Det er sidste dag i Comenius-ugen (se boks). På Place Jean Rey i hjertet af Brux­elles knaser Norah Jones sprøde vokal i de opstillede højttalere, mens elever og lærere fra 30 europæiske lande venter spændt. Ikke på Godot, men på EU-kommissæren for kultur og uddannelse, Viviane Reding fra Luxembourg.

Om et øjeblik skal hun nemlig sammen med eleverne sende 5.000 balloner til vejrs. Alle elever og lærere har skrevet deres håb for Europa på en seddel, som er blevet bundet fast på ballonerne. Himlen er skyfri, så forholdene er perfekte.

Endelig dukker kommissæren op, let genkendelig på sit brede smil, flyvske hår og følget af embedsmænd.

Også hun har et håb for Europa, af­slører hun, da hun møder pressen efter ballonopsendelsen:

»At børnene bliver uddannet til at være europæiske borgere, så vi får et Europa, hvor vi samarbejder, og hvor vi forstår og respekterer hinanden, selv om vi er forskellige«.

Men for at det bliver muligt, er det nødvendigt, at børnene bliver bedre til at tale andre sprog, mener Viviane Reding og henviser til en analyse, Kommissionen har foretaget af de europæiske uddannelsessystemers stærke og svage sider.

»Den viser, at i alle lande undtagen mit hjemland Luxembourg er fremmed­sprogsunder­vis­nin­gen elendig«.

Det er ærgerligt, synes hun, fordi fremtiden vil være præget af flersprogethed.

»I de fleste lande skal der derfor efter min mening gøres en stor indsats for at sikre, at børnene bliver undervist i fremmedsprog i en tidlig alder«.

»Eleverne lærer ikke fremmedsprog tidligt nok, og de lærer for få sprog«.

Kompatible uddannelsessystemer

For dårlig fremmedsprogsundervisning er ikke det eneste problem, Europas undervisningsministre har at slås med.

»Vi skal generelt uddanne de unge bedre, end vi gør i dag. Derfor har undervisningsministrene enstemmigt vedtaget at samarbejde på det europæiske niveau for at finde ud af, hvilke udfordringer og problemer vi står over for, og hvordan vi bedst løser dem i fællesskab«, siger Vivi­ane Reding.

På Lissabon-konferencen i 2000 vedtog de europæiske undervisningsministre derfor nogle fælles mål, som skal være indfriet i 2010.

Et af dem er blandt andet, at uddannelsessystemerne skal være mere kompatible.

»Med det mener vi, at de skal være sammenlignelige. Mest af alt i kvalitet. Jeg er ikke interesseret i den vej, ministrene vælger børnene skal tage. Jeg er kun interesseret i det sted, de kommer til«, siger hun.

»Hvad ved 17-årige? Mestrer de deres eget sprog godt nok? Kan de finde ud af at bruge ny teknologi? Kan de læse, skrive og regne? Har de lært om, hvordan det er at leve? Har de lært at lære? Har de lært om økonomi og historie? Det er den måde, vi ser på grundskolen. Systemerne er ligegyldige, kun resultatet tæller«.

I EU har medlemslandene altid stået fast på, at uddannelse er et nationalt anliggende. De enkelte lande vil selv bestemme, hvordan de vil opbygge deres uddannelsessystem.

Det vil EU ikke ændre på.

»Vores mål er at skabe kvalitet i indholdet og at skabe sammenlignelige uddannelsessystemer ikke at harmonisere den undervisning, der skal være på skoler i de enkelte lande«, lover kommissæren.

Ikke nok med uddannelsesprogrammer

Når kalenderen viser 2004, vil den europæiske familie være udvidet med ti nye lande. Men faktisk har man allerede gennemført udvidelsen på uddannelsesområdet for to år siden.

»Det var et passende symbol, at udvidelsen af EU begyndte på uddannelsesområdet. Undervisningsministrene forstod, at hvis man vil konstruere et godt Europa, som dækker hele kontinentet, er det kun muligt, hvis man forstår hinanden. Fundamentet for det og for at skabe en europæisk familie er uddannelse. Man kan ikke gøre det uden«.

Udvidelsen har betydet, at de ti nye lande deltager ved alle de ministerielle møder og i EUs uddannelsesprogrammer som eksempelvis Comenius.

Men det er ikke nok:

»Vil vi skabe et Europa, hvor befolkningen føler sig som en del af den europæiske familie, skal det besluttes af undervisningsministrene, så undervisningen i de europæiske værdier, den kulturelle mangfoldighed og respekten for ens nabo finder sted i den almindelige undervisning. Det kan ikke gøres igennem et enkelt uddannelsesprogram hist og et andet uddannelsesprogram her«, siger Viviane Reding.

jabrahamsen@dlf.org

Comenius-ugen fandt sted i Bruxelles fra den 8.-12. november. 30 europæiske lande var repræsenteret med hver fire elever og to lærere. Fra Danmark deltog lærere og elever fra Flakkebjerg Skole (se Folkeskolen nummer 46 og 48).

Comenius er en del af uddannelsesprogrammet Sokrates, som hører ind under EU-Kommissionen. Tanken bag Comenius-programmet er at styrke den mellemfolkelige forståelse mellem landene i Europa.