Anmeldelse

Sproget i spil og leg

At erobre sproget er at erobre verden

Antologi, hvor fem forfattere med forskellige tilgange beskriver forskellige teorier om sproget og dets muligheder i samvær og leg.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Sproget i spil og leg" handler om alle mulige former for sproglig kommunikation. I første del skriver Povl Bjerregaard om humor og om, hvor vigtigt det er, at barnets humoristiske sans udvikles. Altså hvordan smilet er den korteste kommunikationsvej mellem mennesker. Han har mange praktiske eksempler på, hvordan humor kan bruges til hurtige replikker, i leg, i højtlæsning og i dialog om bøger.

Fakta:

Titel: Sproget i spil og leg

ISBN: 9788750042440

Pris: 249

Sider: 200

Serie: Professionsserien

Forlag: Akademisk Forlag

Martin Sørensen beskriver børnenes mange muligheder i den digitale kultur. Hvordan bliver computeren et fælles legeredskab? Hvad er vores udfordring i den nyere tid? Ella Myhring har derefter fokus på, hvorfor børn bruger computerspil, og hvordan de påvirker dem. Caroline Sehested har et kapitel om barnet, der udvikler sit sprog med ekspresfart, når det begynder at læse og skrive.

Sidst i bogen præsenterer Espen Lindemann en teori om kommunikationens centrale betydning for det pædagogiske arbejde. Det sker ud fra den tyske sociolog Niklas Luhmanns kommunikationsopfattelse og hans arbejde med systemer. Kommunikation er en nøgle til det gode forhold til barnet.

Før kapitlerne en kort introduktion og præsentation af problemstillingen. Efter hvert kapitel er der en fyldestgørende litteraturliste med henvisninger til tidsskrifter og hjemmesider.

Jeg vil anbefale, at alle, der interesserer sig for sprog og kommunikation med børn, læser denne bog. Den er ikke kedelig teori. Den er fyldt med konkrete eksempler og refleksioner.