Faglig læsning
0   461

Grammatik skal ikke være et fyord

Gennem tre årtier har grammatik være umoderne. Men der er brug for at kunne tale om sproget – som funktionel grammatik, mener australsk læseforsker.

Oplæg af Beverly Derewianka

I Australien er funktionel grammatik nu en del af de nationale læseplaner i alle fag. Det betyder ikke, at alle lærere har fokus på det endnu. Men de er på vej. Læseprofessor Beverly Derewianka fra University of Wollongong rejser rundt på skolerne og underviser lærerne i, hvordan de får fokus på sproget i fagene.

»Det er ikke noget, man kan lære på en enkelt udviklingsdag, hvor man får tre smarte tommelfingerregler med hjem. Det kræver, at hele skolen arbejder med sproget i alle fag, så børnene oplever kontinuitet fra klasse til klasse. Og det kræver i høj grad ledelsens opbakning«, siger hun.

Første dag observerer hun bare skolen, hvordan der arbejdes og planlægges, og de næste to uger arbejder hun med hele skolens lærere.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi har ignoreret sproget i meget lang tid. Grammatikundervisning blev fjernet fra læseplanerne over hele verden, og det har været umoderne de sidste tre årtier. Det betyder, at man mangler en måde at tale om sproget på. Der er meget, der skal samles op«.

Flere studier har vist, at traditionel grammatikundervisning ikke har den store betydning for, hvor korrekt børn taler og skriver. Men det er heller ikke traditionel grammatikundervisning, Beverly Derewianka bedriver, og målet er ikke korrekthed.

»Hvis grammatik bredes ud til at være et bevidst fokus på sproget, så gør vi børnene i stand til at bruge sproget effektivt og præcist, kritisk analysere tekster og få en fællesviden om, hvordan sproget fungerer«.

Sprog er en række valg

Funktionel grammatik ser sproget som et værktøj, der skaber mening, og sproget vil derfor være forskelligt i forskellige sammenhænge. Overordnet har sproget tre funktioner.

Den erfaringsmæssige funktion, hvor vi bruger sproget til at videregive vores oplevelse af verden - hvad er omstændighederne: processerne, deltagerne, og hvordan hænger de sammen?

Den mellemmenneskelige funktion, hvor vi bruger sproget til at interagere med andre - for eksempel give eller få information eller udtrykke følelser.

Den tekstuelle funktion, hvor vi bruger sproget til at skabe tekster, som vi leder læseren igennem.

»Funktionel grammatik ser sprog som en række af valg. Systemet bliver hele tiden udbygget og udvider elevernes evne til at skabe mening. De valg, vi tager ud fra systemet, varierer ud fra konteksten«, forklarer Beverly Derewianka.

Hvert fag har sit sprog

I funktionel grammatikundervisning vil lærere vælge et område, der skal undervises i, og et formål (purpose) - for eksempel beskrivende, fortællende, argumenterende. Derefter vil børnene undersøge kommunikationsfeltet (field) - er det hverdagssprog, konkrete, abstrakte eller generaliserende meninger? Så kigger de på kommunikationsrelationerne (tenor) - hvilke roller spiller de involverede, og hvad er deres alder, status og magt? Og endelig på kommunikationsmåden (mode) - om det er spontant, dynamisk, forklarende talesprog eller tungere skriftsprog?

Det er en vigtig pointe, at grammatikken ikke kun hører til i danskundervisningen. Hvert fag har sit eget sprog, som skal læres og udvikles.

Beverly Derewianka giver et eksempel fra en australsk skole, hvor læreren underviser i geologi og vælger, at eleverne skal lave et projekt om sten. De undersøger området. Det er tanken, at de både skal bruge den almindelige viden, de har om sten, men også lære nye udtryk og udvikle det sprog, man bruger til at observere, beskrive, definere og klassificere dem. Dermed skal læreren klæde eleverne på til at flytte sprogets kommunikationsmåde fra almindeligt talesprog over til det skriftsprog, der hører til klassifikation af sten.

Det kræver, at relationerne mellem eleverne og mellem elever og lærer bliver blødt op, så eleverne kan prøve at være geologer, eksperter og forskere, og læreren indimellem kan være lærer og udf orske sammen med eleverne i stedet for at forelæse.

FEM GODE RÅD:

1 Hvert fag har sit eget sprog.




2 Tænk stort, men start småt.




3 Dokumentér, hvad du gør.




4 Samarbejd med dine kolleger.




5 Skab små netværk.

I praksis var eleverne ude at samle sten, skrev om det, diskuterede, skrev nye rapporter i grupper og enkeltvis. Og hele vejen igennem er læreren opmærksom på, hvad der skal til i den nye situation i forhold til kommunikationsmåde, -felt og -relationer.

»Det her handler ikke om at lære børnene at sætte kommaer og stave korrekt. Selvfølgelig skal de også lære det, men korrekt tegnsætning er en meget lille del af sproget. Det handler om at udvide og udbygge, så de kan mestre sproget og bruge det inden for alle de områder, de får brug for i livet«, siger Beverly Derewianka.

Blå bog

Beverly Derewianka

er professor på Faculty of Education på University of Wollongong, Australien. Hun har været aktiv i sprogundervisning i 30 år - først som lærer i engelsk for ikke-engelsktalende elever. Hun forsker i både engelsk som modersmål og engelsk som andetsprog for både børn og voksne. Hendes arbejde bygger videre på lingvisten Michael Hallidays tilgang til funktionel grammatik.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.421 andre er allerede tilmeldt