Sociale medier
0   497

DLF: 
Sig nej, når elever vil være Facebook-ven

Nyt fra hovedstyrelsen: DLF udsender nu anbefalinger til medlemmerne om hensigtsmæssig brug af de sociale medier – både professionelt, privat og når børn chikanerer på nettet. Lærerne rådes til at oprette en særskilt profil, hvis de vil bruge Facebook i arbejdet.

Danmarks Lærerforening har gennem længere tid fået henvendelser fra lærerkredsene om rådgivning i forbindelse med adfærd på internettet. DLF har udarbejdet to guider med anbefalinger til, hvordan man som lærer agerer på de sociale medier, og hvordan man bør gribe det an, hvis elever chikanerer hinanden på nettet.

Lærernes hovedorganisation FTF udgav tidligere i år to publikationer om chikane af offentligt ansatte på sociale medier. DLF's guider (se link til højre) er målrettet mod de udfordringer, lærere står over for - både med deres egne og deres elevers Facebook-profiler.

DLF mener, at venskaber på de sociale medier mellem lærere og elever og deres forældre er problematisk, fordi lærer-elev-forholdet er en professionel relation.

TI GODE RÅD FRA DLF

1) Opfør dig på de elektroniske medier, som du vil gøre på dit arbejde og i det offentlige rum i almindelighed. Udvis den samme respekt for andre, som du gør i et personligt møde.

2) Kommunikation på de sociale medier er at sammenligne med anden kommunikation i det offentlige rum.

3) På skoleintra og andre arbejdsgiverplatforme er du professionel. På Facebook er du privat. Relationerne lærer-elev og lærer-forælder er en professionel relation - ikke en privat. Det samme gælder, hvis du arbejder på andre arbejdspladser end skoler. Lad være med at udviske forskellen mellem det private og det professionelle.

4) Hvis du af en eller anden grund vil bruge din Facebook til arbejdsmæssige formål, så opret en særskilt Facebook-konto med din professionelle identitet.

5) Hvis du sender e-mails som privatperson, så lad være med at sende fra arbejdspladsens e-mailadresse. Det må ikke se ud, som om du (uberettiget) skriver på arbejdspladsens vegne.

6) Hvis du bruger din ytringsfrihed for eksempel til at kritisere din offentlige arbejdsgiver, så sørg for, at det er tydeligt, at du ytrer dig som privatperson.

7) Tænk dig om, før du lægger billeder ud. Overvej, om de skøre billeder fra julefrokosten nu også er sjove om et halvt år.

8) Tjek dine sikkerhedsindstillinger.

9) Vær opmærksom på tavshedspligten. Du må ikke afsløre andre personers private forhold. Private forhold er især oplysninger om sociale og økonomiske forhold, race, religion, politisk anskuelse, seksuelle forhold, strafbare forhold og helbredsoplysninger. Hvis du er privat ansat, kan der være oplysninger om interne forhold, du ikke må røbe.

10) Hvis du har stærke følelser over for et indlæg på for eksempel sociale medier, så lad være med at kommentere med det samme. Sov på det - og svar så nøgternt og sagligt, hvis du synes, din mening skal frem. Du står stærkere, hvis du formår at give et konstruktivt svar på ukvalificeret brokkeri.

»Facebook-venskaber med elever og deres forældre skaber en sammenblanding mellem en social relation og et professionelt samarbejde. Derfor anbefaler vi, hvis det arbejdsmæssigt er nødvendigt med onlinevenskaber, at man opretter to profiler - en privat og en til kommunikation i professionel sammenhæng«, siger formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg Per Sand Pedersen.

Artiklen fortsætter under banneret

Pædagogisk indgriben - og ikke juridisk

I materialet kan lærerne læse eksempler fra det virkelige liv og anbefalinger til, hvordan den type af situationer håndteres. For eksempel: »En dreng i 6. klasse lægger en hjemmelavet video ind på YouTube, hvor han taler nedsættende og seksuelt krænkende om en pige fra klassen«.

Da der er tale om en mindreårig, kan han ikke retsforfølges, selvom der er tale om injurier, og DLF anbefaler, at skolens leder her træder i karakter, sørger for, at videoen bliver fjernet fra nettet, og kontakter drengens forældre.

I sin internetguide anbefaler DLF, at sager som denne gribes pædagogisk an frem for juridisk. Skolelederne har beføjelser til at fremme god orden på skolerne, og DLF mener ikke, at det nødvendigvis er en god ide at in-

volvere politiet i sager om elever, der krænker hinanden på nettet. En pædagogisk tilgang vil have større effekt end en politianmeldelse, der kan ende med at blive trukket i langdrag.

»Mange elever er under den kriminelle lavalder, og hvis man i forbindelse med en sag har en retslig tilgang, er der naturligt omend beklageligt en tidsfaktor at tage i betragtning. Vi kan derved forudse en længere og opslidende sagsbehandling, der i langt de fleste situationer vil være uhensigtsmæssig«, siger Per Sand. »Vi afviser dog ikke, at den strafferetslige vej kan være den eneste rigtige i nogle situationer. Den pædagogiske tilgang til løsningen skal ses som et naturligt led i forbindelse med vores undervisning, hvor der både kollektivt og individuelt vil være mange muligheder for at give elever en både hensigtsmæssig, etisk og social tilgang til anvendelse af de sociale medier«, forklarer Per Sand Pedersen om denne tilgang.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt