Kristendomskundskab
2   15

Religionsforsker: Kristendom fylder for meget i faget

Kristendomskundskab bør have betegnelsen religion og være obligatorisk for alle elever, mener religionsforsker Karna Kjeldsen. Men det vil medføre, at andre religioner skal fylde mere – og derfor tror forskeren ikke på den politiske vilje til ændringer.

Når danske folkeskoleelever i kristendomsundervisningen beskæftiger sig med almenmenneskelige begreber som fx kærlighed og håb, er der tale om grundbegreber, der fremhæves i bibelske fortællinger og i kristendommen i det hele taget. Men når eleverne stifter bekendtskab med andre religioner, så handler det mere om myter, ritualer og guder.

Det påpeger religionsforskeren Karna Kjeldsen i et interview til folkeskolen.dk/kristendomskundskab.

"Så de primære svar får eleverne kun fra kristendommen, og det er jo problematisk, når faget har den profil, at det skal være et livsfilosofisk, eksistentielt fag, hvor det handler om, at eleverne skal kvalificere deres tanker om livet og eksistensen og samfundet", siger Karna Kjeldsen.

Afsættet for vores snak er både udgivelsen af hendes bog med titlen "Et kristent funderet religionsfag", der bygger på hendes ph.d. fra 2016 om kristendommens status i faget kristendomskundskab - og den evigt aktuelle debat om, hvorvidt faget skal omdøbes til religion, samtidig med at den omdiskuterede fritagelsesparagraf fjernes fra folkeskoleloven.

Artiklen fortsætter under banneret

Ændring vil kræve nye rammer

"Jeg er helt på linje med Religionslærerforeningen og de politikere, der mener, at det skal hedde religion. Men en ny betegnelse for faget vil kræve nogle andre rammer. Der er jo nogle særlige love omkring faget.

Der er fritagelsesparagraffen og paragraf 6, der siger at kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. Godt nok er der sket nogle forbedringer i læsevejledningen og den officielle undervisningsvejledning, men det er jo stadig sådan, at det er kristendommen, der forbindes med de almenmenneskelige spørgsmål", siger Karna Kjeldsen.

Diskussionen om at fjerne fritagelsesparagraffen og gøre faget obligatorisk, samtidig med at betegnelsen på faget ændres, har gennem årene været et tilbagevendende tema på Christiansborg. Men selv om mandatfordelingen nu er anderledes, så den socialdemokratiske regering har flertal sammen med sine røde støttepartier, ser religionsforskeren ikke specielt optimistisk på, at det vil føre til den ønskede ændring.

Værdipolitisk slagsmål

"Jeg vil se det, før jeg tror på det. Det vil resultere i et stort, værdipolitisk slagsmål. Tidligere har det været svært at komme igennem med, for der er jo tradition for, at man vil have hele forligskredsen med, når der skal ændres på folkeskoleområdet, så jeg er ikke optimistisk", siger hun.

"Hvis faget skal ændres, så skal der lovændringer til. Og det er det, politikerne er bange for. Det er derfor, de ikke ændrer det. De ved godt, at så skal andre religioner fylde noget mere. Det er i hvert fald begrundelsen fra nogle af dem. SF og Enhedslisten har hele tiden gerne villet ændre faget, men andre partier har holdt fast i, at kristendommen ikke kun skal fylde mest, men også at eleverne skal lære, at Danmark er et kristent land, der bygger på kristne værdier og kultur. Men der er også en vilje til at lytte til kritikken og ændre nedefra, så man kan håbe, at man fra politisk side begynder at rette ind efter de strømninger, der trods alt er at spore", siger Karna Kjeldsen.

Svært at kalde faget religion

Så længe de lovmæssige krav for faget er, som de er, mener hun ikke, at betegnelsen religion passer til faget.

"I mine øjne er det svært at kalde faget religion, så længe man har den paragraf, der siger, at det først er på de ældste klassetrin, man lærer om andre religioner. Men der sker nogle forbedringer. Nogle af de formuleringer, som jeg og andre har kritiseret - fx nogle meget kristent funderede gennemgange af fagbegreber - er fjernet eller modereret, og der er kommet en mere analytisk tilgang. Så på den måde er man kommet et lille skridt ad vejen. Det samme gælder bestemmelserne for læreruddannelsen. Her er rammerne også blevet ændret i mere religionsvidenskabelig retning - men så længe bestemmelserne er, som de er, vil lærerne jo være forpligtede på at leve op til det, og man er jo stadig bundet af de overordnede fælles mål", siger Karna Kjeldsen.

Hun mener, at vi herhjemme kan finde inspiration i Norge og Sverige.

"Her ser faget anderledes ud. Det er lykkedes dem ikke at have en fritagelsesparagraf, ligesom de også har mål for de andre religioner, også i de små klasser. Det kunne man jo kigge på - for her har man altså i højere grad prøvet at gøre det mere ligeværdigt i forhold til andre religioner".

Krav om kritisk og pluralistisk profil

Karna Kjeldsen understreger, at selv med en ophævelse af fritagelsesparagraffen og et nyt navn til faget "er der jo ikke nogen, der er uenig i, at kristendom godt må fylde mest, rent omfangsmæssigt".

"Men problemet opstår, når faget skal bidrage til elevernes eksistentielle dannelse - hvis det primært er kristendommen, der bliver trukket ind for at belyse de her ting", påpeger hun.

Karna Kjeldsen tvivler ikke på, at faget sagtens kan bære en afskaffelse af fritagelsesparagraffen. Men hvis faget gøres obligatorisk, skal det indebære, at det samtidig får en tilstrækkelig kritisk og pluralistisk profil, understreger hun - for hvis faget gøres obligatorisk, samtidig med at kristendom stadig favoriseres i faget, vil det ikke være utænkeligt, at Danmark kunne tabe en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, mener hun.

Samtidig lægger hun ikke skjul på, at hun godt kunne tænke sig, at faget "bliver mere fagligt".

"Fremfor de her livsfilosofiske, eksistentielle spørgsmål kunne jeg godt tænke mig, at eleverne i højere grad skulle lære at analysere kilder, arbejde mere fagligt med metoder - ligesom i historie". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
985 andre er allerede tilmeldt