Det er et mantra for Kia Lundsgaard, at hun kan sætte kristendomsfaget ind i en nutidig kontekst for eleverne.

"Det burde hedde livskundskab i stedet for kristendomskundskab"

For Kia Lundsgaard, der er lærer i Næstved, er kristendomskundskab ikke et nedprioriteret fag. Hun brænder så meget for det, at hun også udvikler materialer til undervisningen. "Mit klare mål er at ud-rydde alt, hvad der hedder dem og os", siger hun.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg er ikke skabt til at ligge underst. Du lå og prustede og stønnede og hev efter vejret oven på mig. Skulle det være mit liv? I evigheder? Skulle det være paradis"?

Sådan lyder det fra Lilith, der ifølge en gammel jødisk myte var Adams første kone, men endte med at forlade ham, fordi hun ikke ville være ham underdanig - i hvert fald ifølge den nye såkaldte audiowalk "I en kirke nær dig", som netop har haft premiere på Radiodrama.dk

Bag historien om Lilith og Radiodrama.dk står blandt andre Næstved-lærer Kia Lundsgaard, der ud over at undervise i kristendomskundskab også udvikler undervisningsmaterialer - både selvstændigt og i Folkekirkens Skoletjeneste. Og netop Lilith er ifølge Kia Lundsgaard et eksempel på undervisningsmateriale, der kan være med til at holde kristendomskundskabsfaget uptodate, "så de unge mennesker også synes, at det er relevant".

Det skal være relevant

"Mit mantra er nok i virkeligheden det med at gøre det relevant og sætte tingene ind i en nutidig kontekst. Det gælder i undervisningen, men det er også styrende, når jeg selv er med til at udvikle undervisningsmaterialer", siger Kia Lundsgaard, der bl.a. underviser 8. og 9. klasse i kristendomskundskab på Holmegaard Heldagsskole, som er et privat skole- og dagbehandlingstilbud til børn og unge med udfordringer i livet.

Hvor faget kristendomskundskab ofte betegnes som et fag, der blandt skoleledere og lærere lever en lidt nedprioriteret og stedmoderlig tilværelse, fastslår Kia Lundsgaard derimod med begejstring i stemmen, at hun brænder for faget. Mere end nogensinde.

Multikulturelt samfund

"Nu har jeg været lærer i 17 år, og sådan har det måske ikke altid været, men sådan er det blevet. Det hænger nok sammen med, at der kommer flere og flere tendenser i samfundet om, at det er dem eller os. Der er mindre tolerance, - også på den politiske scene, hvor der kommer nogle strømninger. Og så nytter det simpelthen ikke noget, at vi bare står og peger fingre af dem over på den anden side af hegnet og siger, at det er dem, der er nogle idioter", siger Kia Lundsgaard.

Hun lægger ikke skjul på, at hendes "helt klare formål" med undervisningen i kristendomskundskab er at udrydde alt, hvad der hedder "dem og os".

"Om det så er religion eller holdninger til samfundet vi taler om, så bliver vi jo på en eller anden måde nødt til at finde ud af et multikulturelt samfund. Vi bliver nødt til at have respekt for hinanden. Og for at have det skal man også kunne forstå, hvor hinanden kommer fra - og her mener jeg, at religion spiller en kæmpe rolle, både religionshistorisk og kulturelt", siger hun - og tilføjer:

"Ingen af os ved om vi har ret"

"Faget kan være med til at give vores kommende voksne en forståelse af, at de, der ikke er enige med mig, kommer et andet sted fra - og det gør dem hverken til bedre eller dårligere mennesker, men det gør måske, at vi bedre kan forstå hinanden på. Og det er fedt, når eleverne lærer den argumentationsform, hvor vi siger, at det er tro, vi taler om - det er ikke noget vi diskuterer. Vi kan begrunde, hvorfor vi tror på det ene eller det andet, men grundlæggende kan vi jo ikke være uenige, fordi der dybest set ikke er nogen af os, der ved, om vi har ret".

Men for at kunne reflektere på det plan er det også nødvendigt, at eleverne kommer ned i fagteksten og bl.a. stifter bekendtskab med ikke blot kristendommen, men også de monoteistiske religioner i det hele taget, understreger hun.

"Jeg er jo på en specialskole, hvor eleverne ikke har lektier for. De er ikke fagligt svage, men det er særligt udsatte unge mennesker - så jeg læser teksterne højt. Jeg læser meget op, så vi kan tale om det undervejs. Og jeg oplever faktisk, at de synes, det er spændende. Når de får lov til at diskutere ud fra, at vi sætter det ind i en kontekst, som de kan bruge til noget", siger Kia Lundsgaard.

De 10 bud - og næstekærlighed

I år har hun hidtil kørt de 10 bud som projekt - med både læsning af bibelske tekster, buddene og noveller, der passer ind i de 10 bud.

"Det er jo nærmest det, som alle samfund er bygget op omkring. Du må ikke lyve, du må ikke stjæle, du skal ære din far og mor. Den sidste vendte vi også rundt og gjorde til et tema om, at din mor og far også skal ære dig. Og så kom vi over i næstekærlighed og talte om kærlighedsbegrebet i det hele taget", beretter Kia Lundsgaard.

Ikke så glad for navnet på faget

Faktisk var eleverne så glade for projektet med de 10 bud, at de gerne ville have været til afgangsprøve i kristendom, "for de føler, at de har godt styr på mange elementer i det".

Selv om kristendommen som udgangspunkt er det, der fylder mest i undervisningen, erkender Kia Lundsgaard, at hun ikke er så glad for navnet på faget.

"Det er som om, at det er med til at skabe nogle fordomme om faget, allerede inden det er præsenteret. Jeg er fortaler for, at det skulle hedde fx livskundskab. Det er det, der er essentielt - også med fokus på etik og moral, men selvfølgelig på baggrund af de religiøse tekster".