Hvis man som barn i Danmark vil have høje karakterer, er det bedste man kan gøre for sig selv at vælge nogle højtuddannede forældre.

I hvert fald viser en rapport over afgangselevernes karakterer ved afslutningen af skoleåret 2011, at de standpunkts og afgangskarakterer, en elev ender med, hænger nøje sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund. For eksempel fik elever med forældre der udelukkende har gennemført en uddannelse på niveau med folkeskolen i gennemsnit 3,7 i matematisk problemløsning, mens børn af ph.d.-forældre endte med en gennemsnitskarakter på 8,8. Gennemsnitskarakteren på området var 6,0. Mønsteret gør sig gældende over hele fagrækken.

Niels Ploug er seniorforsker ved Det Nationale Center for Velfærd og ekspert i social arv. Han fortæller, at børn af højtuddannede er bedre til at tale skolens sprog.

"En grund til forskellene kan være, at børnene ikke bliver overraskede over lærerens tilrettelægning af undervisning, fordi den minder om det hjem, de er opvokset i. Her er det et langt større kulturchok for eleverne fra de uddannelsesuvante hjem", siger Niels Ploug til folkeskolen.dk.

Kræver tidlig indsats Børn fra hjem hvor forældrene ikke har en uddannelse, lærer ofte ikke at se fidusen i at uddanne sig.

"En anden årsag er, at det kan være svært for de uddannelsesuvante forældre at konkretisere og forklare fordelene ved at uddanne sig. Det man kan forsøge at stræbe efter gennem en høj uddannelse, for eksempel det spændende job og den høje løn, det er mere umiddelbart i de uddannelsesvante hjem", siger Niels Ploug.

Derfor er det ikke nok at sætte ind, når børnene er blevet skoleelever.

"Op gennem 1990'erne og 00'erne var der en række forskningsindsatser, der nåede frem til, at man måske skal sætte ind allerede før skolen. Man skal altså betragte hele barnets tilværelse fra daginstitution til skole som et hele. En række undersøgelser viser, at overgangen fra netop daginstitution til skole er sværere for børn fra uddannelsesuvante familier. Det er et kulturchok for børnene", siger Niels Ploug.