Sosu-underviser
1   13

Sosu-skolernes formand tager temperaturen på skolerne efter et år i førersædet

Tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen har nu siddet i formandsstolen for Danske Sosu-skoler Bestyrelserne i et år. Fastholdelse og søgningen til uddannelserne er den helt store udfordring for sosu-skolerne, og det kræver synlighed, imagepleje, høj kvalitet og fleksibilitet i uddannelserne, mener han.

Hvor mange folkeskolelærere vil genkende Per B. Christensen som formanden for Lærerkommissionen, der fik til opgave at komme med anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale, er han knap så kendt blandt sosu-undervisere.

Men faktisk er den 65-årige Per B. Christensen, der i september sidste år blev valgt som formand for Danske Sosu-skoler Bestyrelserne en særdeles erfaren skolemand med såvel stor veneration som viden om sosu-skoler.

Tidligere bestyrelsesformand for Sosu Sjælland, nuværende næstformand for ZBC og samtidig dybt involveret i etablering af sosu-uddannelserne i Storstrøms Amt, da reformen om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kom i starten af 1990'erne.

FORENINGENS FORMÅL

Danske Sosu-skoler Bestyrelserne er en interesseforening for bestyrelserne på social- og sundhedsskolerne i Danmark.
Foreningen har som formål:
1. At varetage social- og sundhedsskolernes interesser over for Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder.
2. At sikre et samarbejde mellem social- og sundhedsskolerne.
3. At koordinere samarbejde med andre foreninger og organisationer om opgaver af fælles interesse.



"Jeg har beskæftiget mig med sosu-skoler det meste af mit arbejdsliv - på forskellige niveauer, og jeg har en gammel kærlighed til de her uddannelser, som er både centrale, vigtige og nyttige for vores velfærdssamfund - på både ældre-, sundhed- og børneområdet", fortæller Per B. Christensen.

Stor betydning for undervisere og elever

Som formand for Danske Sosu-skoler Bestyrelserne står Per B. Christensen i spidsen for den interesseorganisation, der varetager sosu-skolernes interesser over for Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, Danske Regioner mv.

"Alle de overordnede vilkår om økonomi, organisering, nye uddannelsesudspil, taxametertilskud, kvalitetsudvikling, rekruttering, image, fastholdelse mv. tager vi os af. Så på den måde har vi også stor betydning for både elever og undervisere ude på de enkelte skoler", forklarer han.

Artiklen fortsætter under banneret

Sosu-skoler i god gænge

Men hvordan ser det så ud på de danske sosu-skoler - efter snart et år i formandsstolen?

"Vi arbejder hele tiden for at gøre vores uddannelser mere synlige over for både unge og voksne, så flere både søger og gennemfører uddannelserne, og vi arbejder for, at vores elever møder en uddannelse, der er opdateret og af høj kvalitet, så eleverne får det bedst mulige udgangspunkt for at komme derfra med relevante kompetencer, de kan bruge i job i kommuner og regioner".

"Det sidste års tid har vi oplevet det glædelige, at både arbejdsgivere, arbejdstagerorganisationer og Folketingets politikere bakker os op og hjælper os med vores arbejde", siger Per B. Christensen.

Han peger på to ting:

FOA, KL og Danske Regioner har indgået en lærepladsaftale, der over de næste fem år sikrer, at der vil være tilstrækkeligt med lærepladser til kvalificerede elever på sosu-skolerne. Samt de ekstra 80 millioner kroner, som Folketinget ved finansloven for 2021 afsatte ekstra til sosu-skolerne til rekruttering, fastholdelse, udvikling af uddannelse mv.

"Så jeg er en glad og forholdsvis tilfreds formand. Vi er inde i en god gænge, hvor skolerne arbejder med dagsordenen om rekruttering, fastholdelse og udvikling af uddannelserne, og arbejdsmarkeds parter og politikere støtter op".

Større fokus på brancheskiftere

Per B. Christensen mener dog, der er brug for en helt grundlæggende drøftelse af, hvordan søgningen til sosu-skolerne bliver styrket.

"Vi ser stadigvæk et misforhold mellem antallet af ældre og børn i fremtiden og hvor mange, der bliver uddannet på vores område. Samtidig må vi konstatere, at selvom vi får en større tilstrømning af unge, er det ikke tilstrækkeligt til at dække behovet. Så vi har brug for at tiltrække andre elever i en mere moden alder".

Her peger Per B. Christensen både på dem, der først uddanner sig i en mere moden alder - eller brancheskiftere. Under corona har sosu-skolerne set en del, der skifter branche fra den private serviceindustri og over til uddannelser på sosu-skolerne.

Væk med standardafkortning - ind med individuel vurdering

Skal sosu-skolerne for alvor lykkedes med at tiltrække og fastholde de lidt mere modne elever, mener Per B. Christensen, at der er brug for et mere fleksibelt uddannelsessystem, og et opgør med standardafkortningen af skoleperioderne for elever over 25 år er en bunden opgave.

Når en ny elev starter på sin EUV, erhvervsuddannelser for voksne, bliver skoleperioderne på hovedforløbet automatisk forkortet med 10 procent, men politiske standardafkortninger er ikke til gavn for eleverne, mener Per B. Christensen.

"Fleksibilitet er et nøgleord, hvis vi skal imødekomme behovene fra en stærkt differentieret målgruppe - og få flere elever til at gennemføre. Bare fordi du er 25 år, er det ikke sikkert, du lærer 10 procent hurtigere. Der kan sagtens være voksne, der måske kan gennemføre hurtigere, men mange har brug for mere tid, har måske været længe væk fra skolebænken, og den komprimerede undervisning gør det svært at følge med og nå de faglige mål".

"Så vi plæderer for, at skolerne i stedet skal kunne give en individuel merit/afkortning ud fra den enkelte voksnes reelle kompetencer", siger Per B. Christensen.

Blå bog Per B. Christensen

1981 Uddannet lærer fra Vordingborg Seminarium
1981-85 Lærer på Blæsenborgskolen i Maribo/ungdomsskoleleder
1985-98 Udviklingschef og kontorchef i Storstrøms Amt
1998-2017 Direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune
2010-2018 Bestyrelsesformand Sosu Sjælland
2018-2020 Formand for Lærerkommissionen
2014- Formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser
2014- Medlem af A.P. Møller Fondens vurderingsudvalg vedr. folkeskoledonationen
2018- Næstformand på ZBC
2020 - Medlem af Reformkommissionen
2020- Formand Danske Sosu-skoler Bestyrelserne


Tanker om en tænketank og styrkelse af EUX

Ud over rekruttering og fastholdelse - herunder bedre overgange mellem skole og praktik, ser han selve kvaliteten af uddannelsen som en af de største udfordringer.

"Hvordan får vi sikret, at dem, der så søger ind hos os, kommer ind til en uddannelse, som er toptunet til fremtiden? Sosu-skolerne har 30-års jubilæum i år, og i de 30 år har uddannelser udviklet sig meget, men arbejdsmarkedet kalder på, at uddannelserne ændrer sig endnu mere. Så måske vi har brug for at nedsætte en lille tænketank på området - med både vores egne uddannelser og i samspil med de videregående uddannelser".

En af nytænkningerne de senere år er EUX, hvor eleverne får både en studentereksamen og erhvervsfaglig uddannelse.

"Landets Sosu-skoler sagde tidligere på året tillykke til omkring 70 EUX-studenter, men vi skal have flere ind ad det spor, hvor de unge får dobbeltkompetence og bagefter kan vælge mange forskellige veje. En del af de unge kender bare ikke til EUX", mener Per B. Christensen.  

Kommunikation og pædagogiske assistenter

Netop viden om sosu-uddannelserne og generel image-pleje skal endnu mere i fokus.

"Vi har en vigtig opgave for os - både i forhold til kommunikationsarbejde om vores forskellige uddannelser og kommunikation om, hvor varierede og spændende arbejdsopgaver, vores elever kommer ud til som færdiguddannede. Der eksisterer en lidt for stereotyp opfattelse af både uddannelserne og arbejdet inden for vores område", siger Per B. Christensen.

Når man taler sosu-skoler, tænkes der ofte på uddannelserne til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper - og ikke så ofte på uddannelsen til pædagogisk assistent.

"Vi skal huske vores pædagogiske assistenter, og vi har haft en meget lang periode med flere ansøgere end lærepladser til pædagogisk assistent - og her er plads til forbedring. I hele diskussionen om minimumsnormeringer og styrket kvalitet i dagtilbud kalder det på, at vores pædagogiske assistenter tænkes mere ind".

Lønniveau samt arbejdstidsaftale

Hvis man spørger sosu-undervisere om, hvad de ser som den største udfordring på landets sosu-skoler pt, vil lønniveauet utvivlsomt stå højt på listen. For er du uddannet folkeskolelærer, får du en væsentlig lavere løn, hvis du arbejder på en sosu-skole frem for en folkeskole.

Men hvad siger Per B. Christensen til lønproblematikken?

"Jeg ser på lønspørgsmålet, som man gør, når man sidder i min position: Løn er grundlæggende et spørgsmål, der afklares mellem arbejdsmarkedets parter, og jeg respekterer den danske model og de spilleregler, der er for løndannelse. Vi ønsker selvfølgelig, at løn og vilkår for undervisere på vores skoler er på et niveau, som også tilbydes på øvrige erhvervsuddannelser", siger han.

Som tidligere formand for Lærerkommissionen afleverede han de anbefalinger, som lå til grund for den seneste arbejdstidsaftale på det kommunale område, og som også har smittet af på det statslige område - herunder sosu-skolerne.

"Jeg er både glad og stolt over, at jeg har bidraget en smule til at løse en meget stor konflikt omkring arbejdstid. På sosu-skolerne er mit indtryk, at den nye arbejdstidsaftale bidrager til at forbedre dialogen", slutter Per B. Christensen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Sosu-undervisere er for alle, som underviser på social- og sundhedsskoler eller har interesse for området. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
143 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
502 andre er allerede tilmeldt