Mange steder er lærerne ved at blive klædt på til at integrere bevægelse i undervisningen - hvis bevægelsen bare bliver et rigidt krav, frygter idrætskonsulent, at både fagligheden og bevægelsen kommer til at lide under det.

Idrætskonsulent: Faglig bevægelse kræver nytænkning

Hvis skolerne ikke tænker sig ordentligt om, kan resultatet blive en ødelagt glæde ved bevægelse og dårligere faglighed i fagene, siger Jesper Larsson, der idrætskonsulent i DGI. ”Vi skal finde den syntese, der gør helheden stærkere end de to dele hver for sig”, siger han.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad skal der egentlig puttes i den ramme, der hedder 45 minutters daglig bevægelse for eleverne? Det er et af de spørgsmål, som landets skoler lige nu arbejder på at afklare. Skolelederens ansvar er i hvert fald ufravigeligt: Fra den 1. august skal eleverne i gennemsnit have 45 minutters bevægelse hver dag.

Fysik/kemi-lærer Kåre Sigvertsen har på folkeskolen.dk beskrevet, hvordan de 45 minutter er blevet udmøntet i et "bevægelsespålæg" til lærerne. Det indebærer, at han i årsplanen skal gøre rede for, hvordan 6,4 minutters bevægelse er tænkt ind i hver enkelt fysik/kemi-lektion. Indlægget afsluttes med et spørgsmål: Vil den form for implementering af bevægelse højne fagligheden?

 Debat: Bevægelse

Går efter laveste fælles nævner Det imponerer ikke Jesper Larsson, der er idrætskonsulent i DGI. Sammen med Dansk Skoleidræt arbejder han på at certificere skoler med fokus på at gøre idræt, leg og bevægelse til en naturlig og integreret del af hele skoledagen:

"Man går efter laveste fællesnævner i stedet for at opnå noget, der er sjovt og godt og understøtter den faglige undervisning. Selvom skolelederen lever op til sit ansvar om 45 minutters undervisning om dagen - er det den slags eksempler vi skal af med", siger Jesper Larsson.

"Hvis man bare laver 6,4 minutters kvoter, vil det ødelægge bevægelsesglæden hos eleverne, og det vil også udvande fagligheden i fysik/kemi", siger Jesper Larsson. Han har også hørt en del eksempler på, at skoleledere vil indføre morgenløb - selvom skolerne på den måde kan leve op til lovgivningens krav vil morgenløb efter hans vurdering også være en løsning, der dræber et "sundt initiativ".

Lærere klædt på til reformens krav om bevægelse

Kræver udvikling I stedet skal den øgede bevægelse på tværs af fagene. Med kombinationsøvelser, hvor der både er idræt, leg og bevægelse og noget fagligt", siger Jesper Larsson. Han pointerer, at det kræver, at lærerne får mulighed for at bruge hinanden.

"Det kræver at man er sammen med fagkollegaer, der er gode i praksisøvelser - og at man prøver dem selv. Man vil sikkert finde ud af, at det godt kan spille ind i det faglige. Vi skal lede efter den syntese, der gør at helheden bliver stærkere end de to dele hver for sig. Derfor skal vi have lærerne i øvelser, hvor de kan inspirere og spare med hinanden - og have et fælles sprog om bevægelse i undervisningen", siger Jesper Larsson.

Dan Løwe er Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelses kontaktperson til idræt, kost og motion. Han er grundlæggende positiv overfor ideen om mere bevægelse i undervisningen, men det skal gøres ordentligt, hvis reformens intentioner om mere læringsparate elever med skærpet koncentration. Han kender til en række skoler rundt i landet, hvor de er godt i gang.

"På Karlslunde Skole ved jeg, at de har en ugentlig skovdag, hvor de cykler ud i skoven og for eksempel har matematik, og på den måde får de meget mere bevægelse ind i undervisningen, end der er i klasselokalet", siger Dan Løwe. Han synes ikke opgaven er løst, hvis skolelederen bare dikterer, at der skal være bevægelse i alle lektioner.

DGI-konsulenten Jesper Larsson bakker det synspunkt op.

"Vi skal holde fast i at, det skal give mening i forhold til den konkrete aktivitet - og derfor nogle gange vælge bevægelse fra. Hvis vi skal lave verdens bedste folkeskole, så skal vi også være gode til at vælge noget fra, for at styrke noget nogle andre steder. Der er lærerne eksperter, der skal stå inde for deres faglighed og deres viden om eleverne", siger han.

Du kan læse mere om DGI-certificeringsprojekt via linket til højre for artiklen.

Dansk Skoleidræt på banen med bevægelsesinspiration

Læs mere

Læs mere om DGI og Dansk Skoleidræts profilskoler her.