Hjerneforsker: Nej, drenges hjerne er ikke bagefter pigernes Man kan ikke give en langsommere hjerneudvikling skylden for, at drenge klarer sig dårligere i skolen end piger. For vi kan faktisk ikke se nogen forskel på drenge- og pigehjerner, fastslår en hjerneforsker.
Debat: Vi bliver nødt til at vide, hvorfor elever synes læsning er ’røvkedeligt’ Hvis vi skal have flere elever til at læse af lyst, er vi nødt til at kigge på, hvad der skaber en ulyst til at læse hos børn og unge, skriver ph.d. og faglig konsulent Henriette Romme Lund. Henriette Romme Lund
Læse- og skriveteknologier til alle elever i alle fag Udgivelsens hensigt og målgruppe er ligefrem, at læse- og skriveteknologier er til alle fag på alle klassetrin, hvilket sikrer en meget bred målgruppe, som bogen favner ganske glimrende. Der er eksempler på opgaver henvendt til både indskoling, mellemtrin og udskoling – i en og samme bog. Sofia Esmann Busch
Sådan har Jens og Heidi skabt et skolebibliotek på børnenes præmisser Ved at lade eleverne få indflydelse på bogindkøb og prioritere samarbejde om sjove projekter har bibliotekarerne på Ålholm Skole skabt et velbesøgt skolebibliotek. Men det kan kun lade sig gøre, fordi ledelsen har prioriteret en stærk PLC-tilstedeværelse, siger de.
Ministeren: Læse-skriveteknologi til alle kan stille elever ringere I dag kan ordblinde børn, unge og voksne få bevilget læse-skriveteknologi. To politikere har bedt undervisningsministeren svare på, hvad der vil ske, hvis alle borgere gratis kan hente hjælpeprogrammer for ordblindhed ned på deres private computer.
Læseforskning: Tænk, hvis børn ikke var så afhængige af, hvilket postnummer de er født i, og om de møder en ildsjæl Litteraturforsker Anna Skyggebjerg er ny leder for Nationalt Videncenter for Læsning. Hun nægter at bruge ordet læsekrise, for det fører til hurtige hovsaløsninger. Det, der er brug for, er langsigtede investeringer i skolebiblioteker, flere resurser og mere tid til lærerne ude i skolerne.
Første egentlige måling af elevernes læring med de nye overgangstest er forsinket I løbet af 2023 var folkeskoleeleverne til nationale test to gange. Men landsresultaterne af test nummer to, som skal give indblik i, om det går frem eller tilbage med elevernes faglige niveau, lader vente på sig.
Debat: Pengene til CFU er et skridt i den rigtige retning, men det giver ikke eleverne flere grundbøger De 540 millioner kroner til CFU’erne er godt for den skønlitterære læsning. Men det løser ikke, at skolerne efterspørger flere grundbøger som supplement til portalerne, mener Danske Undervisningsforlag. Henrik Gejlager
Sådan har vi sat os fri af læsebogsystemerne og givet børnene læseglæde Tidligere fulgte lærerne på Sanderumskolen stringent ’Den første læsning’. Men det fungerede ikke for eleverne. ”Nogle græd over, at det var for svært, mens andre tabte interessen, fordi de kedede sig. Vi har sadlet helt om, og nu elsker børnene at læse”, fortæller læsevejleder Tine Overballe Ludvigsen.
Konference og seminar: Veje til Literacy Torsdag d. 30. maj 2024 kl. 9:30-15:30 på Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle.
Forsker: Selvfølgelig skal folkeskolen lære vores børn at læse Læseforsker Simon Skov Fougt røg op af stolen, da han læste på folkeskolen.dk, at der er for meget fokus på, om børn lærer at læse og regne i skolen. Tværtimod er læsning grundlæggende for børns læring og demokratiske forståelse, mener han. Simon Skov Fougt
Forskere finder fejl og mangler i de mest populære bogsystemer, der skal lære børn at læse De tre mest brugte læremidler til begynderlæsning ”har hver sine fejl og mangler”, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Lærerne skal have mere tid til at forholde sig kritisk til de læremidler, de bruger, mener forskerne.
Fordybelse i en multitaskingkultur Der er fordybelseskrise i folkeskolen – og i samfundet, i vores arbejdsliv og i vores private liv. Der er udbredt konsensus om, at fordybelse er en af vor tids største udfordringer. Kristiane Hauer ser nærmere på krisen i denne grundige bog. Alice Nørlem
De svageste fritaget: Det skaber et kunstigt resultat Det er ikke kun i Pisa-undersøgelsen, at en stor del af eleverne fritages fra deltagelse. Danmark overskred også i den internationale læseundersøgelse Pirls grænserne for, hvor mange elever der må fritages, fortæller forskeren bag.
Så mange elever har Danmark fritaget i de andre internationale målinger De mange fritagne danske elever i den nyeste Pisa-test har sået tvivl om, hvorvidt de danske resultater giver et retvisende billede af, hvordan vi klarer os i de internationale sammenligner.
Danmark undtog flest elever fra Pisa – og sådan bliver det nok også næste gang, forventer OECD De danske skoler fritog dobbelt så mange elever i den seneste Pisa-runde i forhold til i 2018. Det skaber usikkerhed om de danske resultater. Problemet vil formentlig gentage sig, når eleverne skal testes igen i 2025, vurderer OECD.
København styrker skolerne med fem læsekonsulenter i ny enhed Københavns Kommune er ved at ansætte fem konsulenter til en ny enhed, som skal bistå skolerne med praksisnær vejledning og kompetenceudvikling i læsning og skrivning. Det skal understøtte tidlig opsporing af elever med læse- og skrivevanskeligheder.
Leg har fået bogstaverne til at sidde i skabet De seneste to år har børnehaveklassen klaret sig enormt godt i sprogvurderingerne på Vestre Skole. Det skyldes, at lærerne har givet deres undervisningsforløb om alfabetet en makeover, så forløbet er blevet legende.
Spil kan finde børn med læsevanskeligheder Et norsk forskningsprojekt viser, at et pædagogisk iPad-spil kan hjælpe med at spotte børns læsevanskeligheder, allerede inden de lærer at læse.
Skole har udviklet værktøj til at følge alle elevers læseudvikling På specialskolen Brøndagerskolen har alle elever en farve, der beskriver elevens læseudvikling. Det gør, at ingen elever bliver overset og sikrer, at det ikke er det lærerteam, der råber højest, der får adgang til skolens læsevejleder.
Læseforsker: Desværre tror jeg faktisk på Pisa-resultaterne nu Han havde ikke meget fidus til Pisas positive resultat for fire år siden, men denne gang tror forsker Simon Skov Fougt på det. Men det er alt for simpelt at give corona og for meget skærm skylden, siger han.
Undersøgelse: Naturfagslærere føler sig ikke klædt på til at støtte eleverens faglige læsning Mange naturfagslærerne føler sig ikke didaktisk rustet til at understøtte elevernes læsning af de faglige tekster. Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse, som centeret har gennemført. Henriette Romme Lund
Pisa: Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik Pisa-resultaterne på verdensplan viser tilbagegang efter corona, men den danske tilbagegang handler ikke kun om pandemi, hedder det i Pisa 2022-rapporten, der netop er offentliggjort. Danmark har samtidig undtaget alt for mange elever, hvilket formentlig har presset resultaterne kunstigt op.
Samarbejde om bevægelsesberiget læseundervisning Fagligt tilpasset bevægelse i danskundervisningen kan sætte turbo på den tidlige læseudvikling Katja Vilien
Nyt studie viser tegn på, at børn har lettere ved at lære at stave, hvis de bevæger sig Ifølge et nyt danske studie har børn lettere ved at lære at stave, når de bruge kroppen til at ’forme’ bogstavslyde, end når de modtager traditionel klasseundervisning.
Mindre fornuft og mere følelse ind i indskolingens litteraturundervisning Vi har glemt, at det også er sjovt at læse. Det mener ph.d.-studerende Thomas Roed Heiden, der undersøger, hvordan dramapædagogik kan gøre litteratur vedkommende for elever i indskolingen. Henriette Romme Lund
En bog til superlæserne Der er masser af letlæsningsbøger, men hvad med bøger til de virkelig gode begynderlæsere? Her er et bud, som trods en lidt tam historie, udfylder en hul i markedet. Pia Weise Pedersen
En alsidig mestringsmodel for ordblinde med flere En relevant udgivelse, der direkte kan anvendes i forhold til skolers systematiske arbejde med at strukturere og sætte rammer. En tillægsgevinst er at indholdet kan anvendes direkte på andre af skolens elevgrupper som flersprogede elevers vej til mestring af sprog i skolens fag. Sofia Esmann Busch
Danskvejleder: Sådan øger vi elevernes skrivelyst Hvis du vil være sikker på at tage livet af elevernes skrivelyst, så lad dem skrive en masse tidligere afgangsprøver, gerne alene og uden en reel modtager. Dorthe Rise
Bachelor: Fælles læsning som ordblindevenlig læseform Fælles højtlæsning kan give ordblinde elever bedre læseforståelse, større læseengagement og faglig virkelyst, skriver Mathilde Ditlevsen i sit bachelorprojekt
NOMINERET BLANDT DE 10 BEDSTE I 2023 - Bachelorer: Læs højt og oplev litteratur sammen Med guidet fælleslæsning kan eleverne opleve litteratur i læsefællesskaber, hvor de hverken kan eller skal måles eller evalueres for deres læringsudbytte, skriver Caroline Deichmann og Sebastian Mikkelsen.
Læsevejledere i grundskolen – netværksmøde København Torsdag 21. marts 2024 kl. 12.30-16.00. Sted: Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V
Læsevejledere i grundskolen – netværksmøde Aarhus Torsdag 7. marts 2024 kl. 12.30-16.00. Sted: Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C
NOMINERET BLANDT DE 10 BEDSTE I 2023 - Bachelorer: Læselyst er et fælles ansvar – mellem lærere og forældre Lærere og forældre skal finde fællesnævneren i skole-hjemsamarbejdet og prøve at sætte flere ord på, hvad der forventes i forhold til læsningen, skriver Trine Frandsen og Katrine Backhausen.
Temadag: Mestring og empowerment Mandag d.6. november kl. 9:30-16:00. Sted: Kottesgade 6, 5000 Odense C
”Jeg er superglad for, at der er dansklærere, der bruger mine bøger” Forfatter Cecilie Eken har aldrig overvejet, hvordan hendes bøger kunne passe ind i skolen, men hun er meget glad for, at så mange lærere arbejder med læselyst, og hun elsker at høre børnenes tanker, når hun er på skolebesøg.
Store læsedag - religion Hvad skal vi læse på store læsedag i religion, hvis det både skal være fagligt og en god læseoplevelse? Janne Skovbjerg
#læsdigfri 4. klasse indtager læsesal med deres bøger 4.v læser på læsesalen på Københavns Rådhus. For lidt siden læste de i Rådhushaven, og en anden dag skal de læse i metroen. Deres lærer Elisabeth Eilschou Holm er nemlig blevet inspireret af forfatter Josefine Ottesens undergrundsbevægelse #læsdigfri, og eleverne elsker den aktivistiske tilgang til læsning.
Dansklærer gør forfatters drøm om aktivistisk læsning til en realitet ”Jeg har tænkt mig at starte en læserevolution”, lyder første linje af et manifest, forfatter Josefine Ottesen skrev, mest til sig selv. Men Politiken trykte det, dansklærer Elisabeth Eilschou Holm læste det højt for sin 4.-klasse, og nu er eleverne i fuld gang med revolutionen. De håber, flere vil være med i næste uge.
Følg den den røde tråd - på opdagelsesrejse i børnebøgernes verden Til konference i Kolding om det tværprofessionelle projekt Læselyst og læserum Katja Vilien
Bachelorer: Læseglæden skal have bedre vilkår Eleverne skal forstå formålet med litteraturundervisningen, og så skal de i højere grad have vakt deres nysgerrighed og inviteres ind i teksterne, skriver Helene Kronborg og Naja Gjedde
Efter at have læst disse billedbøger om skolen, får man lyst til at gå i skole igen Der er henved 61.000 børn, der begynder i skole i 2023. De skal gå i 0. klasse eller i børnehaveklassen. De skal gå i friskole eller privatskole (det gælder for henved 10.000 børn), eller de skal i folkeskolen sammen med de 48728 andre. Der er masser af gode tiltag, der kan give en lykkelig skolestart. Forhåbentlig bliver det sådan for alle 61.000. Her er to fine oversatte billedbøger, en spansk og en italiensk, der giver et billede af skolestarten og skolen. Bodil Christensen
Bachelorer: Et læsebånd, der kan konkurrere med Instagram Betingelserne for læsebånd har stor betydning for elevers mulighed for at fordybe sig i romaner. Positive og fordybede læseoplevelser kan kan være med til at skabe en større grad af læselyst, skriver Anna Weibel og Michela Korshøj i deres bachelorprojekt
Læsning og skrivning med kunstig intelligens i sigte Indrømmet, bogen her er langt fra klasseværelset. Men læs den alligevel, den er kort, letforståelig og tankevækkende i tid hvor vi skal spørge os selv og hinanden om hvorfor vi skal lære eleverne at læse og skrive, når der nu er teknologi, som kan gøre det for dem. Helge Christiansen
”Vi skal gå fra, hvad litteratur er, til hvad litteratur gør" Litteraturen skal give eleverne mod på og lyst til at handle, mener forsker i børnelitteratur Ayoe Quist Henkel. Hun vil have lærerne til at vende deres undervisning mod verden og gøre børnene langsynede i Løgstrupsk forstand – for det vil hjælpe på børnenes læseglæde.
Ordblindeforening efterlyser en grundigere national ordblindetest Det bekymrer Ordblindeforeningen, at man tester for en varig funktionsnedsættelse med en digital test på cirka 15 minutter. Samtidig har den nationale ordblindetest et for snævert fonologisk fokus. I stedet bør testen tage afsæt i elevens vanskeligheder.
Her er vores naboers svar på elevers dalende læsefærdigheder Svenskerne advarer om national læsekrise, Norges regering vil forære skoleeleverne trykte bøger, og englændere og polakker roser lærerne for elevers flotte læsepræstationer i kølvandet på den seneste Pirls-undersøgelse.
Børnekulturformidler om Pirls-resultater: "Den litterære identitet er død på mange skoler" Omdannelsen af skolebibliotekerne til pædagogiske læringscentre er gået så hårdt ud over litteraturformidlingen på skolerne, at det ikke er overraskende, at eleverne ikke har lyst til at læse. Det mener en børnekulturformidler, der netop har gennemført projekt om læreres egen læselyst.
Eksperter bakker op: Elever, der skriver meget, bliver bedre læsere Masser af skrivning og fokus på de allersvageste læsere er noget af det bedste, lærerne kan ty til for at gøre elever til bedre læsere, mener flere eksperter efter international læseundersøgelse.
Politikerne har glemt deres egen systematiske forringelse af læseindsatsen Så begræder politikere og embedsmænd igen danske skoleelevers faldende læseformåen, men glemmer deres egen indsats for, at det skulle gå sådan. Jens Raahauge
Den øgede portallæring er nok en del af årsagen til, at eleverne læser dårligere end nogensinde Det giver stof til eftertanke, at vi har en generation af børn og unge, der læser dårligere end nogensinde og som har svært ved at fordybe sig. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på området, men mon ikke den øgede portallæring og manglende bogsamling har et eller andet at sige her? Janne Skovbjerg