Julie Vedel Andersen er ikke i tvivl om, at hun får studenterhue på i 2011, så hun tilhører ikke gruppen af unge, der dropper ud af gymnasiet

Vejledning fører til nederlag

Alt for mange unge begynder på en gymnasial uddannelse uden at have evnerne. Det giver de unge unødvendige nederlag, når de dropper ud af gymnasiet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere og vejledere bedømmer ikke eleverne realistisk nok, når de vejleder dem om, hvilken uddannelse de skal tage. Resultatet er, at for mange unge må droppe ud af en gymnasial uddannelse, som de aldrig burde være begyndt på. Det mener Svend Ørgaard, direktør for Holstebro Handelsskole.

»Alt for mange forældre forestiller sig, at deres børn skal have en gymnasial uddannelse. Vejlederne og lærerne bør have mere mod til at fortælle ambitiøse forældre, at en erhvervsuddannelse kan være det rigtige valg. Det er bedre at være realistisk i første omgang. De blå mærker bliver meget værre for eleven, hvis han først begynder på en skole og bliver nødt til at stoppe, fordi han ikke kan klare det«, siger han.

I Holstebro går 570 elever på handelsgymnasiet. En del af dem har det svært, men som uddannelsen er indrettet nu, står det først for alvor klart efter halvandet år.

»Efter så lang tid er det et stort prestigetab for dem at gå ud«, siger Svend Ørgaard.

Elever, der ikke umiddelbart er klar til gymnasiet, kan komme til optagelsesprøve. Mange burde dog slet ikke møde op til prøven, mener direktøren.

»Vi holder optagelsesprøver for dem, der i gamle dage hed 'måske egnede', men kun et fåtal kommer ind. Hvorfor er det ikke blevet gjort klart for dem ude på skolerne og i vejledningen?« spørger han.

Kritikken bliver afvist af Finn Lambek, leder af UU Sydvestjylland og formand for UU-centrenes lederforening.

»Vi kan kun tilskynde og vejlede elever og deres forældre. Vi er ikke en myndighed, der kan pålægge dem at gøre noget bestemt. Hvis vi mener, at en ung ikke kan gennemføre gymnasiet, må vi gøre det klart for ham og hans forældre. Hvis de insisterer, kan vi ikke gøre andet end at sende ham til optagelsesprøve«, siger han.

Ungdomsuddannelserne må også gribe i egen barm, mener Finn Lambek.

»Generelt er der omkring 20 procent af en årgang, som forlader én ungdomsuddannelse og begynder på en anden. Det kan man så klandre grundskolen og vejlederne for. Men man kan også se det som et udtryk for, at de unge har mange muligheder, og det er svært at overskue dem. Samtidig kunne det være relevant at kigge på studiemiljøet på nogle af ungdomsuddannelserne. Det er også en del af årsagen«, siger han. |