"Hvordan kan læreren tilrettelægge litteraturundervisningen i ældre skønlitteratur i forhold til begrundelse, mål, konkret tekstvalg og aktiviteter i undervisningen, så elevernes kompetencer udvikles, samtidig med at elevernes alsidige dannelse tilgodeses," spørger Ulrik Mikkelsen Hansen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn ved University College Lillebælt

Kompetencer og dannelse

"Min forventning er som udgangspunkt, at skolen ligesom det øvrige samfund på mange måder er blevet gennemsyret af en udpræget kompetencetænkning, og at dannelsen i dag har trange kår. Jeg vil derfor undersøge, om der foregår refleksioner vedrørende dannelse, når lærere reflekterer over deres undervisning, og i givet fald hvilken dannelse. Når jeg gennem mine undersøgelser og min analyse forhåbentlig bliver klogere på, hvordan dannelse og kompetencer indgår i skolens undervisning i forhold til litteraturundervisningen i ældre skønlitteratur, vil jeg forsøge at identificere områder i undervisningen, hvor eleverne kan opnå specifikke kompetencer, uden at det sker på bekostning af dannelsen, skriver han.

Viden der bruges

Og begrundelserne for litteraturundervisningen i ældre skønlitteratur er præget af "dannelsesmæssige argumenter af både formal og material karakter," konkluderer Ulrik Mikkelsen på baggrund af sin egen og Thomas Illum Hansens undersøgelse. I Mikkelsens undersøgelse vægter lærerne dog material dannelse lidt højere, end de gør i Illum Hansens. Men begge steder er der enighed om, at eleverne ved at arbejde med ældre skønlitteratur erhverver sig kundskaber om litteratur, litteraturhistorie og litteraturterminologi, der kan styrke eleverne i at blive bedre læsere. Altså en viden, der bringes i konkret anvendelse.

"Netop litteraturhistorien og kulturarven betoner også den materiale side, når det kommer til mål i undervisningen, hvor lærerne især havde en arkiverende tilgang som mål, og hvor eleverne ved at arbejde med ældre tekster skulle blive klogere på tekstens ophavstidspunkt og periode." Når det gælder tekstvalg til litteraturundervisningen, er der tendens til, at lærerne prioriterer, at teksten skal tilføre elevens livsverden vedkommende temaer. "Netop vigtigheden af at tilgodese det fundamentale i forhold til eksemplariske indholdsvalg blev understreget af henholdsvis mine praktikerfaringer vedrørende tekstvalg," skriver Ulrik Mikkelsen, som også fremhæver, at Illum Hansen fremhæver, at kriterier for tekstvalg ikke kun må vedrøre tekstens æstetiske kvalitet og repræsentativitet for faget.

Antagelse bliver ikke bekræftet

"Overordnet kan det altså synes som om, at min antagelse og forventning om, at kompetencetænkningen har gennemsyret litteraturundervisningen i skolen, ikke er blevet bekræftet. Der synes tvært imod at foregå dannelsesmæssige refleksioner af både material og formal karakter i forbindelse med litteraturundervisningen i ældre skønlitteratur," konkluderer Ulrik Mikkelsen.

Kompetencetræning

Når det gælder undervisningsaktiviteterne, får han derimod bekræftet, "at det især er her kompetencerne udfoldes, trænes og manifesteres i handling." Det gælder blandt andet "de på én gang basale og omfattende kommunikative kompetencer, så som at tale, lytte, skrive og læse, der er forbundet med de konstruktivistiske læreprocesser, hvor kommunikation mellem individer netop spiller en væsentlig rolle," understreger han.  Når det gælder mål i undervisningen, viser Ulrik Mikkelsens analyse af undersøgelsen, at der overvejende er fokus på material dannelse, mens der i forbindelse med aktiviteter og tekster i undervisningen især var fokus på formal dannelse.

Æstetisk kompetence og fiktionskompetence

"I forbindelse hermed kan jeg på baggrund af min analyse især fremhæve to kompetencer, der vil kunne fremmes, uden at det nødvendigvis skal ske på bekostning af dannelsen, eller i hvert fald under hensyntagen til både formal og material dannelse. Det drejer sig om henholdsvis æstetisk kompetence og fiktionskompetence. Æstetisk kompetence, æstetiske læreprocesser og æstetisk dannelse er nært knyttede til hinanden. Essensen af æstetisk læring er netop kendetegnet af samspillet mellem produktion, hvor kompetencer manifesteres i handling i form af produktion, og reception, hvor eleven ved at læse tekster, ud over at møde et dannende indhold, også opnår en indsigt i æstetiske virkemidler, der igen bidrager til elevens æstetiske kompetence. Fiktionskompetencen, som ved litteraturundervisningen i ældre skønlitteratur især er relevant i forhold til litteraturhistorien, er evnen til at forholde sig til fortællinger - herunder litteraturhistorien som en konstruktion og samtidig evnen til at kunne læse den som fiktion, altså med henblik på fortællingens egen verden og ikke den autentiske, historiske virkelighed. Samtidig er man for at erhverve sig fiktionskompetence nødsaget til at være bekendt med og overholde fiktionskonventioner, som er kulturbestemte. Det medfører, at man for at opbygge fiktionskompetence må forholde sig til og beskæftige sig med kulturen, " hedder det i Ulrik Mikkelsens konkluderende opsamling. Det betyder, at eleven må stifte bekendtskab med tekster og kulturprodukter og i forhold til litteraturhistorien med ældre litterære tekster. Både når det gælder fiktionskompetence og æstetisk kompetence er det altså centralt, at der konstant må foregå en vekselvirkning mellem mennesket.

Begrundelse, mål, indhold og aktiviteter i sammenhæng

Ulrik Mikkelsens undersøgelse og analyse bekræfter, at det er vigtigt at se begrundelse, mål, indhold og aktiviteter i sammenhæng med hinanden. Det er blandt andet vigtigt at udvælge eksemplariske tekster, da det er forudsætningen for mødet mellem elev og indhold, og det forudsætter, at begrundelse, mål og aktiviteter fastsættes med udgangspunkt i dette møde, understreger han. Det bekræfter og fremhæver, at læreren skal være bevidst om sammenhængen mellem begrundelse, mål, indhold og aktiviteter.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Dannelse og kompetencer i litteraturundervisningen i ældre skønlitteratur