Folkeskolereform
5   804

Arbejdslivs-forsker: Det ser ud til at gå den forkerte vej

Er man ligefrem i gang med at reducere den sociale kapital på skolerne som arbejdspladser, spørger en RUC-forsker efter at have set lærerpanelets kommentarer til den nye undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv. Han håber ikke, det ser så sort ud alle steder som i kommentarerne.

"En af mine forhåbninger var, at lærerne med folkeskolereformen fik mere tid til planlægning af arbejdet, endnu mere tid til samarbejde og dermed til kvalificering af arbejdet. Men i undersøgelsens kommentarer fortæller lærerne, at det nu er svært at finde tid til samarbejde, planlægning og til forberedelse. Og det er tydeligt, at der er kommet flere opgaver og flere krav ind. Der er mere, der skal nås og reduceret tid til at nå det i. Det skaber intensivering af arbejdet og kan betyde, at man mister kontrollen, hvis man konstant er bagud, og at man hele tiden skal lave brandslukning", lyder reaktionen fra Aske Christensen, der er ph.d studerende på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC. Hans ph.d handler netop om lærernes arbejdstid.

Han fremhæver, at kommentarerne mest kommer fra de lærere, der har fuld tilstedeværelse. Det er dem, der er blevet bedt om at skrive og det er ikke repræsentativt for generaliseringer, påpeger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolen.dk har bedt ham om at læse undersøgelsens hovedpointer og lærernes mange kommentarer.

Aske Christensen hæfter sig ved det paradoks, at lærerne er glade for den øgede fritid, men at de samtidig ikke føler, at de gør deres arbejde tilfredsstillende.

Lærerne har arbejdet gratis

"Det passer godt med vores tidligere undersøgelser om lærernes grænseløse arbejde, hvor flydende tid var en betingelse for at nå alle opgaverne. Nu er der sket en bevidsthedsændring, hvor det er gået op for lærerne, hvor meget de arbejdede gratis tidligere. Mange fortæller, at de egentlig er glade for indholdet i reformen, men at de nu har svært ved at finde tid til samarbejde og til forberedelse".

Han mener, at det er godt, at det store gratisarbejde er blevet belyst. Men negativt at lærerne bliver låst fast i tidsstrukturen.

"Især er det bekymrende, at der er tale om så mange individuelle kampe. De har ikke tid til at tale sammen, ikke tid til at holde pauser. Pauser er netop et af de vigtige uformelle læringsrum, til at søge hjælp og sparring hos kollegerne".

Dertil kommer at lærerne i kommentarerne fremhæver, at de ikke kan nå deres arbejde i de korte tidsrum, de har tilbage til forberedelse og efterbehandling.

Med henvisning til arbejdsmiljøbegrebet "Tidsmiljø" taler Aske Christensen om forskellige former for tid. Det er for eksempel hurtig tid, langsom tid, flow, fragmenteret tid og produktiv tid, som er afgørende for opgaveløsningen og dermed for trivslen.

"De, der har skrevet kommentarer, oplever i høj grad fragmenteret tid. De kommer ikke i flow, arbejdet opleves ikke effektivt på grund af meget spildtid. De taler om at pakke deres materialer ud, pakke sammen igen og kun have lidt reel arbejdstid i de korte tidsrum til forberedelsen. Det er ikke særlig produktivt, og det gør deres følelse af et kaos større. Der er ikke sammenhæng i arbejdet i disse tidsblokke, og de kommer til at tale om tid i stedet for at tale om at løse opgaver", siger Aske Christensen.

Den faglige stolthed presses

Det har også slået Aske Christensen, at mange kommentarer handler om "skjult arbejde". Noget, de måske ikke fortæller kollegerne, men arbejde som de udfører i fritiden, fordi de forsøger at skabe meningsfuldhed i deres arbejde. Det er en strategi, mange bruger, for at bevare kvaliteten.

"Og fordi det ellers går ud over deres faglige stolthed. De kan ikke få faglig stolthed ind i det arbejde, som de kan nå i deres fastlagte arbejdstid".

Han taler om clinch'et mellem lønmodtagertanken og kalds-tanken. Den er udfordret af den nye hverdag, hvor lærerne kan risikere at miste lysten til at være lærere.

"De føler, de mister tiden til omsorg overfor eleverne, og det er enormt hårdt. Lærerjobbet er jo følelsesmæssigt arbejde, hvor man ønsker at eleverne trives bedst muligt".

Aske Christensen fortæller, at det at give meget af sig selv og selvbestemmelsen i jobbet er det, der i høj grad har givet begejstring. Men som også er en belastning.

"Tit er det, der begejstrer, også det der belaster. Før var der måske større ligevægt. På kommentarerne virker det, som om belastningen vejer tungere".

"Det er tankevækkende, når arbejdsmiljøforsker og konsulent Tage Søndergaard Kristensen skriver, at man ikke skal begynde med at fokusere på trivslen. Men at man i stedet skal fokusere på, hvad kerneopgaven er samt på mulighederne for at løse denne bedst muligt. Så vil trivslen følge trop".

 

Bedre evaluering af 08-aftalen

Aske Christensen  understreger, at lærerne, der har skrevet kommentarer er under pres. Han mener, det er paradoksalt i forhold til de intentioner, politikerne havde med folkeskolereformen. Desuden henviser han til Statsministeriets rapport "Danmark i arbejde" om udfordringer for dansk økonomi mod år 2020, hvor pointerne er ledelsesfokus, at bruge resurserne effektivt og at levere service og høj kvalitet. Han henviser også til den evalueringsrapport, som DLF, KL og Uddannelsesforbundet har udarbejdet om arbejdstidsaftale 08.

"Man kunne spørge retorisk, om man ikke var bedre på vej med 08-aftalen end nu? Det viste evalueringsrapporten. Man kan også spørge, om den nye arbejdstidslov og folkeskolereformen fremmer det lokale ledelsesfokus, om der leveres service af høj kvalitet nu på skolerne? Når man ser på, hvornår folk er mest effektive, så er det, når de i fællesskab har indflydelse på arbejdets organisering. I lærernes tilfælde kunne man spørge: hvornår leverer de den bedste undervisning?", siger han.

"I arbejdsmiljøforskningen er jobfaktorer som for eksempel forudsigelighed i arbejdet og tryghed i ansættelsen vigtige. Hvis arbejdet bliver for uforudsigeligt, hvis man hele tiden skal gentænke alt og forandre alt, så mangler man et fast sted at stå. Det bliver kaotisk, og man bruger meget energi på at skabe orden og retning. Hvis arbejdstidsændringer handler om at bruge resurserne bedre, som rapporten fra Statsministeriet taler om, så er det spørgsmålet om det er, hvad der er opnået. Man kan spørge, om man ikke er i gang med at reducere den sociale kapital ude på skolerne, og man kunne spørge, hvor attraktivt lærerfaget dermed bliver for unge at søge ind i", siger Aske Christensen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ