Dansk som andetsprog
0   22

Efter kritik: København laver ny sprogstøtte-vejledning til skolerne

Undervisningsministeriets præcisering af reglerne for sprogstøtte fører nu til, at København udsender ny vejledning til skolerne. Det skaber glæde hos Katrine Fylking, der har beskyldt hovedstadskommunen for at bryde reglerne for sprogstøtte.

For at sikre at københavnske skoler overholder reglerne for sprogstøtte til nyankomne, udenlandske elever, vil Københavns Kommune udarbejde en ny og mere præcis vejledning, der skal sikre de nyankomne elever den undervisning, de har ret til.

En gennemgang i Børne- og Ungdomsforvaltningen har nemlig afsløret, at vejledningsskrivelserne ikke belyser basisundervisningen direkte, men omtaler krav om sprogstøtte.

"Det kan dermed give et fejlagtigt indtryk af, at der ikke er krav om, at dele af basisundervisningen i dansk skal ske uden for klassen", lyder forvaltningens erkendelse i et notat til politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget.

"Jeg tolker det som en erkendelse"

Artiklen fortsætter under banneret

Opstramningen hilses velkommen af DLF-hovedstyrelsesmedlem og medlem af Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, der i efteråret kritiserede Københavns Kommune for at bryde reglerne for sprogstøtte til nyankomne elever.

"Jeg tolker det som en erkendelse fra kommunen af, at man ikke har været præcise nok i København i forhold til lovgivningen - og det er enormt positivt, at man ønsker at rette op på det", siger Katrine Fylking.

Hendes kritik kom i kølvandet på, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet havde udsendt et såkaldt hyrdebrev til landets kommuner, hvor reglerne for undervisning i dansk som andetsprog for nyankomne, udenlandske elever blev indskærpet.

Basisundervisning uden for klassen

Hyrdebrevet var resultatet af en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der påpegede, at en del kommuner ikke tilbyder de nyankomne den nødvendige basisundervisning, de har krav på. En række kommuner lader nemlig de nyankomne elever starte direkte i almenklassen - uden at sikre, at eleverne får den nødvendige basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassen. Og netop den kendsgerning, at den nødvendige sprogstøtte skal tilbydes uden for almenklassen, bliver altså nu præciseret i den nye vejledning i København.

Ifølge Katrine Fylking har forvaltningen efter hendes kritik været imødekommende over for hendes forslag til ændringer, ligesom hun har været inviteret til et møde om problemstillingen.

"Indtil nu er jeg meget tilfreds. Vi er inviteret med i processen, og jeg har opnået det, jeg ville, i forhold til det, som forvaltningen lægger ud til skolerne. Min håb er, at den nye, reviderede vejledning nu kommer til at danne grundlag for, at vi på alle københavnske skoler får taget fat på det her og får gennemgået, om tingene er, som de skal være. Den nye vejledning er jo ikke noget værd, hvis skolelederne ikke tager det op - eller rent resursemæssigt ikke har mulighed for at overholde lovgivningen", siger Katrine Fylking.

Politisk fokus

Også flere politiske partier på Københavns Rådhus har sat fokus på sagen. Det førte lige før jul til et forslag fra de Radikale, de Konservative, Enhedslisten og Frie Grønne, som ville pålægge forvaltningen at udarbejde præciserede minimumsstandarder for den basisundervisning i dansk som andetsprog, som nye elever i København skal tilbydes. Forslaget - der blev vedtaget i udvalget - skal sikre, at der ikke er tvivl om, at "vi i København fordrer kvalitet i den særskilte undervisning, som alle nyankomne elever skal tilbydes".

Samtidig vil partierne have en aktuel opgørelse over, hvordan de nyankomne elever fordeler sig i henholdsvis modtagerklasser eller direkte i almenklasser, ligesom de ønsker klarhed over, hvor mange af de elever, der indskrives direkte i en almenklasse, der også modtager basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer, som loven foreskriver.

Desuden har to af partierne bag forslaget - Enhedslisten og de Konservative - allerede for halvandet år siden stillet skarpt på mangel på kompetencer hos de kommunale medarbejdere, der visiterer de nyankomne elever til skoler og klasser. De to partier venter stadig på, at forvaltningen klarlægger, hvad der fx findes af relevante uddannelsestilbud på professionshøjskolerne, - og om der er mulighed for at stille formelle kvalifikations- og kompetencekrav til medarbejdere i den centrale visitation.

"Her har kommunen nok været lidt fodslæbende. Da ministeriet udsendte hyrdebrevet, kunne vi jo godt se, at det nok var tvivlsomt, om København overholdt retningslinjerne, og derfor stillede vi forslaget. Undervisning i dansk som andetsprog er en meget grundlæggende arbejdsopgave, der skal beskytte nogle af de svageste i vores by", siger Enhedslistens medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i København, Gorm Gunnarsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
929 andre er allerede tilmeldt