"Gør en god skole bedre"! "For mange børn forlader skolen som funktionelle analfabeter": lyder det fra regeringen.

Den køber jeg i første omgang.

Inden jeg skriver videre, vil jeg gerne sige til de danske forældre, at de generelt har nogle dejlige og søde børn, som de tager sig rigtig godt af og opdrager godt. Men vi møder også problemer, som ikke er børnenes skyld eller ansvar.

Lad os tage en typisk klasse, der starter skolen som 1.c. I Denne klasse møder mange forskellige børn hinanden i et fællesskab, som gennem årene skal gøre dem til hele dannede mennesker proppet med viden og kompetencer.

Langt de fleste af børnene er i god harmoni med sig selv. De har nogle gode forældre som rollemodeller, og de er friske på livet, og kan arbejde hårdt og koncentreret.

Andre børn har det ikke så nemt, og der hvor jeg kommer fra, kan en klasse se sådan ud: et barn har ADHD, et barn er ordblindt, et barn har manglende evner, et barn har ikke mødt opdragelse og endeligt er der et barn med skilte forældre, der begge er alkoholikere.

Fælles for disse børn er, at de i forhold til andre børn har et handicap, der skal tages vare på. Disse børn har brug for masser af hjælp fra undervisere og pædagoger.

Men lærerstaben i folkeskolen er indenfor de sidste 5 år blevet reduceret med mere end 10 procent pga. besparelser, klassesammenlægninger og andet, der langt overgår et dalende elevtal.

I dette tidsrum er hundredvis af specialklasser blevet nedlagt med det resultat, at alle mulige handicaps skal være inkluderet i de danske klasseværelser. Elever med handicaps bliver ganske enkelt overladt til sig selv, og begynder fra dag 1 en kampe for ikke at synke til bunds, idet deres behov ganske enkelt ikke bliver mødt/anerkendt tilstrækkeligt. Læreren i den enkelte klasser er oftest ikke uddannede til denne overvældende opgave, der på forhånd er dømt til at mislykkes uden ekstra hjælp.

Hvad hjælper det, at førskolebørn med handicaps bliver spottede af pædagoger, og at der bliver sat afværgeforanstaltninger i gang, så barnet kan møde omgivelserne på en bedre måde, - når vi så oplever, at det samme barn starter fra nul, når det møder i skolens børnehaveklasse?

Man vælger at se stort på barnets historik - og dermed barnets tarv.

Den elev, der skulle inkluderes, kommer, som tiden skrider frem, meget ofte til at lide og reagerer uhensigtsmæssigt i bare frustration og følelsen af IKKE AT SLÅ TIL. Klassen ekskluderer nu denne "ulidelige" elev, som efterhånden sammen med sin familie synker helt ned i søle af opgivelse og tristesse.

Hurra for en skolestart.

Som bonus kan lærerne kvitterer med stress og sygefravær.

Skolerne må konstatere, at de lovede midler ikke kom til de handicappede og udsatte og at efteruddannelse er by i Rusland.

Ovenfor er omtalt en standardklasse, hvor 5 ud af 25 (20%) så godt som sikkert har store indlæringsvanskeligheder. Lærere vil nikke genkendende til ovenstående. Sådan er virkeligheden!

Det er inden for denne gruppe, vi skal finde årsagen til, så mange ikke lærer nok i skolen.

Der er intet, vi hellere vil, end at trække disse børn til en god uddannelse. Dog må vi forstå, at en ordblind ikke kan konverteres til en dygtig læser. Vi må accepterer at børn med ADHD ikke kan finde ro og koncentration. Vi må bære over med hjerneskadede og andre med kognitive vanskeligheder. Vi må håbe, at det svigtede barn en dag finder sig selv, og på trods af alle odds får en god uddannelse. Eller hvad?

Jeg finder det hyklerisk, at regeringen ikke sætter ind her. - Hvor kunne mange svigtede familier profiterer helt vildt heraf.

I stedet foregiver regeringen, at ville give skolen et løft ved at love guld og grønne skove. Enhver kan da påstå, at lille Emil skal lære matematik med hammer og søm i sløjdsalen. Jeg spørger, hvem skal hjælpe ham, og hvor skal han gå hen, for læreren har travlt blandt 24 andre elever, og faglokalet er optaget hele dagen?

Hvis lille Emils problem er, at han let bliver afledt af andre, så var rolige omgivelser, nærkontakt og struktur også en mulighed, mens sløjdlokalemodellen måske ikke var hensigtsmæssig og slet ikke hensigtsmæssig med hensyn til: tidsforbrug, til planlægning og forberedelse. Der kommer ikke nødvendigvis matematik ud af en hammer eller forstand ud af en sprættet ged.

For at fremme den nye reform bringer man ANSATTE i miskredit, smadrer børns fritid og forældres mulighed for at være sammen med børnene. Ja, man ved endda fra dokumenteret forskning, at mere tid i skolen uden kvalitet (dvs. målrettet forberedt indhold) ikke giver dygtigere børn.

Ordene: "normalisere" (at lærerne skal  arbejde som andre) og "modernisere" (spare) messes til bevidstløshed af regeringens drenge. - Et forsøg på få danskeren til at tro, at lærerne er et problem. Men det er et fejt og løgnagtig baghold,med skjulte hensigter.

KL og regeringen har på den mest usle vis forrådt lærerne og befolkningen med et planlagt angreb brygget i dølgsmål, flankeret af vildledning og blålys, med det ene formål at spare.

De handicappede og udsatte får ikke en krone, tværtimod. Denne børnegruppe skal sammen med de andre børn bare blive længere tid i skolen, alt sammen pænt indpakket i ordflom. Vi får ikke færre analfabeter, men politikerne får da vasket hænderne - og nu hænger vi på aben, på utilfredsstillende arbejdsforhold og en gruppe af ældre lærere, der mister aldersreduktion til stor fortrydelse for de yngre, der må fyres i stedet.