Gordon Ørskov Madsen har svært ved at glæde sig over skattereformudspillet, selvom det sparer lærere i job for flere tusinde kroner om året

Skattereform: Højtlønnede lærere kan spare 8000 kroner om året

Regeringens udspil til en skattereform giver lærere med job flere penge mellem hænderne - særligt de godt 33 procent af lærerne, som i dag betaler topskat. Til gengæld er der udsigt til yderligere forringelser af dagpengene. DLF mener, reformen rammer skævt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betaler omkring hver tredje lærer i dag topskat. Men står det til regeringen, vil de penge fremover forblive i lærernes egne lommer. En kvart million danskere kan således se frem til at slippe for topskatten frem mod 2022, hvor skattereformen bliver kørt ind. Regeringens udspil til skattereformen lægger op til at hæve grænsen for, hvor meget man kan tjene om året, før man skal betale topskat - fra 389.900 kroner til 467.000 kroner.

Desuden vil beskæftigelsesfradraget blive øget, hvilket på sigt kommer til at betyde godt 4100 kroner ekstra om året til alle lærere i job. Ændring på grænsen til topskat samt på beskæftigelsesfradrag vil betyde, at for eksempel  en anciennitetslønnet lærer med en månedsløn på 34.580 kroner inklusive tillæg kan se frem til en besparelse på omkring 7850 kroner om året. DLF: Reform rammer de ledige lærere De fastansatte lærere kan altså se frem til flere penge mellem hænderne. Til gengæld bliver lærerne uden for arbejdsmarkedet igen ramt af forringelser af dagpengene, hvis skattereformen bliver gennemført.

Som reglerne er i øjeblikket følger dagpengene lønudviklingen. Men regeringen lægger op til at dæmpe stigningen i overførselsindkomsterne, så de ikke stiger i takt med lønudviklingen. Det vil på sigt komme til at koste dagpengemodtagere godt 13.000 kroner om året. På den baggrund har formand for DLF's Overenskomstudvalg, Gordon Ørskov Madsen, svært ved at glæde sig over regeringens udspil, selvom det vil give flere penge til de fastansatte lærere. "Det er glædeligt for den enkelte lærer, som har job. Men jeg synes ikke, det er en stor lykke, at vi nedsætter skatten og samtidig sender flere ud i arbejdsløshed. Og jeg synes, det er det, skatteudspillet lægger op til", siger han. FTF: De ledige har allerede betalt Gordon Ørskov Madsen mener, regeringens udspil indeholder en social skævhed. Han havde hellere set investeringer i skole og uddannelse end mindre skat til de højestlønnede lærere. "De lærere, som har et arbejde, slipper for at betale topskat. Men de lærere, der er uden for arbejdsmarkedet - og dem der ser ud til at blive flere af de kommende år - bliver ramt af reformen. Det synes jeg er en skævhed, vi ikke kan være bekendt", siger han. DLF's hovedorganisation, FTF, er tilhængere af en hævelse af grænsen for topskat. Ligesom Gordon Ørskov Madsen, beklager formand Bente Sorgenfrey dog udsigten til forringelser for dagpengemodtagerne. "De ledige har allerede betalt en gang med halveringen af dagpengeperioden. Så ser vi hellere et lidt mindre løft af grænsen for topskatten", siger hun.