Engelsk
0   15

Sproglærer om 9. klasse: ”Indtil videre følger jeg nogenlunde min oprindelige årsplan”

For engelsk- og tysklærer Bjarne Czeloth er det indtil videre lykkedes at følge den oprindelige årsplan for undervisningen til afgangseleverne, men han er ikke i tvivl om, at fjernundervisningen har haft en negativ effekt.

Det er ikke optimalt, men efter omstændighederne går det godt med fjernundervisningen, fortæller engelsk- og tysklærer Bjarne Czeloth på Skovvangskolen i Aarhus.

Modsat sidste skoleår har han i år en 9. klasse, og derfor venter han spændt på en udmelding fra undervisningsministeren på en beslutning om årets afgangsprøver.

"Det er et kæmpe usikkerhedselement. Jeg forsøger at arbejde så almindeligt som muligt og tilrettelægge undervisningen efter, at de skal til eksamen, og indtil videre følger jeg nogenlunde min oprindelige årsplan", fortæller han.

Udmelding kan kun komme for sent

Artiklen fortsætter under banneret

Står det til Bjarne Czeloth, kan det kun gå for langsomt med en udmelding fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Jeg ønsker mig først og fremmest en hurtig udmelding. Selvom jeg egentlig synes, at det går okay med fjernundervisningen, skal man huske på, at årets 9.-klasser har haft en meget speciel skolegang, der ikke har været optimal i en stor del af deres tid i udskolingen. En meget stor del af tiden har været nødundervisning, og når man siger nødundervisning, siger det lidt sig selv, at man også nødt til at tilpasse eksamen. Men hvordan, den skal tilpasses, er et godt spørgsmål", lyder det fra Bjarne Czeloth.

Ifølge Bjarne Czeloth er der næppe en løsning, som alle vil blive glade for. Men en oplagt mulighed kunne være at skære i antallet af fag, eleverne skal til eksamen i, siger han.

"Man kunne fx sige, at eleverne kun skal til de obligatoriske prøver, mens udtræksfagene bliver sløjfet. Det kunne være en mulighed".

Glem alt om ekstratimer

Mange peger på, at den store mængde fjernundervisning i løbet af det seneste år kan have ført til et fagligt efterslæb for en større gruppe elever. Står det til Bjarne Czeloth, bør et muligt efterslæb imidlertid ikke føre til flere timer, når eleverne kan vende tilbage til deres klasselokaler.

"Skoledagen er i forvejen for lang for eleverne. Vores ældre klasser får normalt ofte først fri 15.25. Hvis man skal indhente det tabte, vil man så give dem fri 16.15 eller 16.30? Det vil være fuldstændig vanvittigt. Eleverne vil ikke få noget som helst ud af den time", siger han.  

Alternativt kan ministeren helt aflyse eksamenerne. For det vil frigive en masse timer, peger Bjarne Czeloth på.

"Man bruger jo en masse resurser på prøverne fra foråret og frem til, at eleverne dimitterer. Her kan man overveje at undervise i stedet for at have prøver. Og så kan man lave sine egne prøver med sine klasser, som man kan bruge til at vurdere eleverne, og eleverne kan bruge dem til at prøve at være til noget, der minder om en eksamen. Jeg ved ikke, om det ville være det rigtige, men det kunne være en mulighed", siger han.

Nemmest at undervise de ældeste elever

Bjarne Czeloth forklarer, at han underviser på nogenlunde samme måde i engelsk og tysk for i sin 8. og 9. klasse. Her er det modsat timerne i tysk i hans 6. klasse muligt at lave varieret undervisning.

"Jeg forsøger at arbejde med forskellige måder at organisere undervisningen på. Vi arbejder hele klassen sammen, når jeg gennemgår noget, og her deler jeg min skærm. Andre gange arbejder de individuelt og andre gange de i grupper - og vi arbejder også med fremlæggelser. Variationen er vigtig", siger han.

Sådan er det ikke med den ugentlige tysklektion i 6. klasse.

"Her laver jeg udelukkende klasseundervisning, hvor vi gennemgår opgaverne sammen. Deres niveau er ikke til at arbejde alene eller i grupper. Det nytter ikke noget, hvis de sidder fast med nogle opgaver, de ikke kan finde ud af. Man kan jo godt blive demotiveret, hvis der er nogle opgaver, man ikke kan finde ud af", siger han og tilføjer, at den begrænsede tid også gør det vanskeligt at arbejde med variation.

Starter med at tale om håndbold

Mens det er forskelligt, hvordan han vælger at organisere timerne på, har de dog alle det til fælles, at de starter ud på samme måde.

"Vi mødes i Google Meet, hvor vi starter med at snakke om løst og fast, ligesom hvis det havde været en almindelig time på skolen. Det kan være, at vi snakker om en fodbold- eller håndboldkamp fra dagen før, eller at det sner. Det giver dem, der lige logger lidt for sent på muligheden for at nå ind i timen. Derefter introducerer jeg dagens opgave, som jeg på forhånd har lagt ud i Classroom".

Under nedlukningen sidste forår arbejdede eleverne mere selvstændigt uden at skulle møde lige så meget ind til fællesundervisning. Det havde dog en ret markant slagside, opdagede Bjarne Czeloth.

"Hvis de bare kunne finde deres opgave i Classroom, var der den mulighed, at de kunne lave opgaverne, når de havde lyst. Vi fandt ud af, at det for nogle elever betød, at de begyndte at sove længe og komme sent i seng. Deres døgnrytme ændrede sig virkelig meget, og det var ikke godt", fortæller han.

Fysisk og mentalt udmattende

Selvom fjernundervisningen er mere stillesiddende end de normale timer på skolen, så oplever Bjarne Czeloth, at timerne er hårdere at komme igennem for både elever og lærere.

"Fjernundervisningen kan både for lærere og elever være meget intens. Den er meget komprimeret, og selvom man sidder ned rigtig længe - og måske netop derfor, er man fysisk og mentalt udmattet efter sådan en skoledag", siger han

I forhold til første nedlukning har Bjarne Czeloth indført nogle tydeligere regler for, hvordan eleverne skal 'møde ind' til timerne.

"De skal have kameraet tændt, og så skal de alle om morgenen skrive 'godmorgen' i chatten, og til alle andre timer skal de skrive 'hej'. På den måde bliver det mere forpligtigende, og det er nemmere for mig at følge mig i, om de sidder og laver noget helt andet", fortæller han.

Sværest at sikre mundtligheden

Selvom Bjarne Czeloth langt hen ad vejen oplever, at det går fint med fjernundervisningen, oplever han, at det er svært at sikre, at eleverne taler lige så meget, som de ville have gjort i den almindelige undervisning.

"Jeg har svært ved at følge med i, om de rent faktisk snakker engelsk, når de arbejder i grupper og at sikre, at de tager lige meget. Jeg besøger dem i grupperummene, og de kan jo godt se, når jeg dukker op. Nogle grupper er i gang med en snak og fortsætter ufortrødent. Andre kan være helt stille. Om det er, fordi snakken stopper, når jeg kommer, eller der ikke har været nogen snak på engelsk, kan jeg ikke vide".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.722 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
967 andre er allerede tilmeldt