Børn med ikke-vestlig baggrund trives dårligere i skolen

Nu viser det sig også, at elever med udenlandsk baggrund oftere mistrives i skolen. Det gælder især børn med ikke-vestlig baggrund.

Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration, der har gennemført en undersøgelse baseret på de nationale trivselsmålinger, som folkeskolens elever besvarer hvert år.

Mistrivslen blandt elever med ikke-vestlig baggrund ses både i de små og store klasser. Det fremgår blandt andet, at 50 procent flere af eleverne med ikke-vestlig baggrund oplever at blive drillet så tit, at de bliver kede af det, sammenlignet med danske elever.

Næsten dobbelt så mange elever med ikke-vestlig baggrund oplever tit eller meget tit at blive mobbet sammenlignet med elever med dansk baggrund. Analysen viser også, at elever med ikke-vestlig baggrund oftere er utrygge, ensomme og mere bange for at blive til grin i skolen.

En reel problemstilling

I analysen gør stifteren af Danmarks Videnscenter for Integration, Rasmus Brygger, ganske vist opmærksom på, at forskellene mellem de forskellige herkomstgrupper er små, og at tallene derfor vil være behæftet med en vis usikkerhed.

"Børn med udenlandsk baggrund har dog også i tidligere års undersøgelser scoret højere på mistrivsel, hvorfor det vurderes, at forskellene er udtryk for en reel problemstilling", lyder det i analysen.

Blandt elever i 0.-3. klasse har 12 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund i skoleåret 2019/2020 tit oplevet at blive drillet, så de bliver kede af det. Det samme gælder for otte procent af eleverne med dansk baggrund.

Samme tendens ses ved børnenes frygt for at blive grinet af i skolen. Det er 11 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund bange for, mens tallet er ni procent for børn med dansk baggrund. Ligeledes føler 10 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund sig "tit" alene i skolen, hvor tallet er seks procent for elever med dansk baggrund.

Mobning og tryghed

De største gab mellem etnisk danske elever og elever med ikke-vestlig baggrund vedrører spørgsmålene om mobning og tryghed. 13 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund føler sig "sjældent" eller "aldrig" trygge i skolen - mod syv procent blandt eleverne med dansk baggrund. Ifølge analysen ændrer svarene sig ikke væsentligt på tværs af spørgsmålene, når der opdeles på køn.

Lektor Laura Gilliam, ph.d. og forsker i minoritetsbørn og skoler, genkender ifølge Berlingske, at flere elever med minoritetsbaggrund mistrives i skolen.

"Der er en del med minoritetsbaggrund, der føler sig udenfor på grund af deres etnicitet. Det er ikke alle klasser, men der er en del børn, der er ensomme eller føler sig forkerte på grund af deres etnicitet, ligesom der er klasser, hvor man kan blive drillet for det,« siger Laura Gilliam, der er lektor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Uoverensstemmelser

Til gengæld påpeger Sidsel Vive Jensen, der er skole- og integrationsforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der er uoverensstemmelse mellem undersøgelser om netop trivslen blandt elever med indvandrerbaggrund - og det danner grobund for at have særlig fokus på denne gruppe, mener hun.

"Jeg er både blevet præsenteret for analyser, der viser, at elever med indvandrerbaggrund trives dårligere, lige så godt, eller bedre end elever uden indvandrerbaggrund inden for en kort årrække. Det kalder på, at vi tolker resultaterne med forsigtighed og at den sociale trivsel undersøges grundigere", siger hun til Berlingske.

Ifølge Danmarks Videnscenter for Integration kan der også være årsager til mistrivslen, som ikke er direkte relateret til etnicitet. Eksempelvis har en større andel af ikke-vestlige børn forældre på kontanthjælp og kommer fra husholdninger med lavere indkomster - "begge ting, noget der kan tænkes at have betydning for  børns trivsel ", som det anføres i analysen.