Talehørecentre frygter københavnsk model

Professor vurderer, at takstmodellen fra hovedstaden ikke vil brede sig - den er nemlig ikke værd at efterligne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre kommunikationscentre for tale, høre og syn i Region Hovedstaden har alle måttet skære ned på lærerstaben, siden kommunerne 1. januar 2008 gik over til at betale per ydelse, de får leveret.

Sporene skræmmer så meget, at forstanderne på alle landets 26 kommunikationscentre har fået udarbejdet en redegørelse om deres situation efter strukturreformen. Målet er at råbe politikerne op, inden de følger i sporet på kommunerne i Region Hovedstaden og indfører en rendyrket »Bum« - bestiller-udfører-modellen.

Kommunerne omkring hovedstaden følger modellen slavisk og afgør i hvert tilfælde, om en borger skal have bevilget kompenserende specialundervisning. Ofte træffes beslutningen i socialforvaltningen.

»Socialrådgivere er vant til at tænke i økonomi og synes ofte, at centrenes tilbud er meget dyre, for eksempel når en borger skal lære at bruge et høreapparat. Derfor opstår ideen om at definere opgaven om til instruktion under servicelovens bestemmelser«, fortæller konsulent og tidligere professor i forvaltning på Roskilde Universitetscenter Peter Bogason, der præsenterede sin redegørelse på en konference i mandags.

På den måde kan kommunerne flytte ­ydelsen fra løntunge lærere til billige social- og sundhedsassistenter.

»Der findes ingen mulighed for at anke ændringen, og i den gamle struktur varierede tilbuddene om specialundervisning for voksne kraftigt fra amt til amt. Derfor er det ikke så mærkeligt, at socialrådgiverne flytter rundt med brikkerne, selv om de så at sige støder sammen med institutionernes faglighed med et Bum«, siger Peter Bogason.

Institutionerne må også se indad, for de har ikke været lige gode til at tilpasse sig de nye vilkår i Region Hovedstaden, mener Peter Bogason.

De centre, der i tide har gjort lærerne til konsulenter, har klaret sig bedst. Konsulenter skal ganske vist have mere i løn, men til gengæld kan noget af deres undervisning ændres til instruktion uden forberedelsestid. Det ændrer dog ikke på, at både Center for Syn og Kommunikation i Søborg, THI Kompetencecenter i Hellerup og Kommunikationscentret i Hillerød har måttet skære ned, mens centrene i resten af landet med ganske få undtagelser enten er i status quo eller har fremgang - uanset lærernes ansættelsesform.

Kommunerne i de fire andre regioner griber nemlig betalingen anderledes an. Region Sjælland og Region Syddanmark kører en abonnementsordning, hvor kommunerne betaler et beløb per indbygger. I Midtjylland betaler de for et vist antal ydelser og kan om nødvendigt bestille flere. Og Nordjylland kombinerer abonnement på korte ydelser med takster for lange og meget specialiserede ydelser.

Alle tre modeller giver kommunikationscentrene et mere sikkert budget.

»Kommunerne i de fire regioner bruger centrene som rådgivere og følger deres anbefalinger, fordi de stoler på deres faglige ekspertise«, siger Peter Bogason.

De sjællandske kommuner har leget med tanken om at betale per ydelse som i hovedstaden, men alt tyder på, at de vælger den nordjyske model og kombinerer abonnement med takster.

»Jeg tror ikke, der er grund til den store bekymring rundt om i landet. Nordjylland kører videre med sin model, fordi den er mere robust end hovedstadens«, siger Peter Bogason, der heller ikke ser tegn på bevægelse i Midtjylland og Syddanmark.

Han advarer imod takstmodellen i hovedstaden og kan kun forklare den med, at den er et ønske fra lokalpolitikerne.

»Det har store konsekvenser for institutionerne, at kommunerne i Region Hovedstaden gør så meget ud af at forandre et ganske lille område, men omkostningerne er dyre. Groft sagt har institutionerne været nødt til at fyre folk for at få råd til mere administration«. |

»En række kommuner i Region Hovedstaden har således ikke fulgt KL's anbefalinger om en modificeret BUM-model med hensyn til en mere tillidsfuld anvendelse af institutionerne som rådgivere i komplicerede forhold - blandt andet handicap­sager. I stedet er der etableret et beslutningssystem, som forekommer unødvendigt tungt og omkostningsfyldt« Peter Bogason i rapporten »Strukturreformen og kommunikationscentrene«

Powered by Labrador CMS