Forskning

Jesper von Seelen understreger, at niveauinddeling i idræt kan være gavnligt for de idrætsusikre elever, selvom lærerne ofte ser det som et kontroversielt skridt.

Forsker: Sådan kommer de svage elever med i idræt

I en ny ph.d.-afhandling peger lektor ved University College Syddanmark Jesper von Seelen på 10 strategier, som skal få idrætssvage børn bedre med i folkeskolens idrætsundervisning. Det drejer sig blandt andet større elevinddragelse og niveaudeling.

Publiceret

10 strategier for bedre idrætsundervisning

I forenklet form ser Jesper von Seelens 10 strategier til bedreidrætsundervisning for de svage elever således ud:

1. Synliggør undervisningens værdier for eleverne.

2. Fokuser på taktik/teknik i stedet for sejr/nederlag.

3. Inddel eleverne efter niveau.

4. Giv tydelige instruktioner.

5. Giv individuel feedback.

6. Variér aktiviteterne.

7. Skab en praksis, hvor eleverne tager hensyn til hinanden.

8. Modificér de klassiske boldspil og skab nye spil.

9. Inddrag eleverne mere.

10. Eleverne skal være med til at bestemme spillets fokus(nederlag/sejr vs. Sociale værdier).

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jesper von Seelen ser den traditionelle idrætsundervisning med stort fokus på boldspil som en af grundene til, at nogle idrætssvage elever trækker sig eller bliver ekskluderet. Han peger på, at denne traditionelle idrætsform kan stå i vejen for en bedre undervisning for de idrætsusikre elever.

"Der er nogle traditioner i faget, som ikke er hensigtsmæssige. Hvis vi bare åbner boldskabet, så løser vi ikke problemerne", siger han.

Idrætsundervisningen øger ulighed mellem elever

På baggrund af casestudier i fem idrætsklasser fokuserer hans ph.d.-afhandling på tre spørgsmål: 1. Hvad påvirker de usikre elever positivt og negativt i tilrettelæggelsen af undervisningen? 2. Hvilke muligheder og barrierer er der for at forbedre undervisningens kvalitet? 3. Hvordan foregår forhandlingen mellem lærere og elever om timernes indhold?

Undervisning skal væk fra foreningskulturen Ifølge Jesper von Seelen er måden at gennemføre spil og aktiviteter på i idrætsundervisningen koblet til kulturen i sportsklubberne. Det kan få stor betydning for den måde, aktiviteterne udføres på, og det kan være med til at ekskludere de idrætssvage elever.

"For eksempel kan det være acceptabelt at 'filme' eller begå et 'professionelt frispark' i en fodboldklub. Men hvis målet er, at idræt i skolen skal være inkluderende, er den kultur ikke hensigtsmæssig", fortæller han.

Hvis det skal lykkes at få inkluderet de idrætsusikre elever i idrætstimerne, er det nødvendigt at tænke idræt i skolen som noget andet end idræt i foreningerne, understreger Jesper von Seelen.

Piger pjækker fra idræt

Niveaudeling hjælper Blandt de konkrete strategier til at få de svageste elever med i undervisningen er større elevinddragelse.

Eleverne skal selv være med til at udvikle nye spil og bestemme reglerne. På den måde bliver det ikke de dygtigste elever, der tromler de idrætsusikre elever.

Derudover handler det blandt andet om at tydeliggøre bestemte værdier som for eksempel fair play, samt at fokusere på tekniske elementer i fagets aktiviteter frem for at vinde eller tabe.

Positive erfaringer med afgangsprøve i idræt

Men også niveaudeling, som ellers kan være et kontroversielt emne i skolen, hjælper, vurderer Jesper von Seelen.

"Når eleverne inddeles i niveauer, kan det have en positiv effekt på de idrætsusikre elever. De lærere, jeg har mødt derude, har nogle gange sagt 'ja, det bør jeg jo nok ikke, men det virker i praksis'. Der siger jeg: Hvis det virker i praksis, hvorfor så ikke? Jeg er helt med på, at det kan have nogle negative effekter også, men i forhold til de idrætsusikre elever kan det i mange situationer være gavnligt", siger han.

Flere elever frygter fællesbadet

Fokus på Fælles Mål i idræt Jesper von Seelen håber, hans forskning kan smitte positivt af på idrætsfaget, hvor der stadig er et stykke vej igen for at implementere Fælles Mål for idrætsundervisningen. Han ser flere veje til, at det kan ske.

"Efteruddannelse af lærerne er oplagt. Men økonomien er jo stram i kommunerne, og det handler også om, at man simpelthen kigger mere opmærksomt på det her og snakker om, hvad man kan gøre. Og så skal det indgå i læreruddannelsen".

Læs mere

Læs ph.d.-afhandlingen 'Læring, praksis ogkvalitet i idrætstimerne'