Internationalisering
0   345

Integration på fem sprog

Filmprojekt viser, at der er stor forskel på, hvad unge rundt i Europa forstår ved integration

Når en københavnsk pige med tyrkisk baggrund taler om integration, opfatter hun den nødvendigvis ikke på samme måde som en dreng med afrikansk baggrund i en forstad til Paris.

Pigen tænker måske på konflikter mellem den tyrkiske baggrund og den danske fremtid. Drengen på, hvordan unge indvandrere kan undgå konflikter med politiet.

Artiklen fortsætter under banneret

Det har 17 elever i 10. klasse på Alsgades Skole - 10. klassecenter København Vest - fundet ud af gennem et projekt under EU's Comenius-program, som de har deltaget i det sidste halve år.

Projektet Cinema In a Rucksack, Cir, går ud på, at unge fra fem forskellige lande på samme tid ser en film fra hvert af landene om et på forhånd bestemt emne. Bagefter diskuteres filmene over nettet. De unge vælger sammen med deres lærere den film, der skal repræsentere deres eget land, og de beskriver på forhånd filmen, så deltagerne fra de andre lande ved, hvad det er, de ser.

'Det har været utroligt spændende at være med til', siger Elis Iljazokski. 'Man lærer andre unge at kende og får venner i udlandet, samtidig med at man hygger sig sammen med dem fra ens eget hold. Jeg skiftede skole for blandt andet at være med til det her projekt. Det har jeg ikke fortrudt'.

Se gode film

Holdkammeraten Maja Poulsen havde ikke valgt projektet fra begyndelsen, men da hun fik det beskrevet, sprang hun til. Det handler ikke kun om film.

'Kommunikationen med de unge fra andre lande foregår på engelsk, og selvom jeg har engelsk på højniveau, vil jeg sikkert lære noget sprog ved at være med', siger hun.

Det er ikke kun sprogkundskaber og venskaber, der gør projektet attraktivt. Som en anden af eleverne, Marie Devald, fortæller, er det herligt, at der endelig er et skolefag, hvor man kan se tv:

'Kombinationen film og integration er ideel for mig. Jeg skrev opgave om det multietniske Danmark i 9. klasse og er meget interesseret i emnet'.

Omar Aalling, en af holdets få drenge, har valgt faget, fordi han gerne vil arbejde i filmbranchen engang i fremtiden. Og fordi:

'Jeg vil selvfølgelig også gerne se nogle gode film'.

Den første film, eleverne så, var den franske La Haine, Hadet. Den foregår i en trøstesløs forstad til Paris, hvor vold mellem politi og indvandrere præger hverdagen. Den næste var den engelske East is East om to generationer af pakistanske indvandrere og deres alvorlige, men humoristisk beskrevne trakasserier med at skifte kultur.

Vold og humor

De to film viser spændvidden i emnet integration.

'Den franske film var alt for voldelig. Den handlede ikke om integration, men om konfrontation. Det betød, at den var svær at kommentere på. Til gengæld var den engelske rigtig god. Der var meget at analysere i forholdet mellem de unge og deres far og mor, og den havde humor', siger Mary Owolarbi.

Alsgade-eleverne har valgt den næste film, der skal vises, den danske Sinnahs bryllup. Den handler ligesom den engelske om forældrearrangerede ægteskaber og kultursammenstødet mellem indvandrerforældre og indvandrerbørn. Problemerne bliver fremstillet, uden at der bliver angivet nogen letkøbt løsning. På den måde rammer den lige ned i den danske integrationsdebat.

'Det gør den til gengæld ikke i Italien', siger Elis Iljazokski. 'De italienske elever vidste i begyndelsen ikke, hvad integration var for noget. I Italien har man næsten ingen officielle flygtninge, og der bliver hverken på tv eller i aviserne snakket om, hvordan de bliver en del af samfundet'.

Selvom eleverne er i kontakt med hinanden, er det for intet at regne sammenlignet med de mange e-mail, lærerne har udvekslet. De har også deltaget i to koordinerende møder i henholdsvis Italien og Portugal. Og elever og lærere skal snart til møde i Paris. Skolens ledelse og lærere har også brugt masser af energi på at udforme ansøgninger.

Men det har været anstrengelserne værd.

'Elevernes udbytte står mål med vores indsats, og det er en god måde, de lærer hinanden at kende på. De er langtfra enige om, hvad de mener om de forskellige film', siger lærer Dorte Weile.

Mere indsigt i massemedier

Skoleleder Torben Vorstrup peger på, at projektet er en god måde at styrke eleverne fagligt på på flere felter. Arbejdet med integration kan bruges i dansk, de bliver bedre til engelsk, og de får mere indsigt i massemedier.

Det sidste bekræfter Elis Iljazokski:

'Film giver tit et forkert indtryk af indvandrere. Man tænker, sådan er tyrkere, fordi de altid fremstilles ens. Det er et problem, fordi folk tror på det, de ser. Det er nok en del af filmsproget, at gå efter det negative'.

Et andet sprog, som de unge har lært noget om, er hverdagssproget.

Sådan et er en naturlig del af en debat på nettet, og det er ikke helt uproblematisk. De engelske elever blev noget pikerede over det frisprog, som de franske elever benyttede sig af ved projektets begyndelse.

'Den slags har vi her på skolen undgået ved at betragte en e-mail som et brev. Sådan et har som bekendt en etik og moral, som skal overholdes. Det har eleverne forstået', siger Torben Vorstrup.

Skulle det glippe, er der indført en regel om, at alle mail læses igennem af en lærer, før de bliver sendt.

Det sidste skulle også gerne regulere mængden af korrespondance. Den første film udløste 107 mail-kommentarer. Omfanget gjorde debatten uoverskuelig.

'I stedet for frit slag på nettet vil vi prøve at holde en videokonference, så eleverne kan høre og se dem, de snakker med. Det giver en bedre kontakt', siger lærer Egon Pedersen.

Projektet fortsætter næste skoleår med en ny 10. klasse. Emnet bliver til den tid kønsroller.

Projektets hjemmeside: cinema.scuole.bo.it

-Jan Kaare er freelancejournalist

Mange støttemuligheder

Comenius-programmet blev oprettet i 1995, og første generation af projekterne skulle være afsluttede i 2000. Anden del fortsætter frem til 2007.

Der uddeles årligt 8,7 millioner kroner i Danmark inden for tre forskellige områder:

- Skoleprojekter som det, Alsgades Skole er med i. Samarbejde mellem klasser eller hele skoler om et fast tema. Projekterne skal have mindst tre deltagende lande.

- Sprogprojekter, hvor to klasser samarbejder om et tema og tager på udvekslingsbesøg hos hinanden i to gange 14 dage.

- Skoleudviklingsprojekter, hvor skoleledere og lærere samarbejder om et valgt tema. Det kan være et af skolens indsatsområder.

Ansøgningerne udarbejdes i fællesskab med de andre partnere, og ansøgningsfristen er 1. marts hvert år.

Der er 30 europæiske lande med i programmet, der også giver mulighed for at søge efteruddannelse til lærere. Skoler kan også søge om at få en sprogstuderende fra et af de 30 lande som støttelærer på skolen i 3-8 måneder.

Ud over Comenius er der to andre programmer under Sokrates-programmet, Minerva, der drejer sig om it-projekter og fjernundervisning, og Lingua, der drejer sig om sprogprojekter.

Sidste år blev der givet penge til 157 skole-, 13 sprog- og 12 udviklingsprojekter i grundskolen. Der er mange gengangere mellem ansøgerne, og programmets sekretariat ser gerne nye skoler på banen.

www.ciriusonline.dk Sti: Programmer, Comenius.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen