Man bør fortælle eleverne at de er indstillet til gymnasiet under forudsætning af, at de klarer afgangsprøven godt nok, mener Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening
Gymnasier ønsker at kunne afvise elever med dårlig afgangsprøve
Gymnasieskolernes Rektorforening vil have lov til at revurdere elever, der er indstillet som uddannelsesparate, men som får mellem 0 og 4 i karakterer til folkeskolens afgangsprøve. I DLF undrer man sig. For hvorfor optager man så elever, der ikke er indstillet som parate?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolens afgangsprøve skal have mere vægt, når elever skal i gymnasiet eller ej. Det mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen. I dagens udgave af Berlingske siger han, at man burde fortælle eleverne, at de er indstillet til gymnasiet under forudsætning af, at de til folkeskolens afgangsprøve opnår karakterer, der er mindst lige så gode, som de karakterer, de blev indstillet på. Ellers skal rektor kunne indkalde eleven til samtale eller optagelsesprøve.
I dag er det kun elever, der ikke er erklæret uddannelsesparate, der indstilles til optagelsesprøve. Rektorernes formand er imod, at egnetheden til gymnasiet bliver vurderet ud fra elevernes præstationer frem til februar, fordi eleverne skal søge ind på ungdomsuddannelserne i begyndelsen af marts. Det kan betyde, at en elev med mange 7-taller, der er indstillet af folkeskolen som uddannelsesparat måske får lavere karakterer til afgangsprøven. Men den tæller som sådan ikke i indstillingen.
Gymnasier optager flere
"Holdningen kan undre. Det er som at køre tiden tilbage til de gamle egnethedserklæringer. Og det er en politisk stillingtagen, om man vil det", siger kontorchef i DLFs Skole- og Uddannelsespolitiske kontor Jesper Støier.
"Man ser jo flere steder, at gymnasierne optager elever, der ikke er erklæret uddannelsesparate. Derfor kan udmeldingen godt undre mig".
I 9. klasse udarbejder eleverne en uddannelsesplan om deres ønsker. Den bliver gennemgået af deres forældre og af lærere og UU-vejledere. Her bedømmes elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres uddannelseparathed vurderes.
"Folkeskolen skal selvfølgelig stå på mål, for hvad eleverne kan, når de forlader folkeskolen, men her bliver det en diskussion om hvilke ønsker og behov nogle uddannelser har. Og denne melding kan få den effekt, at det bliver finest at gå i gymnasiet. Det ville være godt med mere dialog mellem gymnasiet og folkeskolen - ja i det hele taget vil vi gerne mere i dialog med ungdomsuddannelserne om overgangen", siger Jesper Støier.
Pres på eleverne
SF har for nylig foreslået, at afgangsprøven i folkeskolen flyttes frem, så den er holdt, inden eleverne søger ind på ungdomsuddannelserne. Men i Berlingske står, at det for gymnasierektorerne er vigtigt, at folkeskolen opretholder "presset" på eleverne helt frem til sommerferien.
"Vi skal bevare presset på eleverne. Det er ikke kønt at sige i disse tider, hvor man taler om lektiefri skoler og alt muligt, men jeg synes, at eleverne skal presses lidt. Det er sundt for eleverne at arbejde frem mod eksamen. Når de læser op til eksamen og går til eksamen, får de et overblik over deres fag og underkastes samtidig en vis form for sundt pres", siger Jens Boe Nielsen ifølge Berlingske.
Jesper Støier siger, at det er rigtigt, at afgangsprøven har en lidt underlig placering i forhold til ungdomsuddannelsernes optagelsesprocedure. .
"På den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser er det ikke et problem, at der er kort tid til uddannelsesstart efter eksamen, så hvis gymnasierne klarer deres optagelsesprocedure lige så hurtigt, så ville det være teknisk muligt, at uddannelsesparatheden blev foretaget efter afgangsprøverne", siger Jesper Støier.
