Det er, som om der er en masse små tissemyrer, som farer rundt på papiret', forklarede Louise Dam Hansen, da moren spurgte, hvorfor hun pludselig var holdt op med at læse.

Louise havde ellers været meget glad for både bøgerne og skolen. Hun slugte den ene 'Wendy'-bog efter den anden, men i foråret 1998, da hun stadig gik i 2. klasse, holdt hun pludselig helt op med at læse, og hun blev træt af at gå i skole.

Hendes mor, Bente Dam Hansen, var både overrasket og bekymret, men netop Louises beskrivelse af tissemyrerne ledte hende til gådens løsning: Der måtte være noget galt med barnets øjne!

Og det var der. Louise Dam Hansen kunne sagtens læse. Hun kunne bare ikke se bogstaverne i bogen. Hun havde det, der kaldes en samsynsfejl.

Fejlen blev ikke opdaget

Når vi lukker vores øjne, drejer de automatisk lidt udad; de placerer sig i den fysiologiske hvilestilling, det vil sige, at de skeler lidt til hver sin side. Det er helt normalt, og sådan skal det være.

Men når vi skal læse - eller bare fokusere på noget, der er tæt på os - skal øjnene drejes ind og fikseres i den stilling, og det er ikke alle, som er lige gode til det. Der er ingen officielle tal for det, men man regner med, at omkring fem procent af befolkningen har så svært ved at bevæge øjnene ind i den rette stilling og holde dem der, at det giver dem problemer med læsning og andet nærarbejde. De lider ligesom Louise Dam Hansen af konvergensinsufficiens.

Konvergensinsufficiens er en meget velbeskrevet lidelse. Alligevel bliver den ikke altid opdaget. For eksempel ikke i Louises tilfælde. Hun blev målt og undersøgt af en øjenlæge, men han mente ikke, at der var noget galt med hendes syn. En anelse langsynet var hun, men slet ikke nok til, at dét kunne forklare hendes læse- og skoleproblemer.

Det er netop et af problemerne ved samsynsfejlene: De bliver ofte overset ved en almindelig synstest eller øjenundersøgelse. Mange af dem, som lider af samsynsfejl, udvikler nemlig teknikker, som kompenserer for synsfejlen. For eksempel vænner de sig til hele tiden at bevæge øjnene til og fra teksten; de holder øjnene på teksten, indtil fokus forsvinder, så kigger de væk og fokuserer på noget andet, for så igen at vende tilbage og fokusere på teksten.

Kompensationsteknikkerne er meget anstrengende; de kan give hovedpine, koncentrationsproblemer, svie i øjnene med mere, men de skjuler fejlen så godt, at man bevidst skal lede efter eller direkte provokere for at finde dem, siger Torben Helstrup, der er udviklingschef i Synoptik og leder af brillekædens samsynstræning.

Synet kan trænes op

Bliver konvergensinsufficiens opdaget, er det normalt let at kurere. Et systematisk træningsprogram vænner øjnene til at dreje ind og blive i den stilling. Der er både gratis offentlige tilbud og private betalingstilbud. En privat behandling koster typisk omkring 2.000 kroner.

Succesraten er usædvanlig høj: Over 90 procent af dem, som gennemfører et behandlingsforløb, bliver kureret, og de lever videre uden samsynsproblemer, uden symptomer, og uden at de skal træne. Deres samsyn er automatiseret.

Louise Dam Hansen er en af dem. Efter tre måneders samsynstræning hos Synoptik i Odense læser hun igen.

Det var hårdt at komme igennem træningsprogrammet, men i dag, hvor Louise læser lige så flittigt, som før myrerne invaderede hendes bøger, er Bente Dam Hansen glad for, at de holdt ud. Resultatet taler nemlig for sig selv.

'Det er simpelthen fantastisk', siger hun både glad og lettet.-Mikkel Hvid er freelancejournalist

Sådan opdages samsynsfejl

Man skal være opmærksom på

samsynsfejl:

1. hvis eleven bevæger hovedet i stedet for at bevæge øjnene

2. hvis eleven ser dobbelt, når han/hun ikke bruger fingeren til at pege i teksten

3. hvis han/hun ikke kan løsrive øjnenes bevægelse fra fingerens bevægelse gennem teksten

4. hvis eleven læser med skrå hovedstilling og meget kort læseafstand. På den måde kan eleven nemlig blokere synet på det ene øje, så han/hun kun ser med ét, og så er der ingen samsynsproblemer

5. hvis eleven kniber øjnene sammen, når han/hun læser

6. hvis eleven skal bruge lang tid på at fokusere, når han/hun skal flytte øjnene fra bogen og op til tavlen

7. hvis eleven lukker det ene øje for at læse

8. hvis elevens højtlæsningspræstation hurtigt bliver dårligere.