Jeg er studerende på Læreruddannelsen i Århus på mit 2. år. Som en del af mit praktikforløb har jeg valgt at tage min praktik i Ghana fremfor på en dansk Folkeskole.

På Læreruddannelserne i Danmark bliver man uddannet til at kunne agere som lærer i den danske Folkeskole så hvad gavner en udlandspraktik egentlig når man skal være lærer i Danmark?

I den østlige del af Ghana tæt ved grænsen til Togo ligger en mindre by ved navn Sogakope her er jeg i praktik på en skole, sammen med tre medstuderende, som en del af mit uddannelsesforløb ved Læreruddannelsen i Århus. I fem uger er min opgave at stå for- og tilrettelægge undervisningen på en katolsk skole.

Jeg har undervidst i næsten fem uger nu og har flere gange spurgt mig selv, hvad kan jeg egentlig bruge de kompetencer og den viden jeg får her i Ghana til i Danmark? Når det Ghanesiske skolesystem på mange måder halter efter det danske. Et eksempel kunne være, og det første jeg stødte på fysisk afstraffelse, som er forbudt ved lov i Ghana, men bliver stadig praktiseret på skolerne rundt omkring i landet. På Comboni Junior High School, hvor jeg er i praktik, ligger en lang fingertyk pind i alle klasselokalerne, som eleverne får et slag med hvis de har gjort noget læreren finder upassende. Det sker regelmæssigt.

En anden ting jeg bed mærke i var lærer-elev forholdet, som ved første øjekast er meget venligt og selskabeligt. Lærerne holder virkelig af deres elever og flere af lærerne yder eleverne økonomisk støtte. Skolen i Ghana er gratis, men der er stadig mange udgifter f.eks. koster det penge at gå til eksamen, ekstra undervisning og materialer kan også være en stor udgift. Mange af børnenes forældre har ikke selv gået i skole så, kan ifølge flere lærerne på skolen, kan de ikke se vigtigheden i at gå i skole. På samme tid som en lærer kan være venlig og i tæt personlig kontakt med eleven, kan han udøve fysisk- og psykisk afstraffelse. Det er en kombination, jeg ikke mener, man ser i den danske Folkeskole

Det er ikke ualmindeligt at lærerne beder eleverne slæbe store spande med sten fra deres hjem til skolen som straf eller får eleverne til at sidde på knæ på den stenede jord i længere tid.  

At undervise et sådant sted kræver indsigt i kulturen. Efter få dages undervisning på skolen stod det klart at eleverne havde svært ved at sige deres egen mening og diskutere. At citere direkte fra bogen er ikke et problem, men derimod at arbejde i grupper og diskutere et emne, kan næsten være en uoverkommelig opgave for eleverne. De er vandt til at blive undervidst med lærerstyret tavleundervisning mod målet som er tests og prøver, som de skal bestå for at komme videre til næste semester. Hvad kan jeg, som dansk lærerstuderende, lærer af at undervise under disse forhold?

At bo, leve og opleve en anden kultur og skole indefra giver stof til eftertanke, som jeg vil mene man i den grad kan bruge som færdiguddannet lærer i Danmark. Man bliver forceret til at reflektere over forskelle og ligheder ved de to forskellige skolesystemer. Man danner sin egen mening om hvad en god skole er og finder ud af hvad vores styrker er i Danmark og hvor vi måske kunne lære noget. Så derfor er det på mange måder en anderledes og lærerig oplevelse at undervise i Ghana, fremfor i Danmark. En oplevelse jeg sent vil glemme, og som har påvirket mit syn på lærergerningen i og udenfor Danmark.