Eftermiddagens program trak ud, og aftensmaden blev en halv time forsinket. Hovedstyrelsesmedlem Henrik Billehøj har derfor kun to og en halv time til sit foredrag om kvalitetsudvikling.

De 60 deltagere er tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer fra kreds 123 og 124, der dækker de syv nordligste kommuner i Ringkøbing Amt. De har dagen igennem snakket aspekter ved indskoling, og i morgen skal de igennem overenskomstforhandlingerne.

Aftenens taler må derfor affinde sig med et aktivitetsniveau i lænestolshøjde.

Henrik Billehøj har snakket kvalitetsudvikling gennem fire-fem år og er derfor rutineret i at tilpasse sit oplæg til omstændighederne. Gruppearbejdet får deltagerne med hjem, så det ikke tager tid, og transparenterne ligger i flere velordnede stakke, så han nemt kan finde den mest relevante og nemt kan springe andre over.

- Kvalitetsudvikling har noget at gøre med arbejdsmiljøet, og min tilgangsvinkel er, at jeg i mange år har beskæftiget mig med fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi skal arbejde med kvalitet, fordi vi selv får noget ud af det. Det skal kunne betale sig, og I skal gerne have noget konkret med hjem herfra, siger han.

Andre lande

Gennem årene har Henrik Billehøj studeret kvalitetsudvikling i flere lande. Det er afsæt for en stor del af foredraget.

Han kommer omkring den internationale situation, hvor man overalt snakker kvalitetsudvikling i uddannelsessystemet i disse år. Tre kvarter med hydrofoil-båd vest for Ålesund har han besøgt en skole, der var plaget af adfærdsproblemer og stofmisbrug blandt eleverne. Alligevel har man gennemført de fleste af de kvalitetsmål, som vi først er kommet i gang med at snakke om i Danmark.

USA har årets elev og årets lærer. De findes ved hjælp af et sindrigt konkurrencesystem, hvor alle bliver bedømt og atter bedømt. Det tidligere Østtyskland havde sine 'Unsere besten'.

- Det er nok ikke den slags kvalitetsudvikling, vi skal have i Danmark, og vi skal heller ikke gå kontrolvejen, som man gør i England. Men hver skole skal fastlægge evalueringsmetoder, udarbejde handlingsplaner og arbejde med systematisk evaluering. Gør man ikke det, så sender Undervisningsministeriet inspektører ud, siger han.

Folkeskolen er præget af et beslutningsunderskud på alle niveauer. Man er i gang med en storstilet omstilling uden overordnet planlægning.

- Derfor er Danmarks Lærerforening begyndt at beskæftige sig med kvalitetsudvikling, hvilket lærerorganisationer i andre lande ikke kan forstå. Vi vil styrke lærernes professionalisme og prestige ved at udvikle lærerarbejdet.

Alvorlige miner

Selvom klokken nærmer sig 21, følger deltagerne opmærksomt det, der bliver sagt oppe ved overheadprojektoren, og stemningen veksler mellem det lette og det alvorlige, afhængigt af hvad der bliver sagt. De alvorlige miner dominerer, da Henrik Billehøj lægger en transparent med en overskrift fra Ekstra Bladet på. 'Dit barn kan ikke læse', står der.

- Det ramte vores kolleger hårdt. Problemet er nemlig, at vi synes, at vi udretter noget godt, men omverdenen kan ikke fåøje på det. Vi skal ikke alene producere kvalitet, vi skal også sørge for, at andre oplever kvalitet.

- En del af det, vi foretager os, er ikke målbart, siger en deltager, men foredragsholderen lukker af. Emnet vil blive taget op senere.

Det sker, da han slår fast, at man faktisk kan måle meget mere, end man tror. Lærerne skal ikke nøjes med at synes. De skal vide, hvad det, de foretager sig, fører til.

Henrik Billehøj har en række konkrete forslag til, hvordan man skal gribe kvalitetsudviklingen an. Man skal nøjes med at tage fat på et enkelt eller et par emner ad gangen, og man skal gå systematisk til værks, så målstyringen bliver optimal. Først skal man se på skolens praksis, så skal man tage fat på, hvordan den ønskede tilstand skal være. Det skal vurderes, om målet nås, hvilke handlinger der skal planlægges for at nå målet, og der skal løbende evalueres.

- Det nytter ikke noget, at vi falder i staver og beklager os over, hvor elendigt alting er. Vi må gøre noget. Alt kan ændres, og alt kan og bør evalueres, siger han.

Jan Kaare er freelancejournalist