I fremtiden vil man kunne printe fx en model af en hjerne og gøre hver del interaktiv, så når man berører den, kommer der informationer om den pågældende del på en computer.

Ny forskning: Alle vil kunne 3D-printe interaktive modeller til undervisningen

En ny metode udviklet af forskere på Københavns Universitet gør det muligt for alle at printe interaktive ting i 3D - fx modeller af hjernen, som lærere i fremtiden kan bruge som redskab i undervisningen. "Det vilde ved vores teknik er, at alle i princippet kan bruge den til at printe genstande og gøre dem interaktive - dvs. lagre information til specifikke dele af genstanden. For eksempel kan man printe en model af hjernen, en knogle eller en celle, som kan bruges af lærere i undervisningen" siger Carlos Eduardo Castillo, der er ph.d.-studerende på Datalogisk Institut, i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet