Skolens opgaver er bredere end formidling af viden og færdigheder

Kreativitet har ingen vægt i Pisa-undersøgelserne og lav prioritet i Danmark

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En arbejdstime for en metalarbejder i Bjerringbro koster Grundfos omkring 240 kroner. Tallet i Ungarn er 24 kroner. En lønforskel på fem-ti gange ser man også for ingeniører, folkeskolelærere, advokater, læger og andre. I Indien eller Vietnam kan du dele tallene fra Ungarn med fem. Hvis vi fortsat vil tjene ti gange så meget som tilsvarende medarbejdere i udlandet, skal vi kunne meget mere end det faglige: Samarbejde på tværs af fag og kultur, kreativitet, oversætte behov til løsninger og have sans for værdier som æstetik, etik, miljø og socialt ansvar. Det sker kun, hvis folkeskolen tager udfordringen alvorligt og er lige så systematisk i indlæringen af disse egenskaber, som den allerede er med fagene. Kreativitet kan læres af næsten alle, og metoderne er veldokumenterede. Men kreativitet har ingen vægt i Pisa-undersøgelserne, derfor får kreativitet lav prioritet i Danmark. Det samme gælder evnen til at oversætte behov til løsninger, evnen til tværfagligt samarbejde og værdierne. Det er en alvorlig fejl. Skolens opgave skal altså være bredere end formidling af viden og færdigheder, og den skal have en række konkrete kvalitetsmål og målestokke, der også udtrykker ikke-faglige aspekter som innovation og kreativitet. De overordnede kvalitetsmål er ens for alle folkeskoler i Danmark, men hver enkelt skole eller gruppe af skoler skal kunne arbejde med forskellige strategier for at nå målene. Jeg foreslår, at ti hold lærere og pædagoger studerer litteraturen om innovation og så eksperimenterer med forskellige strategier, herunder kombinationen af det musiske med de hårde fag, samt strategier for at finde nye løsninger på opgaver, individuelt og i arbejdsgrupper. Den indsigt, som ti forsøg kan give, skal så afprøves for eksempel 50 steder for at finde ud af, hvad der virker hvor. Når vi ved det, skal det, vi har lært, ud i hver eneste folkeskole i landet. Så bliver folkeskolen en lærende organisation.