Bachelorer: Brug undersøgende matematik til elever med særlige behov Undersøgende matematik er et oplagt didaktisk værktøj for lærere, der arbejder med elever med særlige behov, skriver Daniel Leisten og Thomas Vejbæk.
Bachelorer: Det er vigtigt at kunne ræsonnere i matematik – og det er svært at lære Undersøgende undervisning kan udvikle elevernes ræsonnementskompetence i matematik, men det kræver nøje stilladsering fra læreren, skriver Katrine Darling og Carolina Aagreen.
Bachelor: Negative forestillinger om matematik kan spænde ben for lysten til at deltage Lærere skal være bevidste om, at elevers forestillinger og forventninger spiller en vigtig rolle for, hvad de kan få ud af faget - og at frygten for social sammenligning kan medføre, at de trækker sig fra undervisningen, skriver Jonas Weber
Bachelorer: Vi skal blive bedre til at bruge de digitale værktøjer i matematik Der mangler let tilgængelige didaktiske veje til brugen af GeoGebra, mener Andreas Larsen og Kresten Gleerup.
NOMINERET BLANDT DE 10 BEDSTE I 2023 - Bachelor: Læsestrategier i matematik kan lette overgangen fra indskoling til mellemtrin Øget tekstmængde og et komplekst samspil mellem tekst og illustrationer i læremidler er noget af det, der kan udfordre eleverne, skriver Nana Lorenzen i sit bachelorprojekt
Bachelorer: Brug konkrete materialer i matematik Arbejdet i matematik giver mening og er sjovere for eleverne, når de får lov at løse konkrete opgaver i ”Ligningsbrættet”, skriver Line Sandholm og Julie Klausholt.
Bachelorer: Peerfeedback kan fremme mundtlighed i matematik Elever oplever, at peerfeedback kan være en god hjælp, men det kræver en målrettet indsats for at lykkes, blandt andet i forhold til samarbejde og relationer, skriver Mia Svenstrup og Dinoji Sivarjan.
Bachelorer: Matematik er også et læsefag Der skal fokus på, at elever med dysleksi skal kunne mestre deres læse- skriveteknologier i matematik, skriver Mette Waldhauer og Janni Jørgensen
Bachelorer: Brug 'matematisk arkæologi' til at hjælpe eleverne med at finde meningen med matematikken For elever med matematikvægring er det særligt vigtigt, at undervisningen er meningsfuld og har tydelige forbindelser til elevens hverdag og fremtid, skriver Martin Helligsø og Anders Jørgensen i deres bachelorprojekt
Bachelorer: For lidt matematikundervisning rykkes ud af klasselokalet Elever er motiverede for matematik udenfor de vante rammer, men for mange lærere er det svært at finde tiden og kreativiteten til planlægningen, skriver Cecilie Faxholm og Liva Frølich i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Vi overser børn med særlige forudsætninger Holddelt undervisning med fokus på undersøgende opgaver kan styrke elever med særlige forudsætninger i matematik, skriver Emil Højgaard og Anders Høj i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Escaperoom kan engagere flere elever i matematik Leg i matematikundervisningen gør det muligt at være ”den gode elev” på mange forskellige måder, siger Frederik Saltofte og Nanna Kargaard i deres professionsbachelorprojekt
NOMINERET BLANDT DE BEDSTE 10 I 2022 - Bachelor: Samtale og refleksion skal i højere grad være en del af matematikundervisningen En mere undersøgende undervisning med fokus på dialog understøtter elevernes udvikling af matematisk kompetence, siger Lea Jeberg Slot.
NOMINERET BLANDT DE BEDSTE 11 I 2021 Bachelor: Problemer bør være en central del af matematikundervisningen Arbejde med problembehandling i matematik fremmer kreativ tænkning og handleparathed, siger Vibeke Elena Hansen i sit bachelorprojekt.
NOMINERET BLANDT DE 11 BEDSTE I 2021 Bachelor: Matematiklærere skal klædes fagligt på til at undervise ordblinde elever Mange elever med dysleksi har problemer i matematik, derfor skal læreren have værktøjer, der skaber muligheder for ordblindes faglige udvikling, siger Morten Kristen Rygner.
NOMINERET BLANDT DE 11 BEDSTE I 2021 Bachelorer: Når matematik trigger hjernen Elever med matematikangst bruger mange resurser på at håndtere følelser, og angsten fylder i deres arbejdshukommelse, skriver Annika Nordestgaard og Katrine Rønn. E
NOMINERET BLANDT DE 11 BEDSTE I 2021 Bachelor: Dannelse skal være en del af den daglige matematikundervisning Dannelse er ikke noget stort og abstrakt, men kan inkorporeres gennem undervisning, der har forbindelse til elevernes hverdag, siger Mathilde Louise Kragh Andersen.
Bachelor: Struktureret elevsamarbejde kan styrke faglig og social inklusion Systematisk fokus på klassekammeraters samarbejde i makkerpar giver eleverne noget at være sammen om. Elever, som ikke tidligere havde fundet hinanden, kan indgå i et sociofagligt samarbejde, skriver Jakob Wibe.
Bachelor: Filosofisk dialog får eleverne til at tænke kritisk og nuancere deres svar Elever stimuleres til at forklare og finde eksempler i matematik, når læreren bruger filosofi til at fremme dialog i undervisningen, skriver Louise Deckers.
Bachelorer: Den sproglige dimension skal tænkes ind i matematik Sproget har væsentlig betydning for elevernes begrebsforståelse og skal indgå sammen med skriftlighed og visuelle repræsentationsformer i evalueringen af matematik, siger Maria Bouet og Julie Melgaard
Bachelorer: Fokus på talforståelse kan øge elevers motivation for matematik Udviklingen af talforståelse og regnestrategier giver bedre muligheder for at opnå matematiske færdigheder senere i skolelivet. Med gode matematikfærdigheder vil forventningen om at kunne mestre en opgave naturligt øges, skriver Iben Lerche og Sofie Thaning i deres bachelorprojekt
Bachelor: Diagnostisk undervisning modvirker matematiske misopfattelser TILDELT ANDENPRISEN 2020 Ved at tilrettelægge undervisningen så den kaster lys på elevernes begrebsforståelse i matematik, kan lærere opdage elevernes misopfattelser, så de kan arbejde med dem, skriver Helle Jørgensen
Bachelorer: Bevægelsesaktiviteter kræver forberedelsestid og viden En blanding af aktive pauser og faglig bevægelse i undervisningen kan motivere eleverne og understøtte deres læring. Men lærerne mangler viden og tid til at forberede meningsfulde aktiviteter, skriver Maja Hafstad og Freja Jensen
Bachelor: Spil kan støtte elevers udvikling af regnestrategier, men de kan ikke stå alene Elever kan udvikle deres regnestrategier gennem spil i undervisningen, men overgangen fra spil til regnestrategi skal understøttes af læreren, siger Kristina Stevanović i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Fremmedsproget matematik Eleven skal både kunne afkode sproget og det matematiske indhold, som ligger skjult i teksten for at løse opgaverne, siger Nana Rosenlund i sit bachelorprojekt.
Bachelorer: Elever har brug for bevægelse uden fagligt indhold NOMINERET BLANDT ÅRETS TI BEDSTE: Lærere føler sig presset på tid og synes, at bevægelse i undervisningen tager tid fra det faglige indhold, men eleverne har også brug for reelle pauser, siger Steffie Neupart og Maria Sunke i deres matematik-bachelorprojekt.
Bachelorer: Eleverne har svært ved at se, hvad de lærer af eksperimenterende undervisning Undersøgende og eksperimenterende matematik kan virke motiverende og fremme undervisningsdifferentiering. Men tilgangen er udfordret af rammerne i skolen og af forventningerne til faget, siger Brian Kildebæk og Kenny Ostwald.
Bachelorer: Mindset-baseret undervisning kan modvirke matematikangst Flere og flere elever frygter matematik, men hvis læreren arbejder ud fra en mindset-filosofi og skaber et trygt klassemijø, kan kurven knækkes, viser Hedda Amdam og Sebastian Reetz i deres bachelorprojekt.
Bachelor: Åbne matematikopgaver fremmer kreativitet Elever bliver mere kreative i matematik, når de arbejder med åbne opgaver. Men rammevilkårene og alt det sociale og ikke-faglige betyder meget for, hvad eleverne får ud af undervisningen, siger Sofie Baltsen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Virtual reality-opgaver i matematik motiverer Matematik kan være sjovt og sanseligt, og det er netop, hvad der kræves i fagets Fælles Mål, siger Christian Hansen i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Samtaler er bedre end karakterer Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver er ok, men de skader mere, end de gavner i hverdagen. Tal med eleverne om deres udvikling og læring i stedet for, siger Theiss Nielsen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Karakterer styrker stærke elever og hæmmer svage Gentagne dårlige karakterer rammer elevers selvopfattelse, motivation og læring, mens fagligt stærke elever motiveres til at præstere endnu mere af høje karakterer, viser Maria Kirstine Jensen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Flow gennem orienteringsløb Skolens dannelse kan ikke måles, men flow kan bruges som en indikator for, om der grobund for læring, trivsel og udvikling", siger Emma Klingenberg efter et projekt med orienteringsløb i 5.klasse.
Bachelor: Skolens dannelsesopgave er presset Politikere og skolefolk taler forbi hinanden, men også lærere opfatter dannelse og målstyring forskelligt, siger Lisa Gaardboe. Der er brug for et fælles sprog og en gensidig bestræbelse på at kommunikere klart, mener hun.
Bachelor: Når læreren er fremmedsproget TREDJEPRISEN 2017. Læreren skal være parat til at undersøge det, eleverne bringer i spil, kunne improvisere og vise, hvordan elevernes hverdagsviden kan bruges fagligt, siger Gry Damgaard, som har været i praktik i Færøerne.
Bachelorer: Turboforløb er uden langtidsvirkning for de dygtige Lige efter et interventionsforløb med 'højt- og lavtflyvende' elever blev der målt signifikante forbedringer hos højtpræsterende elever i 2.klasse i matematik. Men i 4.klasse kan der ikke findes vedvarende forbedringer, viser Cecilie Carlsen og Tobias Kjelgaard i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Læringsmålstyret undervisning virker - i teorien Der er for lidt tid til læringsmålstyring. Det resulterer i manual- og tjekliste-undervisning, hvor elevernes almene dannelse kommer i klemme, mener Bjarke Braa og Sara Lorenz.
Bachelorer: Ministeriet har ikke implementeret de nationale test godt nok Afsæt tid og resurser, så alle kan blive fortrolige med testene, gør dem frivillige eller afskaf dem helt, som det foregår nu, opstår der alt for mange fejl og misforståelser, siger Dina Wandall og Sabrina Ferguen
Bachelor: National test giver tosprogede dårligere resultater Opgaverne i matematiktest er pakket ind i knudret og kompakt sprog, og de valgte kontekster er så langt fra tosprogede elevers hverdag, så eleverne risikerer aldrig at nå ind til matematikken, siger Jacob Holthe
Bachelorer: Der skal fokus på begrebsforståelsen i matematik Matematikundervisning i det flerstemmige klasserum lægger op til at bruge begrebskort, så der kan arbejdes med elevernes forståelse af begreber, siger Aske Elgaard Christensen og Camilla Simonsen i deres bachelorprojekt.
Bachelor: Virkelighedsnære opgaver motiverer Matematikopgaver, som eleverne kan relatere sig til, virker motiverende og rykker klassens sociale normer. Men man skal være forberedt på modstand undervejs, siger Jacob Gram
Bachelor: I problemregning kan problemet være teksten I grænselandet kan tosprogede elever have store problemer med at forstå testerne i matematikopgaverne, både ham, der taler tysk hjemme, og hende, der taler thailandsk i hjemmet, fortæller Tina Laurberg
Bachelorer: Der mangler fokus på alsidig udvikling og virkelyst i mange timer BLANDT DE TI BEDSTE 2017. Der skal arbejdes med elevernes kritiske stillingtagen i matematikundervisningen, og det behøvet ikke at forhindre tilegnelse af kundskaber og færdigheder, siger Jeppe Haugaard og Jesper Scholdan i deres bachelorprojekt.
Bachelor: Drenge irettesættes oftere end piger Passende ’elevhed’ bestemmes af lærerne, men også af undervisningsform, skolestruktur og lokaler. Drenge i 1.klasse må ikke tale højt og ikke bevæge sig rundt i lokalet, det er mere acceptabelt, når piger gør det, fortæller Sarah Wagn i sit bachelorprojekt.
Er du en 2’er eller en 12’er? Lærere, forældre, kammerater forventer at ambitiøse og stræbsomme elever altid scorer høje karakterer. Det betyder, at eleverne bliver deres karakter og forhindres i at vise nye sider af sig selv, siger Mathilde Dam i sit bachelorprojekt
Bachelor: Fagets traditioner gør matematik sværere for minoritetselever Det er ikke nok at vælge andre emner og nye læremidler. Matematik i skolen skal være konkret, kontekstafhængig og emme af relevante problemer, siger Nanna Kaas i sit bachelorprojekt
Bachelor: Matematik er et dannelsesfag Når elever får lov til at undersøge ægte problemer kan tilegnelse af kundskaber og færdigheder gå hånd i hånd med almen udvikling. Men målstyring af undervisningen kan ødelægge dannelsen, siger Vikki Weigelt Pedersen i sit bachelorprojekt
Hvorfor er der elever, der spænder ben for deres egen læring? Hvordan hænger elevers tanker sammen med deres faglige præstationer, spørger Rebekka Myrup og Maj Nyled i deres bachelorprojekt. Rækker du hånden op, når du kan svare på spørgsmål, har en mening eller har brug for hjælp, spørger de eleverne.
Minecraft motiverer til at arbejde med matematik Drenge og piger går forskelligt til computerspil i undervisningen. Men det motiverer at spille Minecraft i matematiktimerne, skriver Christian Dons og Jesper Isen i deres bachelorprojekt.
Der er forskel på talblindhed og matematikvanskeligheder Der skal og kan arbejdes mere fokuseret med undervisning af elever, der har problemer med tal og vanskeligheder i matematik, siger Katrine Nedergaard i sit bachelorprojekt
Det er didaktikken, ikke iPaden, der afgør, om eleverne får noget ud af undervisningen Siden 2012 har alle lærere og elever på skolen brugt iPad i alle fag. Men det bliver matematikundervisningen ikke nødvendigvis bedre af. Det faglige og det sociale skal med, siger Anja Rousing i sit bachelorprojekt. iPads gavner kun eleverne, hvis lærerne formår at anvende dem til at hjælpe eleverne med at udvikle en dybere matematisk forståelse.
Elever lærer bedre, når de bruger flere sanser i undervisningen Enhver læringssituation bliver bedre af at inddrage mere end to sanser, da hjernen derved vil stimulere flere nerveceller, som kan gemme de nye informationer i hukommelsen, skriver Lise Skov og Stinne Navarana i deres bachelorprojekt. Men det kræver god tid til forberedelsen, mener de.
Lektiehjælp kræver struktur, faglærere og engagement Emil Pehrson har brugt sit bachelorprojekt til at undersøge en skoles obligatoriske lektiehjælp. Det er tydeligt, at skolen ikke lykkes med opgaven, skriver han og stiller en række konkret forslag til forbedringer.
Hvad betyder bevægelse for elevernes læring? Bevægelse kan støtte motivation og læring i matematik. Men konkurrenceaspektet kan nemt vinde over læringen. Elever kan ende i et dilemma mellem lysten til at lykkes og angsten for at mislykkes. Og færdighedstræning fylder mere end matematikkompetencer, siger Josefine Malmqvist i sit bachelorprojekt.
Tosprogede elever skal mødes med positive og realistiske forventninger Det er vigtigt at have positive forventninger til eleverne, men det er ikke nok. Forventningerne skal være realistiske. Og der skal både arbejdes med forforståelse og efterbehandling, for at tosprogede elever skal kunne klare sig og få tro på egne muligheder, siger Natascha Kjær i sit bachelorprojekt
Pisa-undersøgelser fremmer ikke elevers læring Ifølge folkeskoleloven er det elevernes læringsudbytte, der skal evalueres, og vurderingen skal danne grundlag for den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Men det gør hverken Pisa-undersøgelser eller nationale test, siger Pernille Borg i sit bachelorprojekt.
God matematikundervisning er undersøgende og har tydelige mål Der foregår for meget gæt-hvad-læreren-tænker-matematikundervisning, men eleverne kan motiveres, og deres alsidige udvikling kan styrkes, ved at sætte tydelige mål og basere læringen på undersøgelser, hvor eleverne bruger matematik i konkrete situationer, skriver Caroline Djurhuus i sit bachelorprojekt.
Matematikbogen styrker ikke elevernes kompetencer For meget matematikundervisning er styret af lærebogen, og det udvikler ikke elevernes matematiske kompetencer. Læreren bør i stedet vægte en læreproces med fokus på »handling og praksis eller problem og refleksion«, skriver Asta Godt i sit bachelorprojekt.
Tydelige mål motiverer eleverne Det øger elevernes motivation for matematik, at de ved, hvorfor de skal arbejde med noget, og hvad det faglige mål er, skriver Anne Damgaard og Malene Lyager i deres bachelorprojekt.
Dialogen er vigtig i matematikundervisning med Inquiry Based Learning Inquiry Based Learning, IBL, er en problem- og undersøgelsesbaseret metode, der skal øge elevernes interesse for og udbytte af naturfag, og det virker i matematik, mener Helle Volsgaard. Men der er masser af udfordringer, og der er en del, der tyder på, at der er brug for et paradigmeskifte for at IBL virkelig skal slå igennem,” lyder hendes vurdering.
Der skal sættes tidligt ind mod matematikvanskeligheder Der er mere end dobbelt så mange elever, der får karaktererne – 3 og 00 i matematik, som der er elever, der får de samme karakterer i læsning, fortæller Marlene Bech i sit bachelorprojekt. Der skal sættes tidligere og bedre ind over for matematikvanskeligheder, men der en betydelig risiko for, at der gøres det forkerte.
Klassisk reduktionslære bør ud af matematik-undervisningen Hvad skal der til for at hjælpe elever af med deres ”bogstav”-frustration og irritation i matematikundervisningen, spørger Sidsel Katrine Petersen i sit bachelorprojekt
Elever skal reflektere over egen læring for at få udbytte af it Der er brug for et paradigmeskifte, hvis arbejdet med it i undervisningen skal give bedre undervisning og læring, skriver Janni Schaldemose Sørensen i sit bachelorprojekt. Det passer ikke nødvedigvis, at de unge er gode til it. De har nemt ved at kopiere en tekst fra nettet og finde deres yndlingssange på Youtube, men de skal lære at være didaktiske designere.
