"ser aftalen som udtryk for, at man at sætter en ens ramme om arbejdet på tværs af forskellige overenskomster", siger KL-formand Erik Nielsen

KL om Aarhus-aftale: Skal ses i en lokal kontekst

KL-formand Erik Nielsen mener, den aarhusianske lokalaftale bør forstås ud fra en lokal kontekst, mens chefforhandler Michael Ziegler ikke vil udtale sig om konkrete kommuner. De fraråder fortsat, at kommunerne indgår lokale aftaler med lærerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg kender naturligvis ikke de nærmere detaljer i Aarhus-aftalen, og jeg er sikker på, den bedst forstås ud fra en lokal kontekst og historie. Jeg ser aftalen som udtryk for, at man at sætter en ens ramme om arbejdet på tværs af forskellige overenskomster", udtaler KL's formand Erik Nielsen på KL's hjemmeside om Aarhusaftalen, der foruden lærerne omfatter pædagoger og pædagogmedhjælpere på skolerne.

Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale

KL advarer generelt kommunerne mod at lave aftaler med den lokale lærerkreds, selvom det stadig er en mulighed for kommunerne. Allerede i maj sendte KL et borgmesterbrev ud til samtlige kommuner for at fraråde de lokale arbejdstidaftaler, som de mener, kan indskrænke ledelsesretten og "sætte de nye frihedsgrader over styr".

Ziegler: Lokale aftaler vil være ét skridt tilbage

Også KL's topforhandler ved forårets overenskomstkamp Michael Ziegler har flere gange advaret mod at indgå nye aftaler mellem lærerkredse og kommuner. Han vil dog ikke forholde sig konkret til den netop indgåede aftale i Aarhus.

"På nuværende tidspunkt vil jeg ikke udtale mig om Aarhus-aftalen. KL har ikke nogen mening om de enkelte kommuners forhold, men kun generelt om det kommunale område", siger Michael Ziegler.

DLF om Aarhusaftalen: Et gennembrud

Powered by Labrador CMS