Da regeringen og KL den 13. juni indgik en aftale om kommunernes økonomi, hvori også folkeskolereformen indgik, var det til begge parters tilfredshed.

"Aftalen er af sådan en karat, at Kommunernes Landsforening synes, den er rigtig god. Det er klart, at vi skal levere med den nye arbejdstidstilrettelæggelse, vi har. Det bliver en helt ny folkeskole", sagde KL's formand Erik Nielsen.

Nu er kommunerne i gang med de konkrete budgetter, og flere steder har det vist sig, at reformens løft af timetallet ikke kan klares uden ekstra penge.

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

Ud over mere undervisning fra lærerne har KL skønnet, at frigørelse og overførsel af resurser fra sfo til skole skulle bidrage med 1,2 milliarder kroner til reformen.

Kolding er en af de kommuner, der har fremlagt konkrete beregninger på, hvad reformen kommer til at koste Her kan de på trods af fyringer af over 60 pædagoger slet ikke realisere deres andel af de 1,2 milliarder kroner. Kommunens borgmester har overfor folkeskolen.dk kritiseret økonomiaftalen.

"Jeg tror, både regeringen KL har forregnet sig… fakta er, at det er en underfinansieret skolereform", siger Jørn Pedersen(V) til folkeskolen.dk. Han ærgrer sig over, at Koldings borgere nu kommer til at mærke forringelser på andre serviceområder, fordi kommunen skal leve op til intentionerne i folkeskolereform-forliget.

Borgmester: Regeringen og KL har forregnet sig

DF: Sandsynligvis ikke dækkende Alex Ahrendtsen, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti og dermed en del af forligskredsen bag folkeskolereformen, er ikke overrasket over, at der opstår finansieringsproblemer.

"Det var det, vi allerede pegede på i januar. Vi har spurgt ind til sfo-pengene flere gange. Og regeringen har flere gange sagt, at de nok skulle finde pengene til reformen. KL og regeringen har indgået en aftale, hvori de siger, at der er dækning for det. Det er KL og regeringens ansvar, for de sidder på pengekasserne", siger Alex Ahrendtsen til folkeskolen.dk

Selvom regeringen og KL har fortalt offentligheden, at reformen er fuldt finansieret, er Alex Ahrendtsen af en anden overbevisning.

"KL og regeringen har lavet en aftale, som sandsynligvis ikke er dækkende. Vi har vores på det tørre. Vi har peget på det flere gange, så det er regeringen og KL's ansvar at sikre, at reformen er finansieret", siger Alex Ahrendtsen, der fortæller at han vil lægge politisk pres på regeringen for at sikre, at den lever op til sine løfter om finansiering.

Sådan er ansvaret ved fejlberegninger i skolereform-økonomien

LA: KL ser ikke de konkrete udfordringer Hos Liberal Alliance har undervisningsordfører Merete Riisager igennem foråret været en vedholdende kritikker af indholdet i reformen. Hun er heller ikke imponeret over rammerne og den finansiering, der er blevet lavet.

"Det står krystalklart, at regeringens lyst til at lave en skolereform kommer til at koste. Både for borgerne og de børn, der vil opleve, at kvaliteten kommer til at falde. For der er rigtigt mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis der ikke skal blive en meromkostning", siger Merete Riisager og henviser blandt andet til lærernes nuværende undervisningsprocent, samt kommunernes nuværende timetal, som nogle af de parametre, der skaber usikkerhed om reformens finansiering.

Merete Riisager er ikke imponeret over KL's ageren i forbindelse med reformen.

"KL ser simpelthen ikke alle de konkrete udfordringer, der er i det her. KL har i hele den her proces excelleret i ikke at forstå, hvordan det ser ud ude hos slutbrugerne på skolerne. Det er ren DJØFicering af skolerne. Man sætter sig og laver en skrivebordsøvelse, og siger hvis såfremt i fald, man gør sådan og sådan, så kan man spare et givent beløb", siger Merete Riisager, der via folketingsspørgsmål vil forsøge at få undervisningsminister Christine Antorini (S) til at forholde sig til finansieringsproblemerne.

Kommunal topchef: Skolereformen er ikke finansieret

EL: Nytter ikke at finansiere et gennemsnit Også Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn vil stille spørgsmål til Christine Antorini. For ham handler det om, at man har valgt at arbejde med gennemsnitlige beregninger, når der er stor forskel fra kommune til kommune.

"Det der spiller ind, er vel hvilken undervisningsprocent, der har været for lærerne i de forskellige kommuner. Det nytter ikke noget, at man vil finansiere et gennemsnit. Man må sikre, at den reform, man laver, kan holde i hver enkelt kommune", siger Lars Dohn.

KL ønsker ikke at kommentere finansieringsproblemerne. Folkeskolen.dk har også rettet henvendelse til undervisningsminister Christine Antorini, men har endnu ikke fået svar.

Leder: Hvem skal vaske op?