12-årige Madison er mest som drengene: Ny gratis webserie sætter fokus på køn

‘Madison midt imellem’ er en ny, gratis dokumentar og webserie om 12-årige Madison, der spiller basket på drengeholdet og går til drengefødselsdage, og hun bryder sig ikke om at gå i bad med hverken pigerne eller drengene.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad gør man, hvis man ikke helt passer ind i de 'normale' kasser? Hvordan skaber vi plads til det i skolen og samfundet? Og hvor meget skal man fokusere på det her med køn? 

Det er nogle af de spørgsmål, som en ny dokumentar og webserie med titlen 'Madison midt imellem' kan være med til at sætte fokus på. Instruktør Ulla Søe har fulgt 12-årige Madison fra hun og klassekammeraterne går i 5. klasse til udgangen af 6. klasse. 

Madison har altid spillet basket på drengehold, og altid har været lige så god som drengene. 

Seksualundervisning: Alles ansvar er ingens ansvar 

Men nu går der ikke længe, inden drengene fysisk vokser fra hende. Og derfor synes hendes træner, at hun også skal begynde at spille med pigerne.

Madison synes, at det er svært at vænne sig til at være på pigeholdet, men langsomt åbner hun sig for nye muligheder og oplever, at hun kan have det godt mange steder - uden at lave om på sig selv. 

"Køn er en af de helt store identitets-markører, også når man er præteen og optaget af at finde ud af, hvem man er. Men hvad nu, hvis man ikke helt passer ind i de 'normale' kasser? Det var det spørgsmål, jeg gerne ville undersøge. Og da jeg mødte Madison, blev jeg utrolig nysgerrig og betaget af hendes måde at være 'sig selv' på", siger instruktør Ulla Søe.

Instruktør: blev konfronteret sin egen trang til at putte i kasser

"Undervejs i projektet blev jeg konfronteret med min egen trang til at putte i kasser, og jeg opdagede, at filmen ikke handlede om, at Madison skulle finde ud af, om hun var mere dreng end pige - eller omvendt. Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer for Madison, men i det tidsrum, vi følger hende, er hun et barn, der først og fremmest er sin egen. På den måde ser jeg filmen som et indspark i kønsdebatten, der tjener til at opbløde vores tendens til altid at putte i kasser".

Se de triste tal: Så sløvt står det til med seksualundervisningen

Dokumentaren og webserien kan blandt andet ses på DR Ultra. Der er udgivet et undervisningsmateriale til film og serie, som lærerne kan hente på Filmcentralen.