Dansk litteratur for begyndere

Forlaget Klim har fået etablerede forfattere og illustratorer til at lave begynderbøger

Publiceret

Børn lærer at læse, når de begynder at læse. Børn begynder at læse, når de får lyst til at lære det. Børn får lyst til at lære at læse, når der er nogle gode historier, de kan kaste sig over.

Nogenlunde sådan lyder ræsonnementet bag forlaget Klims nye bogserie til begynderlæsere.

'Læs godt' hedder serien. Titlen er tvetydig. Bøgerne skal skabe gode læsere. Og de skal gøre det ved at tilbyde børnene nogle gode historier.

For at skaffe gode historier har Klim fået en række etablerede forfattere til at skrive original litteratur i Pixibog-format. Dét stiller skarpe krav til forfatterne. Maksimum en til to linier per side. Til gengæld stilles der ingen krav om lave lixtal eller Søren så en sø-syntaks; hvis historien er god nok, skal børnene nok lære sig at læse ordene, mener forlaget. Og hvis ikke, hjælper illustrationerne dem på vej. Klim har fået tre professionelle illustratorer og en talentfuld skoleelev til at illustrere bøgerne.

Inspiration fra down under

Det var seminarielektor Kirsten Krogh-Jespersen fra Århus Dag- og Aftenseminarium, der fik ideen til serien, og som blev ved med at presse og rykke forlaget, indtil det bed på. Under et besøg i New Zealand blev hun opmærksom på det brede udvalg af kvalitetsbøger, lærerne dér har at friste og udfordre børnene med.

'Læs godt'-serien er Klims og Kirsten Krogh-Jespersens bidrag til et tilsvarende bibliotek i de danske klasseværelser. De første fire titler blev sendt på gaden i begyndelsen af sommerferien, til efteråret kommer der flere, og i løbet af de næste par år regner forlaget med at have omkring 30 titler skåret over den samme læst.

Ligeledes inspireret fra New Zealand er de fire første titler i 'Læs godt'-serien lavet i to versioner: en stor til læreren og en lille til eleverne.

Det er tanken, at læreren hjælper eleverne på vej ved at tage den store bog, som eleverne, der sidder i en rundkreds om ham, alle kan se, og lade dem gætte på, hvad der mon står i bogen, lade dem se og snakke om illustrationer og så videre, før han til sidst læser bogen højt for dem.

Efterhånden vil eleverne selv kunne læse historien, enten fordi de har brudt læsekoden, eller fordi de kan huske eller gætte indholdet. Og gætværk er godt nok i den her forbindelse. Det er det første skridt på vejen mod den egentlige læsning.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Der er foreløbig udgivet fire titler i forlaget Klims 'Læs godt'-serie: Svend Åge Madsens 'Søren har noget i kikkerten' er illustreret af Lene Noer. Hans Otto Jørgensens 'Viggos hus' er illustreret af Erik Sørensen. Gorm Henrik Rasmussens 'Molboernes månerejse' har Per Kramer leveret tegninger til, mens Kristian Nordentoft har illustreret Svend Ågesens 'Den lille dragebog'.

Til serien er der knyttet en vejledning om '. . . lærerens opgaver og elevernes selvstændige læsning i de yngste klasser'. 'Læs godt', hedder den, og den er skrevet af Kirsten Krogh-Jespersen. Vejledningen kan læses og bruges uafhængigt af serien.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.