Der er igangværende, og vil sikkert fremadrettet, komme mange spændende analyser af hvad der sker i disse år på skoleområdet. Der er mange aktører, mange dagsordener, på mange planer, på mange niveauer.

På det seneste har jeg summet en del over nogle mekanismer, som umiddelbart syntes uforståelige. Det har gjort mig nysgerrig og jeg har søgt at forstå hvad der skete. For at kunne gøre det, har jeg måttet træde et skridt tilbage, op, for at se på nogle problematikker på mere overordnede planer.

Samtidig, er mine tanker sket på baggrund af et teoretisk fundament, som jeg har taget udgangspunkt i, vil dog her forsøge at redegøre for mine tanker uden at anvende for mange faglige termer for at flest muligt får mulighed for at få del i overvejelserne og analysen, jeg skriver så at sige henvendt til lægmand. Det er også en god øvelse for mig, nemlig at formidle, og det er jo også en mulighed for at få reflekteret selv.

Det handler om den igangværende situation på skoleområdet, med fokus på lærernes position, set oppefra og udefra. Velvidende, at problematikken er meget kompleks, vil min gennemgang kun afdække dele af den. Desuden vil jeg dække de områder der er oplevet problemer med, vel vidende, at der er skoler og lærere der ikke oplever dem. Folkeskolen er ikke homogen (ens) og vilkårene er meget forskellige fra kommune til kommune, fra skole til skole. Men der er alligevel nogle overordnede perspektiver som gælder alle lærere i dagens Danmark.Først forskellige eksempler for at anskueliggøre mine pointer, eksempler der er reelle, og ikke er opfundne.

Det første jeg har undret mig over er, at lærerne tilsyneladende ikke har samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet, nogle eksempler, med udgangspunkt i lovgivningen:• Lærere har tilsyneladende ikke krav på arbejdspladser, der opfylder gældende lovgivning. I nogle tilfælde skyldes det forsinkelser hos leverandøren. Men langt mere problematisk er det, når flere lærere skal deles om en plads, når lærere placeres i kældre og depoter, når lærere får arbejdspladser der ikke opfylder gældende lovkrav og opfylder vejledningen fra Arbejdstilsynet.• Lærere skal tilsyneladende ikke få løn for det arbejde, de udfører. Eksempelvis på lejrskoler. Lærere har tilsyneladende ikke krav på at få løn for tilstedeværelsen, som Lov 409 (loven, der regulerer lærernes nye arbejdstider, da der ikke længere er en overenskomst) ellers foreskriver. Her er arbejdstid nemlig opgjort som ”fra man møder på arbejdsstedet, til man går”. Eksempelvis, en lærer der er på overnatning med en lejrskole med overnatning, vil kun få løn for 14 timer, selvom de er ”til stede på arbejdspladsen” i 24 timer.• Lærere nyder ikke samme beskyttelse som andre ansatte på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er der en lærer, som arbejder på nedsat tid, 11 timer ugentligt, som ikke kan få at vide, hvornår vedkommende skal møde på arbejde i længere tid ad gangen. Læreren kan blive pålagt at få at vide hvornår vedkommende skal møde fra dag til dag, og skal derfor principielt stå til rådighed kl. 8-16 hver dag. Læreren er således stavnsbundet til at sidde og vente på at få at vide, om vedkommende skal møde eller ej.• Lærernes ytringsfrihed er truet: En lærer får en advarsel for at have ”negative holdninger”, jobsøgende lærere får at vide de ikke bør udtrykke sig kritisk i offentligheden, jobsøgende lærere får at vide de ikke bør være medlemmer af kritiske debatfora på internettet, lærere får at vide af deres leder de ikke må være kritiske overfor reform og skolens virke, ledere får at vide af forvaltning at de ikke må udtrykke sig kritisk.

Ved siden af eksempler på det rent lovgivningsmæssige der nævnes mange eksempler på arbejdsforhold som er uholdbare, men vil komme med nogle eksempler:• Lærere får flere undervisningstimer, måske flere opgaver, indenfor den afsatte tid, og dermed færre timer til forberedelse. Forberedelse er egentlig ikke beskrivende. For i ordet forberedelse ligger også rettelser af opgaver, evaluering af undervisningen og tilpasningen at undervisningen så man imødekommer elevens behov. Der er mange eksempler, ét af de mest grelle er 2 timer til 28-29 lektioner. Men hvis man ser mange læreres skemaer, vil man se eksempler på 4-5 timer i alt, og lektioner fra 28-31 timer pr. uge. Da en lærer også har andre arbejdsopgaver, listen er lang, betyder dette at de ikke har nok tid. Det er et faktum og handler ikke om at strukturere arbejdet anderledes/bedre, arbejde smartere eller andet. Det handler slet og ret om mangel på tid.• Lærere mangler PC’ere, har PC’ere der ikke virker, netværk der ikke virker, printere der ikke virker• Lærere oplever arbejdsdage uden pauser. • Lærere må ikke forlade arbejdspladsen i arbejdstiden.

Så, nu kommer dét jeg vil frem til.

Vi kan se, at lærerne tilsyneladende ikke længere er omfattet af lovgivningen på visse områder. Vi kan også se, at lærerne blandt mange andre problemer ikke har tid nok til at forberede undervisningen og at de ikke har de nødvendige arbejdspladser og remedier, for at kunne udføre deres arbejde.

Men nu kommer det interessante. 

Lærernes stemme i den offentlige debat bliver ikke hørt. Bliver nedrakket. Bliver latterliggjort. Man tager dem ikke alvorligt. Deres protester bliver overhørt. De bliver tværtimod angrebet fra alle niveauer - fra det politiske til det faglige, journalistiske og i opinionen generelt. En (aner)kendt lærer får en advarsel for at have ”negative holdninger”. Jobsøgende lærere frarådes at være aktive på forskellige kritiske debatgrupper på Facebook.

Hvordan kan det være? Og hvad er konsekvenserne?

Med framing har der fra politisk hold igennem flere år været påvirkning af både synet på skolen og på lærerne. Sproget er et stærkt redskab. Med sproget kan man få folk til at associere til noget positivt eller negativt. Gennem flere år er befolkningen blevet påvirket af såkaldt framing indenfor skoleområdet. Framingen sker på flere fronter: • For det første at påvirke befolkningen til at tro, at der skal handles, fordi der er et behov. Til dette anvendes bl.a. PISA resultater som en indikator (selv om både det statistiske grundlag er diskutabelt og anvendelsen af dem). • For det andet, at introducere en løsning i form af en reform, der er ladet med positive ytringer som de færreste umiddelbart kan erklære sig uenige i ved anvendelse af ord som ”Ny Nordisk”, spændende, varieret, bevægelse, åbne sig mod omverdenen etc. Dette sikrer en positiv forventning hos befolkningen til reformen, dens indhold, og dens resultater.• For det tredje, må indførslen af reformen ikke koste penge. Så man framer befolkningen til at tro, at lærerne ikke arbejder svarende til fuldtidsarbejde. Desuden, på det seneste i større og større omfang, miskrediterer man lærernes faglighed, ved at frame med negative ytringer, eksempelvis klynk, negativitet, reaktionær, doven. For man ved, at lærere som profession er aktive, kritiske og synlige indenfor debatområdet. For at indføre de ønskede ændringer, må man derfor dels sikre sig, at reformen bliver finansieret ved at lærerne skal undervise flere timer, dels sikre sig, at lærernes protester ikke vinder gehør. 

Medierne, overordnet set, står til rådighed for det politiske niveau, og svigter deres journalistiske ansvar. Frem for journalistisk behandling bliver indførslen af reformen mestendels i mediebilledet af karakter som én stor reklamekampagne.Noget andet interessant er, at der er stor uenighed indenfor det skolemæssige område, når vi taler eksperter og forskere. Men det er kun få, udvalgte forskere og eksperter, som deltager ud arbejdet med udmøntningen af reformen og adgangen til medierne.

Så, når den nødvendige reform nu skal indføres, reformen som indeholder så meget positivt, hvad kan da stoppe den? Det gør lærerne! De er besværlige! De brokker sig hele tiden! Folk kan ikke rumme det. Folk er trætte af at høre på ynk, brok.

Hvad er der sket?

Lærerne er blevet en marginaliseret gruppe. For befolkningen, fra visse politikere og eksperter/forskere er lærergruppen blevet en abstraktion som udsættes for en aggression. Opinionen er: Lærerne har gået og dovnet den i så lang tid, har ikke arbejdet som alle andre, så derfor må de tilpasse sig. For det har vi andre gjort! Smerten hos befolkningen over den uretfærdighed de selv har været udsat for, og den tro de har, at lærerne hidtil har fået privilegier tildelt, gør lærerstanden til målskive for den opsparede vrede. Lærerne ses derfor ikke længere som individuelle medmennesker, som en gruppe der fortjener respekt i kraft af deres viden og erfaringer.

Lærerne er dømt ude!

Sociologen Axel Honneth beskæftiger sig bl.a. med anerkendelse indenfor tre områder: Det private, det retslige og det solidariske. For at kunne blive et ”helt menneske” har vi brug for anerkendelse indenfor de tre områder.  Tilsvarende for anerkendelsen findes der også krænkelsesformer indenfor områderne.  I den verserende konflikt på skoleområdet er lærerne krænket indenfor det retslige område - som redegjort tidligere, er lærere på nogle områder ikke beskyttet og omfattet af lovgivningen som andre, desuden regner man ikke deres udtalelser som professionelle, og lærerstanden anses ikke som troværdig. 

Resultatet af krænkelsen er ”social død og tab af selvagtelse”. Dét som lærerne mødes med stikker altså dybt. Det handler ikke kun om uenighed. Det handler om at lærerne er krænket. Konsekvenserne af dette giver hvad Honneth kalder for ”kampen om anerkendelse” - nemlig at erfaringerne medfører hvad Nørgaard beskriver ”kan give anledning til og motivation til social modstand”.

Den sociale modstand handler om tryk avler modtryk. Dette ser jeg allerede nu komme til udtryk når jeg følger forskellige debatter. Og her kommer mange dilemmaer også i spil. Lærere har altid skulle arbejde i et felt præget af dilemmaer og paradokser. Men nu skal lærerne også håndtere nye dilemmaer:• At yde omsorg for barnets og dets forældre bliver umuliggjort af, at lærerne er bundet af tiden, de er på arbejdet. Så skal læreren enten vælge at bryde reglerne for arbejdets tilrettelæggelse, eller give køb på den etiske forpligtelse de har som professionelle. Uanset hvad læreren gør, er situationen uholdbar.• At skulle arbejde i fritiden med forberedelsen, så de kan tilbyde en undervisning af tilstrækkelig høj kvalitet. Dette vil betyde et arbejdspres, som ingen kan holde til i længden. Resultatet kan blive stress og sygemeldinger.- ellerAt skulle arbejde indenfor rammerne de har til rådighed, hvilket medfører manglende forberedelse, manglende rettelser af opgaver og manglende opfyldelse af deres forventning til dem (og samfundets) forventninger som professionelle. Når et menneske udsættes for modsatrettede forventninger, uden indflydelse på sin situation, vil resultatet ligeledes medføre stress.

Det er allerede i gang: Lærere sygemeldes med stress, lærere forsøger at finde vej med forskellige overlevelsesstrategier, lærere flygter fra lærerjobbet i det omfang de kan.

Det teoretiske afsæt i ovenstående er udfra:Marginaliseringsprocesser (Hausstätter)Anerkendelse og krænkelse (sociologen Axel Honneth v/Britta Nørgaard)Framing (kommunikationsteori)