Af Flemming Tinggaard og Hans Krab Koed

43 sider, 50 kroner. Mængderabat ydes

Forhandles via Hans Krab Koed

Telefon 7544 6444

Ja, hvorfor egentlig have kristendoms- og religionsundervisning i folkeskolen i dag? Hvordan begrunde denne undervisning over for elever, forældre og besluttende politikere?

Med dette hæfte gives ikke en manual til oplæsning over for nævnte aktører i skolen. Men der gives en koncentreret og meget kompetent gennemgang af, hvad det er for en sammenhæng - historisk og nutidigt - at begrundelsesspørgsmålet stilles i. Herudfra gøres overvejelser om det legitime i undervisningen i fagområdet, som så kan formuleres i den sammenhæng, hvor der nu er brug for det.

I første udgave af bogen, som Flemming Tinggaard udsendte i 1988, blev det i afsnittet om kristendomsfagets status i de forskellige skolelovsbestemmelser nævnt, at ved en fremskrivning af den tendens, fagets placering i skolebestemmelserne på daværende tidspunkt viste, ville faget og det religiøse aspekt være ude af loven ved en kommende lovgivning. Sådan er det ikke gået, og hvorfor så ikke? Dette spørgsmål kan kun besvares ved at fastholde udgangspunktet fra 1988, at faget befinder sig i et bredt og sammensat interessefelt, og at dette interessefelt må underkastes en analyse ud fra iagttagelser og videnskabelige teorier.

I denne nye udgave drøftes derfor skolens opgave, sekulariseringen og fagets intention ud fra Peter L. Bergers religionssociologiske teori og i en kritisk videreførelse heraf Niklas Luhmanns systemteori og religionsbegreb. Med Luhmann giver religion mennesket mulighed for at kunne formulere mening i en verden, der kan erfares som ikke-nødvendig. Religion har derved en anden funktion end blot at skulle legitimere bestemte samfundsforhold. Religion har en selvstændig betydning for individet og dets sociale liv, som i høj grad rummer et potentiale for samfunds- og institutionskritik - også i forhold til for eksempel folkekirken. På den baggrund bliver det muligt at formulere fagets relevans som et fag, der beskæftiger sig med tydningsforsøg af tilværelsen, og hvor det derfor er relevant at arbejde grundigt med kristendommen, med ikke-kristne religioner og med menneskets måder at forholde sig til de spørgsmål, som der her overvejes, og som også formuleres af eleverne ud fra deres oplevelse af det nødvendige i sammenhæng, betydning og mening.

Netop fagets nutidige sigte gør det muligt med en samtale og i nogle tilfælde et samarbejde med folkekirken og andre religiøse samfund, uden at der derved er fare for forkyndelse, overgreb eller andet. Med skolens undervisning skal eleverne møde, kunne forholde sig til og agere i et samfund med forskellige tydningsmuligheder.

I forhold til både den daglige praksis, hvor undervisningen i faget skal begrundes, og i forhold til den løbende ideologiske diskussion om fagsyn og fagets berettigelse, er det kærkomment med denne udgivelse. At beskrive fagets situation og begrunde dets eksistens er et anliggende for alle fagets aktører, til hvem bogen på det varmeste anbefales. Flemming Tinggaard døde under arbejdet med denne bog, Hans Krab Koed gennemførte arbejdet, og han bør opfordres til i sin arbejdskalender at gøre plads til en tredje udgave om 8-10 år.

Peter Green Sørensen