De mange tekster i skolen kan fremstå selvforklarende for læreren, men det er de sjældent for eleverne. Og på en enkelt dag skal eleverne forholde sig til en stribevis af vidt forskellige slags tekster.
Sådan lyder det fra læsedidaktikforsker Lene Cicilie Storgaard, der står bag den nyeste bog i serien Pædagogisk Rækkevidde, der er gratis bøger til medlemmerne af Danmarks Lærerforening.
For at gøre pointen helt konkret gennemgår hun sammen med kollegaen Jesper Bremholm i bogen 'Skolens tekster', der udkommer i dag, de mange tekster, som en ægte 8.-klasse mødte på en tilfældig mandag.
For der er tekster i alle folkeskolens fag. Se for eksempel disse linjer fra en to sider lang tekst, som 8. klasse fik for til en idrætstime en mandag:
"Kropsbasis bygger på arbejdet med de grundlæggende bevægelseselementer og kvaliteter. Gennem arbejdet med fælles idrætslige kvaliteter og forudsætninger kan opnås en overførselsværdi fra idræt og bevægelse i almindelighed".
Samme dag skal eleverne i dansk læse en artikel om Rasmus Seebach fra Ud&Se – et svulstigt portræt af en ung musiker med en svær opvækst.
I engelsk skal de klikke sig rundt i digitale tekster om den amerikanske Civil Rights Movement. I samfundsfag skal de på Skats sider for skoleelever forholde sig til ord som trækprocent, kommuneskat, punktafgifter og told, og til slut skal de løse opgaver om opsætning og tilskæring af hylder, lægter og tagspær ved hjælp af Pythagoras' sætning i matematik.
17 fag med hver sin faglighed
Sammen med kollegaen Jesper Bremholm gennemgår hun de tekster, 8.-klassen møder på en enkelt dag i bogen 'Skolens tekster', som udkommer i dag.
"Der er ikke som sådan noget nyt under solen. Men vi synes, det er værd at have en opmærksomhed på, at når vi har besluttet en skole med 17 forskellige fag, som man mange steder har i 45 minutter ad gangen, så møder eleverne hele tiden nye fagligheder", siger hun og fremhæver:
"For man skal tænke på, at det her bare er én dag – men de går jo i skole hele ugen og hele året".
Hun håber, at bogen, som kan downloades gratis af Lærerforeningens medlemmer, kan være med til at minde lærerne om, at når eleverne træder ind i klassen, kommer de lige fra en anden lærers undervisning i en helt anden faglighed. Med nogle helt andre tekster, som skal læses og forstås på en anden måde.
"Det er et kollektivt ansvar", siger hun og tilføjer, at mange lærere allerede er meget opmærksomme på faglig læsning.
"Der er også mange elever, der overkommer det her, og som kan finde ud af at skifte fra tekst til tekst. Men vi ser også, at mange elever har svært ved at fange al den implicitte viden, de forventes at have, hvis vi ikke underviser i det. Og det er ikke kun elever med skriftsproglige vanskeligheder".
Den implicitte viden er for eksempel, at når eleverne skal læse en portrætartikel om Rasmus Seebach, er det blandt andet for at "fange den særlige danskfaglige tilgang, man omgås tekster med i faget. Eleverne forventes at kunne forstå, hvad der står i teksten, men de skal også forstå mere end det. De skal lære at læse mellem linjerne", forklarer forfatterne i bogen.
Det står der ikke noget om i opgaveformuleringen på Gyldendals danskportal, hvori Seebach-artiklen indgår.
"Sådan er det ofte i skolen. At eleverne selv skal fange læseformålet og knække koderne til fagenes forskellige måder at håndtere tekster på".
For mange tekster er 'ubetænksomme'
Lene Storgaard håber også, at læsevejlederne og andre, der arbejder på tværs af fagene, vil læse bogen. Og ikke mindst at læremiddelforfattere gør det.
"Man ser desværre en del læremidler, der ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til eleverne som læsere, og forfatterne skal være meget opmærksomme både på tekstvalg, layout og billedside", siger hun.
'Ubetænksomme' tekster kalder forfatterne det med inspiration fra amerikansk forskning, når en tekst skaber unødige barrierer mellem eleven og det faglige indhold ved for eksempel ikke at overholde de almindelige regler for logisk sammenhæng i tekster og brugen af fx punktopstillinger og overskrifter.
I matematik er matematikfaglige begreber vigtige i teksterne og noget, eleverne skal lære i faget. De møder særlige udtryk som 'beregn', 'angiv' og 'forklar'. Og oveni kommer så håndværksfaglige udtryk som 'lægter' og 'tagspær'. Her er det afgørende, at illustrationerne skal understøtte teksten og ikke tilføjer endnu en fortælling, som ikke skal bruges i opgaveløsningen.
"Det er en tradition i matematik, at problemløsningsopgaver er situationsbaserede. Det ved matematiklæreren godt, men han eller hun tænker måske ikke over, at eleverne lige har siddet og skulle lave noget spændende arbejde med at analysere en tekst om Rasmus Seebach".
Gratis bog: Har I øje for, hvor mange slags tekster eleverne udsættes for – og at de ofte er ‘ubetænksomme’?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.