"Der foreligger ikke ministeriet bekendt tilgængelige undersøgelser, som belyser, om børn med særlige behov, der har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et af sine svar til børne- og undervisningsudvalget,

Minister melder pas til tre ud af fire spørgsmål om specialundervisning

Ingen ved, om børn med særlige behov, som har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte. Det er heller ikke muligt at se, om kommuner flytter midler fra det almene område til specialområdet ved segregation. Det fremgår af to ministersvar.

Publiceret

Folketingets børne- og undervisningsudvalg har stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fire spørgsmål, som alle kredser om specialundervisning. Et af spørgsmålene handler om PPR.

Udvalget spørger blandt andet, om der findes undersøgelser af, om børn med særlige behov, der har fået tilkendt støttetimer, får den rette støtte. Det vil sige, om støtten gives af personer med pædagogiske kompetencer svarende til det enkelte barns behov.

Derudover vil udvalget vide, hvad der i øvrigt gøres for at forebygge, at børn med særlige behov bliver kastebolde i det kommunale system.

Pernille Rosenkrantz-Theil melder pas til begge spørgsmål. Så vidt ministeriet ved, foreligger der hverken tilgængelige undersøgelser af, om børn med særlige behov får den rette støtte, eller hvad kommunerne gør for at forebygge, at børn bliver kastebolde i det kommunale system.

I stedet henviser ministeren til evalueringen af inklusion og specialpædagogisk bistand, der blev offentliggjort i sidste uge.

”Evalueringen belyser udviklingen i elevernes støttebehov, og hvordan de imødekommes, og en selvstændig rapport omhandler lærernes kompetencer”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ikke muligt at følge pengene

Udvalget spørger også, om kommunerne i forlængelse af inklusionseftersynet fra 2016 flytter midler fra det almene område til specialområdet, når der sker segregation. Men heller ikke her kan Pernille Rosenkrantz-Theil gøre udvalget klogere.

”Det kommunale regnskabssystem gør det ikke muligt at adskille udgifter til den almindelige undervisning og udgifterne til segregeret specialundervisning i specialklasser i folkeskolen. Det er alene muligt at opgøre udgifter til regionale og kommunale specialskoler separat”, svarer ministeren.

Udgifterne til regionale specialskoler har ligget stabilt siden 2016, mens udgifterne til kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder steg med cirka 0,2 milliarder kroner i 2020 sammenlignet med 2016. Det svarer til en stigning på 3,2 procent.

Ministeriet kender ikke ventetider hos PPR

I spørgsmålet om PPR beder udvalget undervisningsministeren om en opdateret liste over ventetiderne hos PPR, herunder hvor lang tid der går, til der foreligger en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering).

Ikke overraskende svarer Pernille Rosenkrantz-Theil det samme som i december 2020, da SF’s Charlotte Mølbæk spurgte til ventetiderne, nemlig at Børne- og Undervisningsministeriet ikke indsamler data om ventetider for PPR.

”Ministeriet har ikke oplysninger om ventetid for pædagogiske-psykologiske udredninger i forbindelse med afgørelser om specialundervisning”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil og henviser til, at der er afsat tre millioner kroner på finansloven til en kortlægning af mulige udfordringer i PPR, herunder for eksempel fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi.

”Kortlægningen forventes gennemført i 2022”, skriver ministeren.

Lovligt at anvende støttetimer til forældremøder

Fjerde og sidste spørgsmål fra udvalget kan undervisningsministeren til gengæld svare på. Her spørger udvalget, om det er lovligt at anvende tildelte støttetimer til et barn med særlige behov på at holde møder med forældrene.

”Der er ikke noget til hinder for, at tildelte støttetimer til et barn med særlige behov anvendes til at holde møder med forældrene under forudsætning af, at den samlede støtte til barnet opfylder det undervisningsmæssige behov”, svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun noterer sig, at det ikke fremgår af spørgsmålet, om der er tale om specialundervisning i form af støtte i mindst ni ugentlige timer, men hun tager tråden op.

”Af regler for specialundervisning fremgår, at den specialpædagogiske bistand kan omfatte specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling”, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Powered by Labrador CMS