode råd. Det at hjælpe elever med at få gode skoleerfaringer rækker langt ud over den tid, de tilbringer i skolen, påpeger Dorte Ågård.

»Forskning viser, at selve det at have gode skoleerfaringer er afgørende for, hvordan man klarer sig i livet. Et menneskes oplevelse af skolenederlag har som enkeltfaktor klar sammenhæng med mange psykiske og sociale problemer senere i livet, og det er uafhængigt af ens socioøkonomiske baggrund«, siger hun.

Hvad har drevet dig ind i motivationsforskningen?

»Flere års egne erfaringer som gymnasielærer og flere års samtaler med lærere og skoleledere, der har umotiverede elever. I gymnasieverdenen er motivationsproblemerne meget store. Eleverne har købt dagsordenen om, at uddannelse er vigtigt, men mange er ikke motiverede for skolearbejde. De er ikke motiverede for at gøre det arbejde, der skal til. Lysten er forsvundet«.

»Jeg undrede mig over, at der er så mange unge i Danmark, der faktisk ikke har lyst til at være i skolen, og jeg har så prøvet at finde løsninger i maskinrummet - i den daglige interaktion mellem lærer og elever«.

Du har gennemført feltstudier i gymnasiet ­­- kan dine råd så også bruges i folkeskolen?

»De har generel gyldighed, men kommer til udtryk på forskellige måder, fordi den måde, man taler til 2. klasse og 8. klasse og 3.g på, er forskellig. Men succesoplevelser, feedback, det at formulere klare forventninger, det, at der er et positivt forhold mellem elev og lærer og så videre, gælder, uanset på hvilket nivieau i uddannelsessystemet man er.

Enhver lærer ved, at der er forskel på otteårige og 15-årige, men grundprincipperne er de samme, påviser motivationsteorierne.

Skal man koge motivation ned, så er det, at eleven kan sige til sig selv i skolen: 'Det her tror jeg godt, jeg kan finde ud af'. Og så er det ligegyldigt, om det er at lære at læse i 2. klasse eller at lære andengradsligninger som 15-årig«, fastslår Dorte Ågård.

1. Sørg for, at alle elever får succesoplevelser, store eller små. Hjælp alle elever til at finde noget fagligt, de er gode til.

»Succesoplevelser er vigtige, fordi hjertet i motivation er den selvfølelse, man har som elev. Motivationen er et resultat af de erfaringer, man har som elev. Hvis de er positive, tænker eleven: Jeg er en god elev, jeg kan finde ud af tingene«, forklarer Dorte Ågård.

Har eleven derimod oplevet mange nederlag gennem sit skolearbejde, begynder han eller hun at opfatte sig selv som en dårlig elev. Som en elev, der ikke kan finde ud af tingene. Eleven får en negativ selvopfattelse og mister sin motivation.

»Derfor er det vigtigt, at eleverne oplever, at de kan finde ud af tingene. At de jævnligt får sejre, store eller små. Det betyder ikke, at alle skal være 12-tals elever for at være motiverede. Det kan alle ikke være. Det handler ikke om dygtighed i absolut forstand, men om bekræftelser af, at man er god nok. At man kan finde ud af tingene. At man er en okay skoleelev«.

Faktisk kan karakterer være demotiverende, mener Dorte Ågård. Stemplende. En mere sikker vej til succesoplevelser er den daglige, løbende feedback - for eksempel en lærer, der siger til en elev: »Yes, de matematikopgaver, du har siddet og løst, dem har du grebet rigtigt an«. Eller: »Det er fint, at du har siddet og koncentreret dig i et kvarter«. Eller: »Godt oversat, det dér«.

»Eleverne får på den måde en oplevelse af, at de gør det lidt bedre, end de gjorde i går. Og de svage elever kan også ad den vej få en oplevelse af at være gode skoleelever, der kan finde ud af tingene«, siger Dorte Ågård.

»Vi ved fra international forskning, at verden over falder elevernes motivation gennem skoleforløbet. Det er ikke kun i Danmark, det sker i hele verden. Skolesystemet svækker simpelthen gradvist motivationen for at lære. Det er skræmmende og sørgeligt«, tilføjer hun.

Det er derfor, motivation og motivationsforskning er så vigtigt, mener Dorte Ågård. Hun har selv en fortid som gymnasielærer og har mødt manglende motivation dér. I forbindelse med sit ph.d.-projekt har hun desuden gennemført feltstudier i to gymnasieklasser, og hun har gennemtrawlet den internationale forskning om motivation.

»Eleverne starter i skolen som seksårige med en mægtig lyst til at lære, og de, der får negativ feedback, bliver gradvist klar over, at de ikke slår til. Deres reaktion er at trække sig. De får meget fravær eller trækker sig mentalt ved ikke at lave noget eller ved at lave ballade. Det er forskellige former for selvbeskyttelse«, siger Dorte Ågård.

2. Gør det let for eleverne at gøre det rigtige: Formuler tydelige, konkrete forventninger til, hvad de skal lave, hvordan de skal gøre, og vis dem skabeloner, modeller og eksempler på det gode arbejde.

Under et studieophold i New Zealand så Dorte Ågård noget, der blev en øjenåbner for hende, og som kan konkretisere, hvad hun mener med, at modeller og gode eksempler kan motivere eleverne.

»Væggene i klasseværelset var fyldt med eksempler på vellykket elevarbejde, for eksempel en god stil, en god biologiopgave, en god samfundsfagsopgave, en god indledning, en god afslutning, gode fagtermer og så videre.

Når eleverne så for eksempel fik stil for, gik læreren hen til væggen og pegede på stilen og sagde: 'Sådan skal I lave den, den skal være på to sider, der skal være en indledning, som ser sådan ud, og en afslutning, der ser sådan ud. Den, I skal skrive, skal jo godt nok handle om noget andet, men I skal bruge den her model'«.

På den måde kan man gøre det nemt for eleverne at gøre det rigtigt eksempelvis.

»Alle elever vil gerne gøre det rigtigt, og når de ikke gør det, er det, fordi de ikke kan finde ud af det. Det handler ikke om begavelse, hvad mange tror. Tit er det, fordi de ikke kan gennemskue, hvad det er, læreren vil have dem til. Så hvis læreren anskueliggør, hvad de skal - for eksempel at stilen skal være på to sider og sådan og sådan - så bliver det let for alle elever at gøre det rigtigt«

3. Vis eleverne, hvad man kan bruge det faglige stof til - i den virkelige verden eller i deres eget liv.

»Jeg ville selv gerne i højere grad have vidst, hvorfor jeg skulle lære matematik. Jeg fandt aldrig selv ud af, hvorfor jeg skulle lære ligninger, og så blev det svært for mig. Jeg fik ikke lyst til at bryde koden, fordi jeg ikke kunne se meningen med det«, fortæller Dorte Ågård.

4. Giv eleverne valgmuligheder: Lad ­dem vælge mellem forskellige opgaver og forskelligt stof.

Hvis en engelsklærer for eksempel vil have eleverne til at løse sproglige opgaver, så er det en god idé at præsentere dem for flere opgaver, end de skal løse. For eksempel kan læreren give dem syv opgaver og så sige til dem: »Løs fire af dem, i den rækkefølge I selv vil«.

»Vi ved fra motivationsforskningen, at det styrker motivationen, hvis eleverne har selvbestemmelse. Det styrker deres oplevelse af selv at være med til at sætte et præg på tingene, og det giver dem mere lyst til at lave noget. Men det skal være selvbestemmelse inden for en ramme.

De svage elever vil helt fair vælge de lette opgaver, og de dygtige de svære, og dermed kan alle blive udfordret på et passende niveau, så det hjælper også differentieringen på vej«.

5. Skru ned for den generelle, personlige ros (»Du er dygtig«, »Det er flot«), og skru op for den konkrete, handlingsorienterede ros (»Det er en god indledning med mange informationer, du har skrevet«, »Du har koncentreret dig fint i den her time«).

»Det er en pointe, der går igen i alle motivationsteorier: Det er ødelæggende for motivation at få ros på sin person. Hvis lærere - og også forældre - hele tiden siger: 'Nej, hvor er du dygtig'. 'Du er klog' - så vænner eleverne sig til det, det bliver benzin for dem. Og det gør dem sårbare. Så kan de ikke tåle kritik. Det svækker deres modstandskraft og personlige styrke.

Vi oplever børn, der bryder sammen, hvis deres blyant knækker. De har ingen modvindskompetence, kalder man det. De tager det som kritik af deres identitet. De kan ikke tåle det i deres identitet, når blyanten knækker.

De, der har det slemt, er 12-tals pigerne. De har vænnet sig til, hvor dygtige de er. De bryder sammen, hvis de få 10. Det er ikke godt nok for dem, fordi de ikke kan adskille deres person fra deres indsats.

Mange drenge siger i stedet: Fuck det. Men det kan også være uheldigt, for de sakker bagud, hvis de siger: Fuck skolen, jeg gider ikke«.

I stedet skal man være konkret i sin ros.

»Hvis man knytter sin ros til det, eleverne laver, så bliver de mere villige til at arbejde: 'Nu er du på sporet. Det er dét, du skal gøre, næste gang du skal løse en matematikopgave'«.

6. Træn gode arbejdsvaner: Hvordan man indretter en god arbejdsplads, hvordan man styrer sin koncentration, hvordan man overvinder ulyst, hvordan man styrer 
distraktioner, hvordan man lægger planer.

At være i stand til at løse faglige opgaver i skolen kræver, at man kan koncentrere sig, at man kan planlægge og organisere, og at man kan styre sit humør. Nogle elever har den slags personlige kompetencer med hjemmefra, andre har det ikke i tilstrækkeligt omfang.

»Hvis det roder derhjemme, kan eleven være på Herrens mark. Han glemmer at læse lektier, fordi han ikke har lært at bruge sin kalender. Og hvis han får styr på sin kalender, kan han måske ikke sætte sig og koncentrere sig i ret lang tid ad gangen, fordi han lader sig forstyrre af sin telefon«.

Så dér har skolen en opgave, mener Dorte Ågård: At lære eleverne gode arbejdsvaner. Lære dem at holde styr på kalender og filer for eksempel. Og også for eksempel hjælpe dem med at få søvn nok. Gerne i samarbejde med forældrene, blandt andet på forældremøder.

»Mange siger eller tænker: De og de elever laver ikke noget, fordi de ikke gider. Men tit skyldes det, at eleverne ikke rigtig ved, hvordan de skal gribe det an. De mangler gode arbejdsvaner. Og tit også gode sovevaner«.

7. Forvent ikke, at eleverne kan styre brugen af bærbare computere selv, og lad ikke computerne være åbne altid. Bestem, 
hvornår de skal være åbne, og hvornår de skal være lukkede. Skab skærmfrie 
tidsrum, og træn eleverne i at undgå, at computerne tager magten.

Børn og unge ved, hvordan man underholder sig med en computer, men det er langtfra alle, der ved, hvordan man bruger den som et arbejdsredskab i skolen. Derfor anbefaler Dorte Ågård, at læreren styrer brugen af digitale medier i klasselokalet med fast hånd.

Regel nummer ét er, at alle maskiner skal være slukkede og lukkede, når læreren kommer ind i klasselokalet og skal sætte undervisningen i gang, anbefaler motivationsforskeren.

Regel nummer to: Læreren skal i sin forberedelse have taget stilling til, i hvilke sekvenser af timen maskinen skal bruges. I de andre sekvenser skal maskinen være slukket.

8. Læg stor vægt på at opbygge et tillidsfuldt og varmt forhold til hver enkelt elev, så de oplever, at de hører til. Brug kollegerne, når det er svært at have gode relationer til de udfordrende elever.

At en god lærer-elev-relation har stor betydning for elevens læring, det ved de fleste lærere på rygmarven. Men det er ikke altid lige let i praksis hele vejen rundt.

»Alle gør det, så godt de kan, men de fleste lærere har nogle elever i klassen, som de ikke taler så godt med. Det er vigtigt at lægge mærke til, at det er sådan - hvis det er sådan - og så løse problemet. Det kan man gøre ved at tale med sine kolleger og sørge for, at man dækker hinanden af.

Altså, hvis dansklæreren ikke har så god kontakt med de tre elever dér, så er det vigtigt, at for eksempel matematiklæreren har god kontakt med dem. For hvis ingen har god kontakt med dem, så kommer de ud på en isflage. De begynder at tænke: 'Jeg bryder mig ikke om at være her. Jeg gør kun de forkerte ting. Jeg er dum, jeg gider ikke komme'. De mister motivation, og det kan ingen være tjent med«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ