Skoleledelse
4   584

Døren op til klasseværelset

På mange skoler arbejder lærerne i øjeblikket med at besøge hinandens undervisning, eller lederen observerer lærerne. Der er stigende efterspørgsel blandt lærere, og flere steder melder om stor succes. Men metoden skal bruges med omtanke.

Der er meget at hente ved at få lederen eller en kollega til at overvære ens undervisning.

Det er den klare melding fra projekter på skoler, der arbejder med observation. Der findes stadig privatpraktiserende lærere, som ser et besøg fra lederen som kontrol, men langt de fleste lærere efterspørger faktisk observation og sparring.

Da Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) for seks år siden i undersøgelsen »Skoleledelse i folkeskolen« spurgte lærerne, svarede 79 procent, at det var vigtigt for dem, at skolens ledelse kom på besøg i klasserne. Men kun 36 procent oplevede, at det skete. Og chef for Evas enhed for grundskole og ungdomsuddannelse Katja Munch Thorsen fortæller, at tendensen er stigende.

 

Artiklen fortsætter under banneret

»Der har længe været mange lærere, som gerne vil have besøg af lederen. Der er en tydelig parathed blandt både lærere og ledere, og det er også mit indtryk, at det sker mere og mere. De fortællinger, vi får fra skoler, hvor de gør det, er meget positive«, fortæller hun.

Kleo, som arbejder med ledelse og organisation under UCC i København, har i mange år arbejdet med observationer fra både konsulenter, lærer til lærer og leder til lærer. Her oplever chefkonsulent Mikael Axelsen også stigende interesse. I øjeblikket har Kleo 75 skoleledere i gang med et forløb, hvor de får undervisning på fire temadage og ind imellem går ud og observerer deres læreres undervisning.

»Vi oplever, at de er klar til det her - både lærerne og lederne. Vi forventede, at det kunne være svært at komme ind i klasserne, men lærerne er kun glade for det. Og lederne er også glade - flere har sagt, at det her jo netop var det, de gerne ville, da de valgte at blive ledere«, fortæller Mikael Axelsen.

I Skolelederforeningen bekræfter man også tendensen. Foreningen udgav for godt et halvt år siden »Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning«.

»Det var helt klart en efterspurgt vare, så vi måtte have et værktøj, der kan hjælpe«, siger formand Anders Balle, der har en fornemmelse af, at flere og flere ledere observerer lærernes undervisning. Han mener, at lederens observation af lærernes undervisning først og fremmest bliver brugt til vejledning og sparring og har det mål at gøre skolen bedre. Men den enkelte skoleleder får også mere direkte føling med den enkelte lærers undervisning.

»Der er krav fra alle sider om, at vi skal levere bedre resultater. Og skolelederne bliver stillet til regnskab på rådhuset i forhold til skolens resultater. Derfor bliver skolelederen nødt til at have personlig sikring for, at det er i orden. Det er ikke nok, at læreren siger, at kvaliteten er i orden. Skolelederen skal sikre, at den rent faktisk er det«, siger Skolelederforeningens formand.

Tidsmangel

Anders Balle oplever helt klart, at mange lærere efterspørger mere feedback fra lederen, og at mange ledere gerne vil give lærerne respons. Skoleledernes formand glæder sig over udviklingen, men er dog bekymret for, om lederne har tid til personlig respons til alle lærerne.

»Det er tidskrævende at være i kontakt med hver eneste lærer flere gange i løbet af et skoleår. Mange steder skærer man ned på ledelsen i forbindelse med skolesammenlægninger. Der er nedlagt 300-400 lederstillinger de sidste par år - det gør det jo endnu vanskeligere«.

Det støtter Evas undersøgelse af skoleledelse fra 2006. Mens 55 procent af lederne på mindre skoler observerede lærernes undervisning, gjaldt det kun 35 procent af lederne på skoler med over 600 elever.

I Danmarks Lærerforening ser man også store fordele både i ledernes observationer af undervisning og i kollegaobservationer.

Men ligesom Anders Balle er formand for skolepolitisk udvalg Bjørn Hansen bekymret for, om der på skolerne er tid nok til at lære af hinanden.

»Skolerne har problemer med at afsætte resurser til, at der er to lærere i klassen, selv om den ene ikke skal undervise, men observere«, siger han.

En anerkendende tilgang

Professor Dorthe Staunæs har i sin forskning i skoleledelse på Aarhus Universitet set positive resultater af observationer, men vejen til at åbne døren til klasseværelset kan være svær.

»Det her handler om at åbne det rum, som den privatpraktiserende lærer har haft tidligere med meget stor metodefrihed. Det kræver en ledelsesmæssig og psykologisk snilde, som kan være meget svær. Nogle ledere fortæller, at det har taget lang tid at få lov til at komme ind i det rum, fordi det kan opleves som kontrol. Hvis man tager fat på den forkerte måde og fortæller, hvad lærerne burde have gjort, eller bebrejder dem, så lukker man læringsrummet ned. Samtidig er der nogle magtdiskussioner i det her, som kan betyde, at nogle ikke vil lukke op hverken over for kolleger eller over for lederen. Hvad skal det bruges til - bliver jeg supporteret eller kontrolleret?«

I DLF ser man de samme farer:

»Brugt på den positive, kollegiale måde, hvor man kan se, hvad andre gør, der lykkes, er der meget at hente. Men hvis man har en tilgang til det, hvor man skal ind at kontrollere og overvåge, er det en helt anden sag«, siger Bjørn Hansen.

Mikael Axelsen fra Kleo understreger også, at man skal gøre sig klart, hvad det er for et felt, man træder ind i.

Danske ledere 
observerer mindre

OECD-undersøgelsen Talis fortalte i 2008, at 
danske ledere bruger mindre tid på supervision og instruktion end gennemsnittet af OECD-landenes skoleledere.

Skolerådet peger dog i sin årsberetning på, at det på mange skoler vil være den pædagogiske leder, der observerer, eller noget, der foregår i team, hvilket undersøgelsen ikke vil vise.

Ifølge professor på Aarhus Universitet Dorthe Staunæs bliver Talis-undersøgelsen ofte brugt som årsag til, at man begynder at observere undervisning - både i Danmark og i andre lande.

»Det, de kalder instruktionsledelse i OECD-rapporterne, fortolkes meget forskelligt efter national og kulturel kontekst. Så det er ikke sikkert, at det er det samme, man forstår ved det, og derfor er det også meget svært at sammenligne fra land til land«.

»Du bruger meget af din personlighed, når du underviser. Det kan være meget sårbart. Ofte er det faktisk lettere, hvis det er en udefrakommende, for der er meget på spil, når det er en kollega, der kommer og kigger på ens undervisning. Og endnu mere når det er lederen. Man er aldrig en neutral flue på væggen«.

Ifølge Evas undersøgelse »Skoleledelse i folkeskolen« er det værd at være opmærksom på som leder, at hvor det for nogle lærere er et stort ønske at få lederen på besøg, oplever andre det som utidig indblanding eller manglende tillid til deres arbejde.

Gode råd, før man observerer:

Bliv enige om etikken 
og formålet:

• Hvad er ideen med observationen?

• I hvilken sammenhæng skal 
den foregå?

• Og under hvilke rammer og spilleregler?

• Vær bevidst om, at observatøren aldrig kan være helt neutral.

• Tag en anerkendende tilgang og se på ting, der peger fremad.

Kilde: Ledelse og organisation/Kleo fra videreuddannelsen i UCC.

Og et positivt resultat af observationen afhænger også af udgangspunktet. Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2011, »Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne«, giver det bedre trivsel for lærerne, hvis lederne involverer sig på skoler, som i forvejen har en stærk faglig kultur, mens lærerne på skoler med svag faglig kultur får dårligere trivsel af lederens indblanding.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.217 andre er allerede tilmeldt